Et foto af to verdensstjerner på krykker siger en del om kvindefodboldens tilstand

Da BBC lige før jul sidste år uddelte priser til årets britiske sportsstjerner, gjorde fodboldkvinderne rent bord. Europamestrene The Lionesses blev kåret som årets hold – ikke årets kvindelige hold, men årets hold, punktum – og landstræner Sarina Wiegman blev årets træner. Og hovedprisen, årets sportsnavn, gik til landsholdsstjernen Beth Mead, der med seks mål og fem assists var en af de store helte ved Englands EM-triumf på hjemmebane i sommeren 2022.

Foran pressefotograferne poserede Mead sammen med sin partner og holdkammerat i Arsenal, den hollandske verdensstjerne Vivianne Miedema.

De to kvinder er ansigterne på kvindefodboldens succes i disse år. Miedema har været shortlisted til Ballon d’Or tre gange og var med til at slå Danmark i EM-finalen i 2017, mens Mead både blev topscorer og turneringens spiller ved sidste års EM. Og at det netop var Mead og ikke en af Storbritanniens mandlige sportsstjerner, der skulle indkassere aftenens hovedpris, viser med al tydelighed, hvor populær kvindefodbold er blevet.

Aftenen var kulminationen på et på alle måder imponerende 2022. UEFA anslår, at 365 millioner seere fulgte med i sommerens EM-slutrunde, hvor 87.192 mennesker så værtsnationen banke Tyskland 2-1 i finalen på Wembley. I en rapport konkluderer FIFA ligefrem, at kvindefodbolden »vokser som ingen anden sport«.

Men fotoet af Mead og Miedema er også sigende for kvindefodboldens tilstand af en anden grund.

Iført jakkesæt, mavebluser og hvide sneakers stod angrebsstjernerne nemlig og støttede sig til hvert deres sæt krykker. Kort tid forinden havde de begge skadet deres korsbånd, og lige netop hyppigheden af denne type skade blandt de kvindelige topspillere er et af de tydeligste beviser på, at kvinderne på trods af resultaterne og de imponerende tilskuertal stadig halter efter mændene.

Er det menstruationen?

Det er ikke kun de to Arsenal-angribere, der lige nu er ude med korsbåndsskader. Den spanske Ballon d’Or-vinder Alexia Putella ødelagde sit korsbånd aftenen inden sommerens EM-slutrunde, og ugen efter var det den franske stjerneangriber Marie-Antoinette Katoto, der stod for tur. Også vores egen Nadia Nadim er ude med en knæskade, og en anden dansk landsholdsspiller, Nicoline Sørensen, er netop kommet tilbage efter næsten 15 måneders skadespause.

At det netop er korsbåndsskader, der lige nu volder problemer i toppen af international kvindefodbold, er ikke tilfældigt. Flere forskere har påpeget, at kvindelige atleter i kontaktsport har en fire til seks gange større risiko for korsbåndsskader end mænd, mens en undersøgelse fra UEFA konkluderer, at kvindelige fodboldspillere er tre gange mere udsatte for korsbåndsskader end deres mandlige kolleger.

Uanset præcis hvor mange gange større, risikoen er, så bliver kvinder i hvert fald langt oftere ramt af knæskader, og hvorfor det er sådan, er stadig lidt af et mysterium.

En teori, man ofte støder på, er, at spillernes menstruationscyklus har en betydning.

»Når niveauet af østrogen stiger i cyklussen – og det sker i omkring den anden uge – kan det forstyrre kollagenet i vores led, og det kan skabe løsere og mere slappe led. Et løst led er mindre stabilt og mere udsat for skader,« har den britiske læge Emma Ross sagt til Sky News.

Den teori er dog ikke ukontroversiel, og Katrine Kryger, der er senior lecturer i sportsmedicin på St. Mary’s University i London og én af de få, der har forsket i kvinders korsbåndsskader, er da heller ikke overbevist:

»Når vi kigger på forskningen generelt, ser vi, at der ikke er en stærk relation mellem kvindens cyklus og korsbåndsskader,« siger hun.

»Det er sådan en myte, som de folk, der er lidt kritiske over for kvindesport, godt kan lide at tage fat i.«

Skadernes kønsmæssige slagside betyder også noget for, hvor alvorligt problemet bliver taget, har Beth Mead anført:

»Jeg tror, at hvis det (de hyppige korsbåndsskader, red.) skete for en Messi, en Ronaldo eller en Griezmann, så ville der sandsynligvis blive gjort en hel masse mere, når sådan nogle ting sker,« sagde hun til BBC.

Smallere fødder, samme støvler

I stedet for at lede efter problemet inde i kvindernes kroppe bør vi kigge på det, der ligger uden for, mener Katrine Kryger.

Der findes eksempelvis endnu ikke fodboldstøvler designet specifikt til kvinder. De første bliver angiveligt lanceret i forbindelse med VM til sommer, men lige nu spiller selv de mest højtprofilerede kvinder altså i herrestøvler. Eller unisex, som store sportsbrands som Nike, Adidas og Puma kalder dem.

»Men sandheden er, at det så er herrefodboldstøvler, som er skaleret ned,« siger Katrine Kryger.

Og hvorfor er det et problem?

For det første fordi fodboldstøvler helst skal sidde meget tæt på foden, forklarer hun, og da kvinder gennemsnitligt har en smallere fod end mænd, er pasformen altså forkert.

Og så er der knopperne.

