Der er en vin, som nærmest ingen taler om. Og her tænker jeg ikke på en eller anden obskur bjergvin lavet af vanvittige munke på en oldgammel druesort, som ingen normale mennesker nogensinde har hørt om. Og som selvfølgelig smager episk og er umulig at få fingrene i, medmindre man er feteret vinskribent (som om!) på Information.
Tværtimod. Det her handler om den vin, som langt størstedelen af den vindrikkende verden skåler i om onsdagen – og alle ugens øvrige dage, for den sags skyld. Det handler om bulkvin.
Bulkvin er defineret som masseproduceret vin, der bliver transporteret i store tanke i stedet for flasker, og som bliver emballeret på slutdestinationen. Altså en kæmpetank med generisk zinfandel, som bliver sejlet fra Californien til Køge, hvor den bliver hældt på bag-in-a-box med klichéfyldt stjerner og striber-grafik og solgt til samtlige SuperBrugsen-butikker i Danmark.
Det er bulkvin.
Jeg drikker sikkert det Bach Petersen med slet skjult foragt kalder for 'bulkvin.'
Det ord kendte jeg ikke. Jeg kender en 'bulkcarrier', som så må være et skib, der transporterer bulkvine. Men bulk fornemmer jeg er lig med masseproduceret = ensartet (dårlig) kvalitet.
Nu kan ikke alle varegrupper være håndlavede eller eksklusive. Hvis det var tilfældet, ville vi opleve en massedød blandt verdens befolkninger. Både i den gamle og den ny verden.
Hvad vinen angår trøster jeg mig med at drikke økologisk bulkvin. Den indeholder måske/måske ikke alle de kemikalier som Bach Petersen nævner. Jeg ved ikke meget om kemi, så jeg slog substanserne op. Et af dem er det samme som gul sodavand. De andre er nedbrydningsprodukter af alkohol. Det bliver vist svært at undgå . Også i Bach Petersen håndplukkede rødvin til 400 kr glasset.