Man forestiller sig næsten, at det har afgivet et højt, kort bang over det nordamerikanske kontinent, ligesom når hverdagsballoner popper.
Men da det amerikanske forsvar lørdag den 4. februar skød en kinesisk spionballon ned, og siden lod yderligere tre uidentificerede – og muligvis harmløse –flyvende objekter lide samme skæbne, skete det ved hjælp af kampfly, så det er nok gået lidt anderledes for sig.
Affæren har vakt stor opsigt og har også rejst spørgsmål om, hvorfor pokker man stadig bruger simple balloner til at indsamle informationer, når der i dag er alverdens højteknologisk udstyr til rådighed.
Men faktisk har de gasfyldte overvågningsværktøjer en række fordele. Hvis vi sammenligner med satellitter, er ballonerne for eksempel billige, ligesom de kan overvåge specifikke steder over længere tid (en satellit bevæger sig relativt hastigt rundt om jorden).
For at nå dertil hvor den er i dag, skulle overvågningsballonen imidlertid gennem en broget historie præget af begrænset succes. Måske hænger den knap så glorværdige historie sammen med, at en succesfuld spionballon er den, man aldrig hører om.
Hvis man interesserer sig for historien bag det danske forsvars luftballoner, kan ingeniørkaptajn Rambusch's bog Luftballon og luftsejlads anbefales.
https://stenkrogen.dyndns.dk/Rambusch/Luftballoner-og-luftsejlads/
Rambusch var en meget aktiv i sagen om Københavns forsvar sidst i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.
Han har selv beskrevet forløbet således.
Tivoliballon imponerede
Det var franskmanden Juhles, der introducerede det danske forsvar for ballonen. Efter at have underholdt tivolis gæster med ballonopstigninger, tog han chefen for telegrafkompagniet E. Rambusch med på ballonfærd, og han kunne straks se et potentiale i ballonen.
I 1889 købte forsvaret en militær ballon fra Yons fabrikker i Paris. 8. september blev ballonen fremvist for forsvarets top. Desværre blæste det meget, så ballonen var ret ustyrlig og selv om den var fastgjort, farede den op og ned. Under mere rolige vindforhold var ballonen dog god til artilleriobservation og man kunne selv i halvdårligt vejr se granatnedslag fire kilometer væk. Telegrafkompagniet havde sjældent mandskab til at bemande ballonerne, og de var kun med på øvelser 1890-91 og 1896-98.
Emil Høj, enten er du en formørket koldkriger eller også følger du ikke med i nyhedsdtrømmen. Det Hvide Hus og Pentagon indrømmer at ballonerne ikke har været til spionage, har forældet teknologi og ikke har været styrbare. Bortset fra den første kommer de sandsynligvis heller ikke fra Kina. Og så kan danske meteorologer i øvrig oplyse at deres luftballoner fra tid til anden driver ind over Rusland, og at de så automatisk afskriver at få dem igen. Alligevel skal vi have en uskyldig historie om 'spionballoner' i gamle dage.
Af respekt for Høi tror jeg derfor at han ikke er en formørket, men en skuffet koldkriger.
Et mindre seriøst indlæg: Jeg erindrer, at min far berettede om såkaldte spærreballoner fra sin militærtjeneste 1935 (?). Ved et tilfælde skulle der være kongeligt besøg. Uheldigvis var der stormvejr. Soldaterne i ’kurven’ blev enormt luftsyge. De blev erstattet af sandsække, som skulle illudere honnørgivende soldater for de kongelige. Man kunne jo ikke se forskel.
Ret beset er det for tidligt at konkludere, at den nedskudte kinesiske luftballon blev anvendt til spionage, idet Pentagon kun har sagt, den mulighed foreligger, fordi den havde store solpaneler.
"Senior FBI officials familiar with the operation said in a conference call with reporters that the bureau's evidence response team had retrieved only a small amount of the balloon and didn't yet have enough evidence to conclude what China's intent was.
Only an "extremely limited" amount of the vessel was recovered so far and brought to the FBI's evidence collection lab at Quantico, the officials said.
...
The downed balloon "had multiple antennas to include an array likely capable of collecting and geo-locating communications. It was equipped with solar panels large enough to produce the requisite power to operate multiple active intelligence collection sensors," a State Department official said."
De tre andre nedskudte genstande er stadig kategoriserede som uidentificerede flyvende objekter, altså det man med et akronym kalder UFO.
Ingen vragdele er endnu fundet, da nedskydningerne foregik over svært tilgængelige områder, og det er derfor ikke muligt at fastslå, hvad de egentlig var, og om de havde en ejer.
Det andet objekt der blev nedskudt over Alaska, blev beskrevet således:
"The object was described as "cylindrical and silver-ish gray" and seemed to be floating, a U.S. official said.
Asked if was "balloon-like," the official said, "All I say is that it wasn't 'flying' with any sort of propulsion, so if that is 'balloon-like' well -- we just don't have enough at this point."
Det tredje objekt blev skudt ned over Canada:
"It appears to have been a "small, cylindrical object" that was flying at about 40,000 feet, she said.
"These objects did not closely resemble and were much smaller than the [suspected Chinese] balloon and we will not definitively characterize them until we can recover the debris, which we are working on," a spokesperson for the White House Security Council later told ABC News."
Det fjerde, og foreløbigt sidste, objekt faldt ned over Lake Huron:
"The object was octagonal in structure, unmanned and traveling at about 20,000 feet, the official said. There was no indication of surveillance capabilities but the administration could not rule that out."
https://abcnews.go.com/Politics/4-flying-objects-shot-north-america-time...
For at opsummere er det derfor kun det første objekt der er identificeret som en ballon, og mistænkt for at være benyttet til spionage.
Men det kunne også bare have været en vejrballon på afveje.
De tre andre objekter er stadig UFO, og derfor kan det ikke konkluderes, at de var spionballoner.
På Artillerivej, Islands Brygge, ligger Danmarks ældste beboede træbyggeri, Ballonparken, der omfatter en hangar til balloner der opsendt blev anvendt til observation af kanonskud udover Vestamage. Nu ridehal.