To tredjedele.
Så stor en del af de samlede drivhusgasreduktioner i dansk landbrug skal komme fra nye teknologier, som blandt andet skal gøre det muligt at lagre CO₂ i markerne og nedbringe udledningerne fra staldene.
Det besluttede et flertal af partierne i Folketinget for knap halvandet år siden med vedtagelsen af landbrugsaftalen. Ifølge aftalen er reduktionerne behæftet med en »væsentlig usikkerhed« og kræver yderligere finansiering og forskning. Derfor blev partierne enige om, at der skulle laves en strategi for, hvordan de nye teknologier skulle blive til virkelighed. Den skulle være færdig »snarest muligt og senest inden for et år«.
Men et år og fire måneder senere er det ikke sket.
Det får flere forskere til at efterlyse en plan for, hvordan man vil nå målet om af reducere landbrugets udledninger af CO₂ med fem millioner ton, svarende til to tredjedele af de samlede reduktioner i sektoren, ved hjælp af nye teknologier.
Forsinkelser er barrierer
En af dem er lektor ved RUC Tobias Pape Thomsen, som forsker i brugen af teknologier til at lagre kulstof ved hjælp af såkaldt pyrolyse. Ifølge ham er der stadig »meget lang vej« til, at de nye teknologier kan levere de forventede reduktioner.
»I den forbindelse er tiden en ekstremt afgørende faktor. Det siger sig selv, at der er behov for at komme i gang med de centrale dele af den overordnede planlægning, inden der kan komme fart på udrulningen. Og på den måde bliver alle forsinkelser lige nu til deciderede barrierer,« siger han.
Formand for Klimarådet og dekan på SDU Peter Møllgaard mener, at der er brug for »langt større klarhed« over teknologiernes potentialer, end der er på nuværende tidspunkt.
»Én ting er at fremlægge nogle potentialer, men vi ved ikke, hvordan regeringen vil sikre, at potentialerne faktisk bliver indfriet på gårdene rundt omkring i Danmark,« skriver han til Information.
»Vi har før opfordret til hurtig udgivelse af strategien – og det haster også med at få den implementeret,« siger han.
Ifølge professor og leder af Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet Jørgen E. Olesen er der lagt op til »meget store reduktioner på forholdsvis kort tid«.
»Derfor skal man have lavet en plan for, hvordan man kommer i mål med de enkelte teknologier,« siger han.
Brug for nye metoder
De nye teknologier er ikke bare centrale for landbruget.
Danmark skal samlet set nedbringe udledningerne af drivhusgasser med 20 millioner ton inden 2030 for at leve op til målet i klimaloven. Med et angivet reduktionspotentiale på fem millioner ton forventer partierne bag landbrugsaftalen, at de nye teknologier i landbruget vil bidrage med en fjerdedel.
»Det er en meget stor andel i sig selv,« siger Jørgen E. Olesen.
Særligt i landbruget er fem millioner ton meget, forklarer han:
»Det er rigtig svært at finde oplagte måder at reducere udledninger i landbruget på. Hvis der var oplagte og fordelagtige tiltag for landmanden, så havde vi allerede gjort det. Så det kræver nye teknologier og andre måder at gøre det på, og det kan ikke bare gøres med en enkelt teknologi. Der skal flere til.«
I landbrugsaftalen fra 2021 fremhæves tre teknologier som centrale.
En af dem er pyrolyse, som skal bidrage med en reduktion på to millioner ton, hvilket svarer til mere end en fjerdedel af reduktionerne i landbruget og ti procent af de samlede reduktioner i Danmark frem mod 2030. Med landbrugsaftalen besluttede partierne at afsætte omkring 200 millioner kroner, som skulle bruges til udviklingen af teknologien og opførelsen af de første større anlæg.
Ifølge Tobias Pape Thomsen har den økonomiske støtte været »afgørende vigtig« for udviklingen af teknologien.
De første store anlæg forventes at stå færdige til sommer og vil ifølge lektoren ved Roskilde Universitet være vigtige skridt på vejen mod målet om at reducere udledningerne med to millioner ton CO₂. Samtidig har de danske teknologiproducenter været »klar til at løfte deres del af opgaven« og »målrettet og hurtigt« været med til at udvikle teknologien.
Men på trods af det er man samlet set kun kommet »en my« nærmere målet, siger Tobias Pape Thomsen.
Han har for Information beregnet, at de tre pyrolyseanlæg, som bliver bygget med støtte fra den første pyrolysepulje, vil kunne bidrage med en reduktion på omkring 30.000 ton CO₂ om året inden for landbrugssektoren og en tilsvarende effekt inden for energisektoren. Hvis midlerne fra anden pyrolysepulje ligeledes bliver brugt på primært at etablere anlæg, vil man nå en samlet kapacitet på omkring 100.000 ton.
Dermed er man fem procent af vejen mod målet i landbrugsaftalen.
»Når projekterne slutter, vil der altså være tre til fire år tilbage til at nå de sidste 95 procent,« siger Tobias Pape Thomsen.
