To måger vipper dovent rundt på Kattegats vinterklare spejl, glor ind mod strandens flimmer af flintesten og op mod klintens lodrette mur, hvor to kvinder sidder på knæ og banker løs med hver deres hammer. Den ene er blond, den anden mørkhåret, begges overtræksbukser er stribet til af kalkslam, og begge deler de samme mission: at finde fossile krabber.
Den mørkhårede, Mette Hofstedt, knalder lægtehammeren ned i en klump grålig kalk, og et håndstort stykke brækker af. Hun undersøger stumpens brudflade, drejer den mod lyset og lader et kort smil skylle hen over ansigtet og forsvinde igen.
»Nå, jeg troede lige …« siger hun op mod sin makker.
»Men det var bare en kedelig østers.«
Så slår hun endnu et stykke over:
»Ding-dong, der var en krabbe,« siger hun så.
Et lille skjold, bare et par millimeter bredt, lyser hvidt op mod den grå kalk. Luppen ryger op for øjet, er skjoldet mon helt? Efter godkendelse ryger klumpen ned til de andre fossilfyldte kalkstykker i en efterhånden halvfuld ikeapose.
Imens hamrer makkeren Dorit Nielsen videre:
