I en skov sagde mit ene barn: »Jeg bliver lidt bange. For jeg kan tænke det der som et monster« og henviste til et væltet træ med rødderne stikkende ud i luften.
Det kunne man faktisk tænke: et stort gab med strittende tænder.
Vi gik videre på den lille sti, hvor rødderne var rustrøde, okseblodsfarvet, irgrønne og brune. Som store orme vævede de sig gennem mos, sten, jordlag og andre træers rødder. Og ved en kløft havde de flettet sig til et imponerende greb – det lignede en art hulearkitektur. Det ene barn måtte prøve at krybe sig ind, det andet klatrede rundt, som var der tale om et stillads.
Inden landet gror op, mens her stadig er nøgent mange steder, må ugens Almanak handle om rødder og rodnet.
Relationer og symbioser
Rødder er et af de fleste planters grundorganer. Der er potteplanternes fintmaskede rodnet og orkideernes krogede rødder. Og der er hedelyngens seje og forgrenede rødder.