»Samtidig er der en lang række forhold, som handler om planlægningen i stat og kommuner, som er helt afgørende for, om det kan lykkes. Man var i forvejen hårdt presset på tidsplanen. Men man har i hvert fald ikke gjort det nemmere ved ikke at sætte gang i det understøttende arbejde, for eksempel ved at udarbejde en strategi,« siger Tobias Pape Thomsen.
Ifølge ham bør man være opmærksom på, hvor lang tid det tog at bygge de første biogasanlæg i Danmark:
»Det tog otte til ti år. De første omkring otte år var planlægning, og så tog det måske halvandet år at bygge dem. Den lange proces har man jo ikke tid til i dag.«
Der skal forskes i negative effekter
Den anden centrale teknologi på vejen til at nå reduktionsmålene er fodertilsætning.
Ved at blande tilsætningsstoffer i foderet til kvæg og svin vil landbruget kunne nedbringe udledningerne med en million ton om året, står der i landbrugsaftalen. På dette område er der sket et stort fremskridt, fortæller professor og sektionsleder ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet Peter Lund.
Sidste år blev fodertilsætningsstoffet Bovaer som det første på området godkendt af EU. Det kan nu bruges i danske besætninger og forventes at nedbringe udledningerne af metan fra køerne med omkring 30 procent.
»Så på dette område er man langt fremme. Vi har noget, som virker, og er i gang med forsøg i praksis på rigtige bedrifter hos rigtige landmænd i Danmark og rundt omkring i andre lande,« siger han.
De danske forsøg med Bovaer er »sidste trin i udviklingen af produktet« og har indtil videre vist positive resultater, siger Peter Lund.
Ifølge en rapport fra Aarhus Universitet om klimaeffekter af forskellige tiltag i landbruget vil Bovaer kunne nedbringe udledningerne med omkring 1.300 kilo såkaldt CO₂e (reelt reduceres koens udledning af metan, men effekten omregnes til standardenheden CO2-ækvivalent) om året for en malkeko. Med cirka 485.000 konventionelle malkekøer i Danmark kan udledningen i teorien nedbringes med omkring 630.000 ton CO₂ ved at blande Bovaer i alle danske køers foder.
Der er med andre ord brug for yderligere tilsætningsstoffer for at nå målet om én million ton. Derudover er der ifølge Peter Lund brug for at forske i eventuelle negative konsekvenser af at give køer og svin tilsætningsstoffer i foderet – for eksempel har man i udenlandske studier tidligere fundet rester af et andet fodertilsætningsstof i køernes mælk.
»Derfor er udvikling af selve teknologien ikke nok. Der er brug for forskning i de eventuelle negative afledte effekter på dyrevelfærd, miljø og fødevarekvalitet, inden vi tager dem i brug. Det glemmer man nogle gange. Man er meget fokuseret på at finde en teknologi, der virker. Det er også vigtigt, men man glemmer lidt, at det skal være en teknologi, som ikke har store negative effekter,« siger Peter Lund og sammenligner udviklingen af fodertilsætning med forskningen i ny medicin.
»Det kan tage mange år. Men det vil være en helt klar forudsætning for, at vi kan tage de her virkemidler i brug,« siger han.
»Godt halvvejs«
Et tredje centralt udviklingsspor handler om gyllehåndtering.
Ifølge landbrugsaftalen kan landbruget nedbringe udledningerne af CO₂ med en million ton om året ved at håndtere gyllen i stalden anderledes. Det kan for eksempel ske ved at tilsætte forskellige kemiske stoffer for at nedbringe udledningen af metan i stalden eller ved at overdække gylletanke bedre.
Også på dette område findes der i dag en række teknologier, der virker, siger Jørgen E. Olesen.
»Men den enkelte teknologi er ikke nok. Man er nødt til at kigge på sammenhængen og hele kæden for håndteringen af husdyrgødningen – fra stalden og til at det i sidste ende bliver spredt ud på marken – og sørge for, at man får nedbragt udledningerne af metan i hele processen.«
Jørgen E. Olesen sagde i forbindelse med fremlæggelsen af landbrugsaftalen, at han »ville vædde på«, at man ikke ville kunne nedbringe udledningerne med fem millioner ton inden 2030 ved at udvikle nye teknologier i landbruget.
I dag er han faktisk »lidt mere usikker«.
Ikke mindst på grund af en stigende konkurrence mellem virksomheder om at udvikle nye teknologier og en øget opmærksomhed på klima i erhvervet og de store fødevarevirksomheder. Det gør, at man ifølge ham er »godt halvvejs« med udviklingen af teknologisporet.
»Så nu handler det om, at man får afprøvet de teknologier, vi allerede har, og får lavet en plan for de enkelte teknologier. Altså, hvad er planen for, at det her kan blive rullet ud?«
Kritik af teknologisporet
De seneste ti år er udledningerne fra landbruget ikke faldet.
Det fremgår af Danmarks Nationale Opgørelsesrapport, som er en omfattende opgørelse over udviklingen i Danmarks udledninger siden 1990 udgivet af forskere på Aarhus Universitet.
