Den seneste flertalsregering herhjemme holdt ikke længe, men nåede at lave store reformer

Sidste gang Danmark havde en flertalsregering var for 30 år siden. Det blev en kortvarig affære med markante reformer – og en hård afstraffelse af de deltagende borgerlige partier
Sidste gang Danmark havde en flertalsregering var for 30 år siden. Det blev en kortvarig affære med markante reformer – og en hård afstraffelse af de deltagende borgerlige partier

Jesse Jacob/Carl de Souza

Moderne Tider
4. februar 2023
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Den blev kaldt for Rødkløverregeringen, men i virkeligheden var den slet ikke rød. Poul Nyrup Rasmussens første regering, som blev dannet i 1993, var i stedet en regering hen over midten med deltagelse af Socialdemokratiet og partierne Det Radikale Venstre (R), Centrumdemokraterne (CD) og Kristeligt Folkeparti (KF). Og så var det noget så sjældent som en dansk flertalsregering – den seneste af sin slags, indtil Lars Løkke, Jakob Ellemann og Mette Frederiksen slog sig sammen.

Der er da også en del lighedspunkter mellem Rødkløverregeringen i 1993 og den nye SVM-regering, som kom til magten sidste år. Der er imidlertid også nogle markante forskelle; begge dele vender vi tilbage til.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

"Schlüters eftermæle har i høj grad været, at han fik styr på Danmarks økonomi, efter den var løbet løbsk i 70’erne"

Det er jo det, som Anker Jørgensen ofte bliver beskyldt for at have ladet ske i hans regeringsperioder, men dels havde vi de såkaldte oliekriser, dels kunne de borgerlige partier jo nemt have stemt "nej" til finansloven. S havde jo aldrig flertal i 1970'erne.