Velkommen til Vores version. Informations helt enestående, satiriske udlægning af tidens allermest presserende emner – på tryg afstand af saglighed, presseskik og andre snærende bånd.
Kirsten vælter regeringen
I mange år kunne Kirsten ikke rigtig samle opbakning, når hun forsøgte at overbevise folk i Assens om, at de skulle blive asatroende og arbejde sammen med hende om at afskaffe folkekirken i Danmark og bygge jættestuer over hele landet. Men med de sociale medier er det blevet meget nemmere.
I efteråret kom hun i kontakt med en hooligangruppering fra Aarhus og en gruppe konspirationsteoretikere fra Skanderborg, og nu har de ved fælles hjælp arrangeret busser til Christiansborg. Her vil de demonstrere under overskriften »Folket er os. Vi tager magten tilbage«.
Det var sådan set ikke ment bogstaveligt, i hvert fald ikke for Kirsten, men da de kom til trappen op til Folketinget, førte det ene ligesom bare det andet med sig, og pludselig stod hun på talerstolen i Folketinget med sin iPhone og et rundskjold.
Meget morsom vinkel på de mange såkaldte influencere, ytringsfundamentalister og andre selvpromoverede personligheder, der på godt og ondt i disse skæbnetunge tider forsøger at sætte deres præg på verdenshistorien.
Dog ville det muligvis kunne gavne "Kirstens" troværdighed blandt andre asatroende, hvis hun tog et lille lynkursus (eventuelt gennem jobcenteret, der som bekendt har alt på hylderne fra pipfugle til mindfulness), så hun kunne opdatere sin historiske og kulturelle viden.
Jættestuer blev nemlig opført i bondestenalderen i perioden 3500-3000 f.kr.
Hvorimod asatroen var udbredt i vikingetiden, der daterer sig tilbage til år 400-800 e.kr.
Men selvfølgelig er asatroen nu om dage en moderne religion:
"Kilderne til troen er den Yngre Edda og Ældre Edda. Disse islandske sagn fra 1200-tallet er vores primære viden om den nordiske mytologi, selv om de er nedskrevet flere hundrede år efter, at Skandinavien blev kristent.
Problemet er blot, at de ikke beskriver vikingernes riter. Der er altså ingen hjemmel i kilderne for de moderne asatroendes ritualer."
https://www.information.dk/moti/2020/04/moderne-asatro-intet-vikinger-go...
Dermed kan "Kirsten" og hendes kolleger udi hooligan- og konspirationsfolkets kredse naturligvis være bedøvende ligeglade med hvor og hvornår hvad fandt sted ;)
Små idioter har igennem verdenshistorien skabt megen ravage!
Idioten er da ikke Paludan men Recep Tayyip Erdoğan der giver ham opmærksomhed tillige med sensationspressen !
Er det klip fra "Hov Hov" eller "Uha-Uha"?