Tværtimod er udledningerne steget en smule. Men over de kommende år skal landbrugets udledninger altså ifølge et flertal af Folketingets partier reduceres markant.
Den tidligere regering er flere gange tidligere blevet kritiseret for at ville finde den største del af reduktionerne med nye teknologier. Blandt andre skrev regeringens rådgivende organ Klimarådet i sin statusrapport sidste år, at der »endnu ikke er strategier eller virkemidler« til at nå målet.
Klimarådet gennemgår en gang om året regeringens klimatiltag og vurderer blandt andet, hvor konkret hvert enkelt tiltag er. Til de mest konkrete hører gennemførte lovforslag og politiske aftaler, mens det såkaldte teknologispor i landbruget i den seneste Statusrapport er kategoriseret på det laveste konkretiseringsniveau, fordi det ifølge rådet i »landbrugsaftalen ikke står klart«, hvordan man vil nå målet om at reducere udledningen med fem millioner ton CO₂ med de nye teknologier.
Det er ifølge formand for rådet Peter Møllgaard stadig uklart.
»Landbrugsaftalen peger på nogle tekniske potentialer, men vi ved endnu ikke, hvordan potentialerne skal blive til virkelighed. Hvordan vil man politisk sikre, at landbruget for eksempel kommer til at bruge pyrolyseteknologi eller fodertilsætningsstoffer, der mindsker køernes metanudledninger?« skriver han til Information.
Den næste udgave af Klimarådets statusrapport udkommer i slutningen af februar. Her vil rådet blandt andet skulle forholde sig til den manglende strategi for landbrugets udviklingsspor.
Forsinket i kraft af valget
Arbejdet med strategien om nye CO₂-reducerende teknologier i landbruget sker i et samarbejde mellem flere ministerier.
Fødevareministeriet med fødevareminister Jacob Jensen (V) sidder for bordenden, mens Klimaministeriet og Miljøministeriet er en del af det konkrete arbejde og Finansministeriet en del af styregruppen.
Jacob Jensen skriver i et skriftligt svar til Information, at det er »regeringens klare ambition«, at dansk landbrug i højere grad skal bidrage til at reducere udledningen af klimagasser.
Han peger på, at der ud over udviklingssporet – altså planerne om at udvikle nye teknologier i landbruget – er et implementeringsspor, hvor man blandt andet er i gang med at udtage lavbundsjorde og øge produktionen af plantebaserede fødevarer.
»Samtidig skal vi have udviklet og modnet flere nye teknologiske løsninger,« skriver han.
»Arbejdet med denne strategi (for det teknologiske udviklingsspor, red.) har blandt andet været forsinket på grund af folketingsvalget og den efterfølgende regeringsdannelse. Men jeg kan forsikre om, at vi i dette øjeblik er i fuld gang med at arbejde videre med strategien.«
Omstilling i krise
Klimaomstillingen er en gigantisk udfordring – og vi er bagud. Det danske samfund står foran en transformation uden sidestykke, og trods politiske løfter mangler der handling mange steder. I denne serie undersøger Information, hvordan det egentlig går med den historiske opgave
Seneste artikler
Efter Klimarådets dom: Omstillingen er i krise – alle må tage ansvar
3. marts 2023Det er på sin plads at kritisere regeringen, efter at Klimarådet for tredje gang har dumpet indsatsen for at sikre Danmarks klimamål. Men den grønne omstilling er en formidabel ombygningsopgave af hele samfundet, som fordrer deltagelse, nytænkning og samarbejde på alle niveauer i samfundetDen grønne omstillings sorte samvittighed: Klimarådet kritiserer enormt dansk biomasseforbrug
1. marts 2023Klimarådet går i en ny rapport hårdt til Danmarks afbrænding af biomasse. Det danske forbrug er langtfra bæredygtigt, det strider med EU’s linje, det kan give milliardstore fejlinvesteringer for samfundet og afspore klimamålet for 2030, lyder det fra ekspertorganetViden er ikke nok. Hvad skal der til, for at vi ændrer vores adfærd for klimaet?
27. februar 2023Under pandemien gav adfærdsændringer personlig gevinst i form af nedsat smitterisiko. Under klimakrisen skal adfærden alene ændres for fællesskabets skyld – det gør det sværere
Lattergas (N2O) står så vidt jeg husker for en tredjedel af CO2 ækvivalenterne. Det er overhovedet ikke nævnt. Måske har man opgivet at føre noget ved det, fordi det dannes naturligt ud fra jordbundens kvælstofindhold. Det kommer fra alle standardgødninger inkl.. staldgødning.
Det er også svært at føre noget ved, fordi tilførsel af kvælstof er en forudsætning for at vi kan brødføde jordens befolkning.
