Karsten Torst Pedersens forældre var i første omgang chokerede, da de i 1933 fik en søn. For han blev født uden arme.
Men det slog ikke familien, som drev et husmandssted i Holbæk på Djursland, ud. Hans mor lagde legetøjet ned til hans fødder, så han kunne træne dem – og med tiden fik Karsten Torst Pedersen udviklet så god en fodmotorik, at han kunne bruge fødderne, som andre bruger deres arme. Han lærte at skrive, spise, vaske sig og køre bil med fødderne.
»Han kunne sågar klø sig i nakken, hvis det var det, han ville,« fortæller hans enke, Inger, som Karsten Torst Pedersen nåede at fejre krondiamantbryllup med.
Karsten Torst Pedersen havde en særlig vilje og nægtede at lade sit handicap begrænse ham i livet.
Jeg hæftede mig særlig ved moderens indsats med at sætte ind med at udvikle det, hendes barn havde.
Æret være Karstens minde. Han, og Inger, har betydet så uendeligt meget for mange, mange mennesker, forældre og børn, på nogle af de allermest sårbare tidspunkter i deres liv.
Det er en utrolig historie.