Rasmus Paludan er en træls person. Det er der mange grunde til, men den vigtigste er måske alligevel, at han stædigt holder liv i den mindst savnede debat fra 00’erne: Debatten om retten til at ydmyge muslimer. Kan man ikke næsten høre myndighederne i både Sverige og Danmark sukke: »Ja ja, vi skal nok beskytte dig igen. For helvede da.«
Denne gang er Paludan imidlertid nået et trin højere op ad den politiske rangstige end simpel folketingskandidat. Efter at Erdogan i Tyrkiet har truet med at blokere Sveriges NATO-medlemskab, så længe Paludan går frit rundt og brænder koraner af, er ’danernes lys’ nærmest blevet en form for skyggeudenrigsminister i Sverige. Niels Paarup-Petersen, der er medlem af Riksdagen i Sverige for Centerpartiet, har for eksempel udtalt, at et medlemskab af NATO ikke må koste noget i form af at give køb på ytringsfriheden, og Paludan selv har forhøjet indsatsen ved at erklære, at han vil blive ved med at brænde koraner af, indtil Sverige er blevet optaget (eller netop ikke er blevet det).
Bare et forslag. Alle vestlige ambassader verden over kunne iværksætte koranafbrænding i deres haver. Det ville udløse alvorlige diplomatiske konsekvenser med efterfølgende krige, som vil udslette civilisationen og dermed stoppe forbruget og redde verden fra en klimakatastrofe.
Det er da nemt nok.
Latterligt synes du? Ja. Fuldstændig. Men at klimasituationen er kommet så vidt som tilfældet er, er lagt mere "latterlig". For vi har kendt konsekvenserne i mindst 50 år uden at handle, men bare ladet stå til for den kapitalistiske hæmningsløse profits skyld.
Og mere latterlig end det kan intet i verden blive.
Fint!
Hvilken bog skal vi brænde af for at stoppe klimaforandringerne?
Hvad med Brundtlandrapporten?
Nå nej!!! Den har neoliberalismen allerede tørret røv i så mange gange, at det ville være sundhedsskadeligt at brænde den.
Hvorfor arresterer og anklager den danske og svenske stat ikke Rasmus Paludan for højforræderi og landsskadelig virksomhed, i og med at han jo reelt bidrager til at reducere de to landes og NATO's handlemuligheder og evne til at holde en aggressor, Rusland, i skak.
Man frafalder jo ikke anklagen for butikstyveri, blot fordi butikstyven hævder, at butikstyveriet indgår i butikstyvens ytringsfrihed.
Man kunne begynde med en meget simpel ting: ytringsfrihed? Naturligvis. Men hvorfor skal en mindre politihær stille op til overarbejdsbetaling for at beskytte den? Paludan må tage sine chancer og de risici, der følger med. - Og nå ja, artiklen handler jo egt. om noget mere seriøst end Paludan. F.eks. kunne man tage en diskussion om alle de milliarder, der i øjeblikket postes ud til våben, militær, oprustning... De kunne småske også anvendes til noget vigtigere: klimakatastrofen, f.eks.
Det er vel kun i politik, at forholdet mellem årsag og virkning kan være så helt fraværende , som at Sverige ikke kan komme i Nato, fordi Palludan futter noget indbundet papir af.
Narrehatten sidder primært på Erdogan og hans verbale gylle, der vidner om forsøget på at slå verdensrekorden i udenomssnak for en sag. Kandidaterne er for nærværende Mette Frederiksen og SVøM regeringens bededags begrundelse og Blinken og den hvide ballon over Montana.
Ytringsfriheden er ukrænkelig, men den behøver vel ikke udøves et hvilket som helst sted. Han kan få lov til at brænde ting af langt ude på Nordhavnen. Er det overhoved tilladt at antænde bål i en byzone. Administrativt kan vel også begrænse de midler, der kan bruges på personbeskyttelse, når det er personen selv, vedvarende sætter sig selv i fare.
Misforstå mig ikke. Min sympati for Palludan kan ligge på et meget lille sted.
Men at ophæve hans latterlige enmandsdemonstration til andet end en prut i en tekop uden betydende indhold på den storpolitiske scene, forekommer mig som en enormt manipulerende og helt uhørt disproportioneret handlemåde, drevet af en helt andet bagtanke hos visse dubiøse politikere.
I Erdogans tilfælde handler det om et kommende valg; gennem skabelse af udenlandske fjendebilleder, der nedgør den menige tyrker, forsøger han at skabe en ophidselse, der nedtoner kritikken af hans egne autokratiske tilbøjeligheder, herunder undertrykkelse af oppositionen og kompromittering af demokratiet, og optøjerne fører i dette tilfælde til både ulykker og dødsfald.
Det er ganske skruppelløst og særligt slemt blandt podiepaver som f.eks. Trump, Bolsenaro, Putin, der i deres storhedsvanvid ikke kender til rimelighed og selvbeherskelse. eller for den sags skyld befolkningens bedste.