Arla har netop beordret økologiske landmænd til at skifte til konventionel kemikalie basseret landbrug. 100 millioner kilo mindre økologisk mælk er Arlas nye mål, da der er mest penge i det. Næsten halvdelen af Arlas produktion afsættes på det kinesiske marked med store økologiske konsekvenser for miljøet i Danmark til følge. Ikke mindst CO2 udledningen fra landbruget er derigennem enormt udelukkende grundet eksport af landbrugsvare. Landbrugsvare, som vel at mærke produceres til eksport med enorme 1.900 milliarder kr. i årlig landbugsstøtte i EU fra den skattefinansierede EU fælleskasse. Så ikke nok med landbrugseksporten skader miljøet og CO2 udledningen. Vi er oven i købet alle med til at betale til det gennem SKATTEN.
- Det kan man vist kalde Doppel-Wumms.
Nu vil jeg have mig et glas varmt økologisk Thise sød mælk til at sove på.
Nogen må jo påtage sig arbejdet med at fortælle Jesper Johansen lidt om virkeligheden. Det gør jeg så i håb om at vi det kan højne kvaliteten af hans indlæg.
I denne omgang gælder det om at prøve at få Jesper Johansen til at forstå, at økologisk produktionen af økologisk mælk udleder mindst lige så CO2 ækvivalenter som produktion af konventionel mælk.
Og så er det nok også værd at gøre opmærksom på at det er ligegyldigt om mælkepulveret Kina kommer fra Danmark, Kina eller andre steder i verden.
Hvad der i virkeligheden er afgørende er, at verden drikker mindre mælk. Så Jesper Johansen må hellere tage et krus kamille té til at sove på end at skylle et glas mælk ned. Det virker også bedre.
Vi er vist der, hvor det bedste ville være, at regeringen dropper 70 procent målet - den del af det der ikke er på plads - når den satser på at opnå det primært vha usikre / unaturlige teknologier. Usikkert om de vil virke, usikkert hvad det vil koste, usikkert om den lagrede CO2 slipper ud igen (eller er det ligefrem sikkert), usikkert hvad bivirkningerne er.
Det ønskes at forhindre klimaændringer der kan komme nu og om hundrede år.
Hvis man nedpløjer store mængder biokul der nedbrydes og giver CO2 udslip om 500 - 1000 år, forbereder man samtidig mulige nye trusler mod klimaet i fremtiden.
Der er ellers effektive alternative tiltag, som er nødvendige også af andre grunde.
Som for eksempel at reducere fødevareproduktionen (ved udtage landbrugsjord til naturformål, mindske foderimporten, nedsætte og omlægge den animalske produktion samt producere mindre intensivt).
Hvis det ikke kan nås i tilstrækkeligt omfang inden 2030, så stræb i stedet efter at nå målene på et senere tidspunkt.
"biokul der nedbrydes og giver CO2 udslip"
biokul der omsættes og giver CO2 udslip.
Er du nu helt sikker på, at det er rigtigt, Mogens Kjær?
Køer på græs udleder 30% mindre metan en staldfodrede køer!
Og øko-køer kommer på græs om sommeren, helt modsat konventionelle køer.
https://landbrugsavisen.dk/kv%C3%A6g/ny-forskning-gr%C3%A6ssende-k%C3%B8...
Jesper Johannsen har da fat i noget rigtigt ved at påpege at Arla vil mindske den økologiske produktion. Hvordan passer det med at "Nye teknologier skal reducere landbrugets udledninger" når den økologiske produktion her skal stå for en fordobling som beregnes til 7% reduktion.
Jesper Johannsen
Utroligt du har behov for at udstille din faglige uvidenhed igen og bilde andre folk noget forkert ind, som Dorte Sørensen hopper på. Det økologisk salg af alle øko-varer er stærkt faldende hos forbrugerne, nok fordi de ikke vil betale de ekstra kroner.
Utroligt at vore politiske drevne offentlige køkkener ikke har indset det og hellere vil bruge pengene på at passe børn, ældre og syge i stedet for dyrt øko-mad.
Arla har TILBUDT øko-landmænd, at de kan skifte hurtige tilbage til konv. fordi der ikke købes økomælk nok af forbrugerne! Som det er nu hældes økomælk i konv. mælk og de konv. landmænd er med til at betale forskelsprisen. Tænk hvis det modsatte var tilfældet med konv. blandet i øko-mælk?
Da økologisk produktion bruger meget større areal for at frembringe den samme mængde fødevarer ar der også en større co2 belastning.
Torben Skov
Den artikel er fra før man har udviklet Bovaer, som tilsættes foderet i konv. foder og nedbringer metan udledningen med 30- 40 %. Metan der i øvrigt nedbrydes på 10-12 år, modsat co2 der ikke nedbrydes, men optages af planterne igen.
Men den ekstra co2 der tilføres atmosfæren, kommer fra når vi hiver fossile brændsler op af undergrunden og brænder dem af.
Knud Jeppesen - Jeg har nu min information om Arlas fravalg af økologiskeproducenter fra P1 - ville selv hav givet en bemærkning, men Jesper Johannesen var kommet mig i forkøbet.
Ja det blev fortalt at Arla ikke fik solgt nok økologisk mælk mv. men var det så ikke en kampagne om brug af økologi der var behov for - når en udvidelse er medregnet i landbrugets reduktion?