I dag er det sådan, at lige meget om du bruger størrelse 46 eller 38, så er knoppernes længde den samme. Men fordi kvinder generelt har en mindre muskelmasse og vejer mindre, risikerer de, at knopperne sidder fast i banen, forklarer Katrine Kryger, og det giver i nogle tilfælde de grimme vrid i knæet, som lige nu holder nogle af verdens bedste kvindelige spillere på sofaen.

Her hjælper det heller ikke, at kvinderne ofte spiller på dårligere baner end deres mandlige modstykker.

»Selv i England (der går for at have de bedste forhold for kvindespillere, red.) spiller de fleste kvindehold på mindre stadioner, som de deler med et såkaldt lower league team, der som regel har spillet kamp dagen inden og har trådt banen godt og grundigt op,« fortæller Katrine Kryger.

Sidst i januar i år blev en kamp i den bedste engelske kvinderække mellem Chelsea og Liverpool sågar afbrudt efter seks minutters spil, fordi banen var frosset til. Ifølge Katrine Kryger skal vi helt ned til den engelske tredje- eller fjerdedivision for mændene, før vi finder baner, der ikke er varmet op.

Stjernerne trækker sig

I januar i år gik spillerne på det canadiske landshold, der vandt OL-guld i 2020, i strejke på grund af nedskæringer og dårlige forhold. Strejken blev forholdsvis hurtigt afblæst efter trusler om sagsanlæg mod spillerne, men landsholdsspillere fra blandt andet England og USA har siden spillet med lilla armbånd for at vise deres støtte til det canadiske landshold.

I sidste uge meldte den franske anfører, Wendie Renard, ud, at hun trækker sig fra landsholdet, fordi hun, som hun skrev på Twitter, »ikke længere kan støtte det nuværende system, som er langt fra kravene til det højeste niveau«. Yderligere to franskmænd og verdensklassespillere, Diani og førnævnte Katoto, fulgte trop og vender heller ikke tilbage til landsholdet, før forholdene er blevet markant bedre, lyder beskeden til det franske fodboldforbund.

Mange steder er kvalitetsforskellen mellem mændenes og kvindernes faciliteter da også næsten grotesk, fortæller Katrine Kryger, der som led i sit arbejde besøger mange klubber og sidder i forskellige advisory boards i både UEFA og FIFA. For nylig er hun også begyndt at samarbejde med DBU.

»Manchester United har for eksempel sat et telt op på en fodboldbane, hvor de har stillet nogle vægte og cykler ind. Så kan kvinderne stå derude i deres telt og kigge op på klubbens akademi, hvor herrespillerne har nogle fantastiske faciliteter.«

Derudover er der stor forskel på, hvad læger og fysioterapeuter får i løn afhængigt af, om de arbejder med mænd eller kvinder. Ifølge The Athletic tjener en fysioterapeut i mændenes Premier League gerne op mod 150.000 pund om året, mens de i Women’s Super League maksimalt tjener en tredjedel af det beløb. Det siger næsten sig selv, hvem der har held til at tiltrække de bedste fysioterapeuter, for på trods af kvindefodboldens fremgang er indtjeningen stadig langt større i herrefodbold.

At det netop er de mest kendte kvindelige spillere, der lige nu er ramt af knæskader, kan formentlig også forklares med, at kvindeforbundene er begyndt at presse flere og flere kampe ind i kalenderen, ligesom vi har set det hos herrerne. De bedste spillere får derfor nærmest ingen tid til at restituere.

»Oh là là«

Stigningen i antallet af kampe er et udtryk for, at tv-producenter, fodboldforbund og sponsorer efterhånden har indset, at markedet for kvindefodbold er vokset.

Herhjemme har Danmark sammen med Norge, Sverige og Finland da også lagt billet ind på værtskabet til kvindernes EM i 2025.

Også den hjemlige danske liga har været i en markant udvikling de seneste år. Fra 2002 til 2020 var der kun to danmarksmestre: Brøndby og Fortuna Hjørring. Men siden den bedste liga fik ny hovedsponsor til sæsonen 2019/20, har flere hold satset på kvindefodbolden. HB Køge har været suveræne de seneste to sæsoner, men hold som FC Nordsjælland, Kolding IF og FC Thy-ThistedQ formår sammen med de to gamle mesterhold at skabe spænding om resultaterne.

Og på trods af, at den danske liga stadig kun er semiprofessionel, og at det generelle niveau fortsat er et stykke under det engelske, illustrerer især én spillerhandel i vinterens transfervindue de gode takter: Det 19-årige tekniske vidunder Katrine Kühl, der rykkede fra FC Nordsjælland til Arsenal, bliver af iagttagere kaldt ’den nye Pernille Harder’, og for nylig fik hun de franske tilskuere til spontant at råbe »oh là là«, da hun lavede en særligt fræk detalje for det danske landshold i træningsturneringen Tournoi de France.

Efter et svært EM i ’dødens pulje’ og et sløjt efterår er det danske landshold tilsyneladende ved at komme i form igen. Ved den franske venskabsturnering, der er sidste store test inden VM i Australien og New Zealand til sommer, viste holdet særdeles positive takter. Og globalt tyder meget på, at begejstringen for kvindefodbolden bare fortsætter. Allerede et halvt år inden slutrunden har FIFA i hvert fald besluttet at flytte åbningskampen fra et mellemstort stadion til Sydneys største.

Danmark spiller sin første kamp mod Kina den 22. juli.

Når det kommer til niveau og opmærksomhed, går det altså lige nu kun én vej for kvindefodbolden internationalt og herhjemme. Men de mange skader viser, at der stadig er lang vej mod ligestilling, når det gælder indretningen af sporten.