Det er lidt pudsigt , at landbruget skal have lov til at svine med gødning, for vi kan være med til at brødføde verdens befolkning, når landbruget afstår brugsjord, i store partier, til solselle parker. I forbindelsen med udbredelse af disse "parker" bliver der ikke talt om vi skal være med til at bødføde verdens befolkning.
Mærkeligt ikke.
Fin artikel.
Jeg mener, at det helt store problem i socialdemokraternes ageren i alle klimaspørgsmål, er, at de er temmelig dygtige til at formulere høje og ambitiøse målsætninger, men mildt sagt elendige til at implementere og følge op. Forleden var spørgsmålet oppe i Debatten på DR2, og her brystede Wermelin, socialdemokratisk klimaordfører sig af, at 'vi' er kommet i mål med ambitiøse aftaler - men det er jo en fed løgn, at man er kommet i mål med noget som helst, før vi kan se det ude i virkeligheden. Det er typisk, at politikere overhovedet ikke har sans for, at det er i den virkelige verden, tingene skal måles - og ikke på en eller anden aftale på et stykke papir. Sådan ser det vist ud hele vejen, når det gælder klimaspørgsmål, mht socialdemokraternes implementeringsevner.
Dorte Sørensen
Nu er Arla jo landmænds eget selskab. Så når de økologiske landmænd ikke kan få økonomi i deres mælkeproduktion grundet manglende afsætning, er det da bedre de tilbydes at komme tilbage til konv. end at de går fallit.
Der hjælper reklame vist ikke meget, for dem der fravælger øko-mælk grundet grundet prisen, kender jo godt produktet.
Carl S. Rasmussen
Gødning er næringsstoffer lige meget om det er fra gylle eller indkøbt. Det "sviner" man altså ikke med. Det er dyrt og der er kvoter på til den enkelte mark. Man tilfører det planterne har behov for og de så vidt mulig optager og omdanner det til frodige planter til glæde for dyr og menneskers behov for dagligt føde.
Hvis vi nu laver solceller på det dårligste jord og allerhelst det lavbundsjord der alligevel skal udtages, er der stadig plads til at producere mere på de gode jorde og mere natur. Win - Win.
Skal vi ikke bare bruge hockeystaven og sige at det problem finder vi nok/måske/forhåbentlig et teknologisk fix på sådan et par måneder før 2030?
Pyrolyse lyder jo meget smart og tilforladeligt, men en del af processen er blandt andet at man opvarmer til over 500 gr. C. Det gør man ikke med en engangslighter, så det ville være oplagt at spørge, hvor man vil få energien til pyrolysen fra?
Danmark får stadig kun ca. 10% af vores energiforbrug fra VE, og resten kommer fra fossil energi samt afbrænding af træer ("biomasse"). Når man ser på løsninger SKAL man se på energibalancer, og man slipper heller ikke for at regne på entropi.
Der findes ikke nogen overordnet gennemregnet plan. Det gør der ikke fordi den plan man gerne vil have nogen til at lave ikke kan lade sig gøre. Man kan ikke fucke med termodynamikken. Det er den som "bestemmer".
Knud Jeppesen og Mogens Kjær.
småligt ! ordvalg fra jeres side i et debat indlæg der ikke er helt ved siden af.
kære Mogens.
Økologisk landbrugsdrift tilstræber sundhed og robuste systemer, hvad enten det drejer sig om planter, dyr, jord eller mennesker. En de af største fordele ved denne dyrkningsform er, at der ikke sprøjtes. Det er med til at beskytte vores grundvandsressourcer, biodiversitet og naturarealer. For dyrene betyder økologisk drift bl.a. forbedret dyrevelfærd, mere plads og et lavere medicinindtag, hvilket samtidig er godt for menneskers sundhed, fordi det udsætter os for mindre antibiotika og lavere risiko for at udvikle antibiotikaresistens.
dog ville det være bedre for kloden ikke at drikke mælk . Ikke mindst for koen og dens kalve der lider mest i denne proces. men det er ikke sort på hvidt ligesom alt andet, kigger man på hvor meget de producere, får du mere for din valuta i det konv. men uden de økologiske fordele og mere kemi i vores kroppe.
kære Knud Jeppesen
salget er ikke stærkt faldene det er faldet med 0,3 procent ifølge COOP så undersøg lige din egen faglighed inden du kaster over nogen
https://fodevarewatch.dk/Fodevarer/article14439800.ece
Thomas Jørgensen
Gammel nyhed du præsenterer og viser du ikke følger med. "10. jan. 2023 — Mens salget af konventionelle fødevarer er faldet med 5 pct. det seneste år, ser vi fald på 20-25 pct. i de solgte mængder af økologi".
https://detailwatch.dk/nyheder/dagligvarer/article14816507.ece
Eksporten af øko-varer er også faldet.
Landbruget kan via biogas opvarme landets boliger. Men det krævet selvfølgelig, at der fortsat er et landbrug.
Åh det forbandede landbrug.
Magen til forkælet erhverv, er sviner, lugter og forurener og eller ellers opfører sig som det passer dem.
Oven i købet med massive tilskud fra EU og den danske stat.
Sprøjtegifte der slet ikke kan sive ned i grundvandet, nej nej og så alligevel kan det.
Sprøjte zoner som var varslet, men som så alligevel ikke bliver til noget.
Hvorfor ikke?
Måske landbruget tænker på at genbruge grundvand til at sprøjte med når koncentrationen af giftstoffer bliver stor nok?
Tænker på at når nu at alle insekter er udryddet og bestøvningen fra dem udebliver. Hvad så?
Nogen forsker påpeger at produktionen af fødevare kan falde med op til 30%.
Men det "naturlige" svar fra landbruget er mere tilskud.
Betalt af alm skatteyderer for dansk landbrug betaler som Mærsk nødigt skat.
Tilskud det kan de.
Sådan er det erhverv altid og det eneste svar de kender og kan...
Knud Jeppesen, der er andre faktorer ved det konventionelle landbrug der gør skade på naturen og dermed os . Som Per Christiansen påpeger er der sprøjtegifte . Der er dyrplageri en masse . Der er ikke meget der bør råbes hurra for ift det danske landbrug .
Øko salget er faldet fordi prisen er for høj,
men det er bla Arla der sætter prisen.
Uanset øko eller konventionel; så drop mælken så kalven får det den har behov for .
erik pedersen - ikke meget indsigt - prisen på øko-mælk skal vel dække de ekstra omkostninger der er på at producere den, så forbrugerne skal betale for det de krav de stiller. Mener du alvorligt, at de konv. skal betale for at øko-mælk skal være billigere for forbrugerne?
Vores kalve får det mælk de kan drikke mens de er små - men en kalv "skider" sig selv ihjel, hvis den skal drikke de 30- 40 liter mælk en moderne ko kan give om dagen. Dejligt at der også bliver gode fødevarer til mennesker ud af det koen producerer.
Per Christiansen - må være svært at være så meget sortseer og så skulle sørge for at få noget mad og spise flere gange hver dag, endda fra landmænd som har gidet at producere til sådan nogen som dig. Køb noget landbrug og bliv selvforsynende uden alle dine bekymringer.
Knud Jeppesen
11. februar, 2023 - 07:46
Jeg er skam ikke fejl på den. Hele landbruget skal lægge om til økologisk landbrug for at medvirke til bæredygtighed. Tror du virkelig alle de kemikalier landbruget i årtier har spredt ud over det hele har en helbredende effekt? Vandmiljøet er kollapset mange steder grundet konventionel landbrug. Drikkevandboringer må lukke ned i stigende omfang landet rundt.
Økologisk landbrug skal være normen, det konventionelle. Kemikaliebasseret landbrug skal helt lukkes ned. Det har intet med forbrugerne at gøre. Med mindre man er låst fast i de traditionelle regnestoksmodeller med "forbrug og efterspørgelse".
- Hvis du kun kan købe økologisk mælk i butikkerne Knud, hvad køber deu så?
Min faglige viden fejler skam intet. Vi skal fremad. Ikke tilbage. Det er vel ikke så svært at forstå. I det mindste ikke for mig.
Vi har en ødelæggelsesøkonomi. Det skal vi helt helt væk fra.
Jesper Johannsen
Se bare hvordan det gik på Sri Lanka.
https://jyllands-posten.dk/international/ECE14008091/oekologisk-landbrug....
Ja hvis forbrugerne vil leve med store udbytte svinger og dermed sætte fødevaresikkerheden over styr - så lav økologisk. Du skal bruge meget større areal til at producerer på.
Hvis du ikke kan standse planters sygdomsudbrud vil der være år med ½ udbytte eller mindre. Der vil i høj grad mangle næring til planterne.
De plantebeskyttelsesmidler vi bruger i dag er bioomsættelige og nedbrydes hurtigt. Ellers kan de ikke godkendes. Der er ikke sløjfet en boring i de sidste 20 år grundet regelret brug af midler på markerne. Men flere fra 1000 vis af nedgravede affaldsdepoter. Så alt er ikke sort og hvidt., heller ikke når vi ser fremad.
Modsat dem de biocider der bruges i træbeskyttelse og som der findes rester af i grundvandet - især i sommerhus- og byområder.
Jeg mener seriøst at det konventionelle landbrug skal sløjfes. Vi skal dyrke økologisk og reducere vores forbrug af animalske produkter betragteligt. Og helt stoppe med at producere dyr til eksport .
Bio omsættelige plantebeskyttelsesmidler ? Hvor har du det fra Knud Jeppesen? Hvordan dyrker man raps? Kartofler?
Tak @knud Jeppesen jeg har skam set ved utallige lejligheder hvordan landbrug udføres idag.
Der er sgu ikke meget kærlighed til dyr og natur i dagens landbrug.
Hvor lang tid er en kalv hos sin moder idag? Timer og slet ikke dage
vedr. lukning af vandboringer så er det vist ikke ikke helt korrekt. I det pastorat jeg bor i, lukker vandværket alle 3-4 boringer i då eller næste år pga forurening af forskellige kilder bla landbrug men også olie forurening forsaget af kommunen der i årevis har nægtet og forhalet oprydningen som nu koster skatteyderne mange milioner.
der findes ikke ret mange vandboringer uden rester af kemi fra landbruget.
grænseværdierne er mange steder overskredet meget. Men på forunderlig vis justeres grænseværdierne tilsyneladende efter behov.
Kemi industrien eller landbrugs org. finder "bare" en nyttig idiot (Læs forsker) der har fundet ud af at grænseværdien godt kan justeres.
Men jeg hører ikke landbruget tilbyde for betaling for oprydning af forurening bla rester efter ukrudtmiddelet Raundup.
Derimod kun den evindige sang om, at man ikke kan brødføde befolkningen uden kemi.
Knud det har man faktisk gjort tidligere og enda eksporteret i stor stil.
Dengang landbruget var "stort" og ikke var en industri der lider af volumen syge.
Dengang landbruget udgjorde 20% af BNP og som idag knap 2%
Intet andet erhverv i DK får støtte i den grad som landbruget.
Til Knud Jeppesen.
Jeg kender dig ikke, men jeg skyder på du har økonomiske interesser i landbruget.
Set med mine briller er det en grov fordrejning at postulere, at solceparkerne iikke står på fin landbrugt jord.
Inden opsætning af solsælleparkerne, blev der dyrket afgrøder de pågældende steder.
Se parkerne langs motorvejene, kør på landevejene på Lolland/Falster,
Jeg kan ikke komme i tanke om noget som helst dårlig jord, fugtig jord hvor vandet står og sopper melle solcellerne.
Du ved måske hvor de marker findes?
En af de største udfordringer ved at omstille det danske landbrug til bæredygtighed er landbrugets enorme gældssættelse på vilde ca. 300 milliardær kr.. En gæld, som landbruget er blevet trukket ud i af en uansvarlig økonomisk rådgivning op gennem særligt 00'erne med lovning om stadig stigende priser på landbrugsjord, som nærmest af sig selv ville betale gælden tilbage. Det skete ikke. Så nu har vi et landbrug begravet i gæld, som de er tvunget til at tjene penge til at afdrage med milliarder af kroner årligt til en grådig finanssektor, som så kan udbetale rekord store udbytte til deres aktionærer. I det hele taget er verdens enorme trillion tunge gældsættelse den væsentligste årsag til at ødelæggelserne er tvunget til at forsætter. Vi må alle knokle for at afdrage på gælden.
Et gældssat hamsterhjul uden ende. Og det udelukkende for at berige dem, der i forvejen har mere end alt for meget.
@ Torben Skov og Dorte Sørensen
Tak til Torben for linket om græsfoder. Jeg kendte ikke sammenhængen mellem fodring med frisk græs og metanudledning, men så blev jeg da så klog, og det er jo altid rart.
Vi mindsker nu ikke metanudledningen med 30 pct. ,dels fordi artiklen kun taler om OP TIL 30 pct,. og dels fordi kører kun er på græs i sommerhalvåret.
Og til Dorte Sørensen. Jeg kender godt de 7 pct. CO2 ækvivalenter, som vi skulle spare ved spare ved en forøgelse af det økologiske landbrug. Men jeg kender ikke beregningerne bag det, og har såmænd tidligere spurgt her i kommentarpanelet om nogle kender de beregninger, der ligger bag regeringens udmelding. Så hvis nogen kan hjælpe her, ville jeg være taknemmelig.
I øvrigt går jeg ud fra, at de 7 pct. er par arealenhed, og ikke pr. produceret enhed, og så er vi jo globalt set lige vidt.
Eftersom landbruget kun bidrager økonomisk med småpenge, er løsningen jo simpel nok. Nedlæg halvdelen og brug arealerne til noget mere økonomisk givtigt. Som f.eks natur. Altså rigtig natur.
Det vil medføre sundere danskere og løse Co2 problemet i samme ombæring.
Jamen det er da også rigtigt, som Flemming Kjeldstrup skriver. Vi har sikkert råd til at købe alle vores fødevarer i udlandet, og så eksporterer vi som en sidegevinst også op til 20 pct. af vores CO2 ækvivalenter til udlandet. Hvis importlande er stort nok, så betyder det vel ikke noget? Vi har jo opnået de danske målsætninger, og så skidt med landene omkring os.
Knud Jeppesen https://www.youtube.com/watch?v=0UpO3NHEPBQ
Landbruget og industrien rundt om landbruget tjener ca. 22.000.000.000 kr. årligt. Ca. 1% af Danmarks BNP. Hvor mange milliarder det koster i miljøødelæggelser er svært at sige. Men økonomer har lagt et grønt regskab for den danske økonomi, spm har klarlagt det koster 250.000.000.000 kr. årligt at rette op på de miljøskader der sker i Danmark. Ca. 10% af Danmarks BNP. 10 gange så meget landbruget indtjener. Landbruget dækker 60% af Danmarks landareal og ejes af bare 0,6% af befolkningen. Hvor meget landbruget koster Danmark af de 250.000.000.000 kr. Danmark årligt påføres af miljøskader ved jeg ikke. Men samlet set tyder det på landbruget er en dårlig forretning for Danmark og befolkningen samlet set. Kun for en meget lille del af befolkningen er det en god forretning.
Til sammenligning havde Mærsk alene for 2022 et overskud på 203.000.000.000 kr. Her blegner landbrugets 22.000.000.000 kr..
En sjov tanke kunne være, hvis hele landbruget blev nedlagt og de 60% landarealer, ca. 25.000 kvadrat kilometer blev belagt med solceller og Danmark kunne eksportere grøn strøm for måske 30.000.000.000 kr. og samtidig skåne dansk jord for en massiv forurening. Sååå... Nej ellers tak. Danmark skal selvfølgelig ikke tilplastres med sorte solcellepaneler. Men dog en interessant tanke. For potentialet i det samlede regnskab kan overstige landbrugets indtjening markant.
@Jesper Johannsen
Der er ikke incitament for konventionelt landbrug at producere 5 -10 - 30 % mindre med mindre sprøjtegift eller på anden måde et sundere produkt.
For eksempel er mælk fra Jerseykøer mindre usundt end den race, som de fleste mælkebønder vælger. Det må jerseymælk producenter selvfølgeligt ikke skrive på emballagen for de andre mælkebønder.
Til dem der omtaler begrebet brødføde så er konventionelt landbrug ikke indstillet på brød men har gennem mange år specialiseret sig på kød og mælk.
Kødproduktion går ud på at avle 4 -5 kilo planteprotein og give det til landbrugsdyr for at få 1 kilo animalsk protein. At den proces forurener mere end brød burde være indlysende. Derfor skal vi der gerne vil spise kød være indstillet på at betale den forurening, der følger med vores valg. Eftersom der ikke naturligt findes noget i kød og mælk som ikke også findes i en varieret plantekost, kan de fleste af os skære væsentligt ned på kød og mælk. Prøv at læse lidt på nettet om inflammatoriske fødevare og antiinflammatoriske fødevare. og hvem det gavner.
Til alle dem som fejlagtigt tror kød og mælk er en nødvendig del af en sund kost kan jeg helt utvetydigt sige at det er rigtigt, set fra kød og mælkeproducenternes synspunkt:)
@Knud Jeppesen
At du er æresmedlem i protestforeningen Bæredygtigt Landbrug giver dig ikke ret til altid at smide snavs efter dine meget populære og fremgangsrige konkurrenter i økologisk landbrug, fej hellere for egen dør, der er rigelig at gøre.
To "små" detaljer:
Vi kan ikke længere brødføde Jordens befolkning uden brug af industrielt landbrug. Dét løb er kort for en del årtier siden. Det er mere tvivlsomt hvor længe det kan blive ved, bla. fordi vi kommer til at mangle energi og fosfor.
Der var ikke noget landbrug, hvis ikke du og jeg og alle de andre skulle have noget at spise hver dag. Det er ikke fedt at landbruget sviner, eller at dyrevelfærden er "under det optimale", men uden et landbrug ville du dø af sult ret hurtigt. Så det er også din og min "skyld".
Jeg må beundre vedholdenheden hos jer, der stadig orker at argumentere med Knud Jeppesen - med samt diverse ordflomme fra det såkaldte Bæredygtigt Landbrug, han har i ryggen.
God vind!
Måske er på tide at udstille den uvidenhed nogen længere oppe i kommentarsporet udviser:
https://www.information.dk/indland/leder/2023/02/mens-politikerne-traede...
@Poul Hansen det nedbrydes løbet af 500-1000 år, dvs der ophobes en stor mængde på lige fod med humus.
Der skal også ske fornyelser, som færre køer, genplantning af hegn/agroforestry, opbygning af humus osv
Knud Jeppesen
en gammel nyhed ?
det ikke mere end en måned siden :-) , måler man på forbrugs mønster er 30 dage ikke meget, men jeg kan forstå på kommentars sporet du har interesser der skal beskyttes frem for salig debat og videns deling.
Signe Hansen - ok, det lader til at det er "sikkert" det nedbrydes og omsættes. Ifølge https://www.information.dk/indland/2021/05/pyrolyse-biokul-landbruget-kl... , vil CO2 være bundet i biokullet i 500-1.000 år.
Jeg gætter på (fandt ikke svar på nettet) tallene siger noget om, hvornår det meste af biokullet er nedbrudt og omsat, ikke hvornår det begynder at ske.
I så fald, er det måske allerede om 50 - 100 år, at der risikeres betragtelig netto CO2 udledning fra biokul, hvis man til den tid holder op med at producere og nedpløje det.
Altså, for så vidt projektet har virket, og betragtelige mængder kulstof i biokul er blevet bundet i jorden.
Det fremgår af https://dca.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/vidensyntese-om-biokul-i-d... , at man risikerer at forurene jorden ved at tilføre biokul.
Skadelige stoffer i biokullet kan opstå ved suboptimale pyrolyseforhold eller pga. den biomasse der anvendes.
Her er halm bedst, men der er jo bedre ting at bruge halm til.