For nylig inviterede Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) til faglig fredagsbar i sit store glasdomicil midt på Islands Brygge med udsigt til vandet. Fredagsbarens tema var store bededag, og de fremmødte blev budt på hvedeøl, snacks og ikke mindst indignerede taler om regeringens vederstyggelige måde at stjæle store bededag på: som en tyv i natten med et indgreb, der stik imod traditionen slet ikke involverede fagbevægelsen i planerne om at øge arbejdsudbuddet.
Selv om der selvfølgelig har været bump på vejen i det over 150 år lange kammeratskab mellem fagbevægelsen og Socialdemokratiet, er analytikere og kommentatorer enige om, at forholdet lige nu er ekstremt dårligt og befinder sig på et sjældent lavpunkt.
»Telefonforbindelsen mellem Mette Frederiksen og FH’s formand, Lizette Risgaard, er simpelthen stendød,« siger Gitte Redder, som er selvstændig fagpolitisk analytiker og blandt andet tilknyttet A4 Medier.
S har kun bevæget sig i en retning siden sidst i 1970'erne og, det er imod højre? Det skyldes måske fordi Hr/Fr Normalforbruger har fået en højere levestandard men, at man nu går ind og tager helligdage er et eklatant skred væk fra fagforbundene og måske, en ganske naturlig ting? Fagforbundene har altid været forbundet med S, hvad jeg så aldrig har forstået. Jeg har og vil altid have den indstilling, at man ikke skal binde sig til et bestemt parti? Det postuleres at der fra FH ikke findes partistøtte sted længere, nej ikke officielt? Tror stadig det er fordel hvis man op i og frem FH, vil have fordelen af den rette partibog!
Jeg har de sidste 17 år, på egen krop, måtte se hvilke forringelser der er sket, for os der har nået bunden, nemlig at ende på offentlig forsørgelse. Alt imens dem der deres på det tørre har fået mere. Mens der er blevet stillet større krav til os der på offentlig forsørgelse, hvoraf mange ikke er istand til at, honorere de krav. Hvad har vi fået udover de bolsjepenge, der blev uddelt som corona penge? Det er som om man tror at, ved at uddele en smule penge, så holder massen kaje så længe? Måske er det ved at gå op for fagbevægelsen hvad det er som ved at ske? Nemlig, giv folket brød og spil, så har vi der hersker fred!
S har jo stjålet vores egne surt optjente dagpenge og lavet økonomisk blå politik, samt fagbevægelsen sammenlægning med hk var en kæmpe tab for håndværkeren fordi nu er de føjelig over for erhverv livets krav. 42 timers arbejdes uge og ingen kædeansvar i byggeriet er bare 2 eks.
Fagbevægelsen må have glemt, at den danske model kom ud af en konflikt, som de i realiteten tabte. Måske skulle de i stedet for at holde krampagtigt fast i den begynde at tænke over, hvad der kunne komme i stedet? For det første virker den ikke i den offentlige sektor, og der er et stort problem med hele det prekære område, som både omfatter kulturfolkene men også alle phonerne mm. som ikke er dækket af overenskomst, og som er virkelig dårlig betalt.
Jeg synes da at det er forfriskende at se fagbevægelsen bruge vores kontigentpenge på at kæmpe for os, i stedet for at være skødehunde.
Det var et surt opstød, der skulle ud, men hvis fagbevægelsen ikke vil kæmpe for vores rettigheder, så ser man jo netop den medlemsflugt vi har set de årevis.
Hvis ikke regeringer og arbejdsgivere frygter at den samlede bevægelse viser tænder engang imellem, så bliver den bare ignoreret.
Da S og dermed regeringen accepterede en EU-bestemt mindsteløn likviderede man de facto den danske model og gjorde FH betydningsløs - En åben dør til at ophøje enhver forligsskitse til lov. Det tror da fanden at fagbevægelsen reagerer som de gør og en storkonflikt truer - vel at mærke en konflikt FH fik råd til da man solgte ALKA for 6 milliarder til TRYG-forsikring.
Torben K L Jensen, med en lovbestemt mindsteløn gør man lønspørgsmålet til et valgløfte og dermed principielt en styrkelse af venstrefløjen.
Fagbevægelsen afgav sin magt for meget længe siden, nærmere bestemt d. 1. januar 1994, hvor man havde accepteret, at folk skulle arbejde for andet end løn. Alle andre forringelser kan henføres til den beslutning, hvor man reelt kastede håndklædet i ringen og gjorde sig totalt afhængig af politisk velvilje.
Forleden dag slog det mig, at afskaffelse af St. Bededag, udover at den i mange henseender er en absolut idiotisk beslutning, simpelthen er et frontalt angreb på den DANSKE HYGGE, og det grundæggende derfor også er en del af grunden til den store forargelse i befolkningen.
For netop på den dag har folk fri og hygger sig gevaldigt lige fra morgenstunden med friskbagte hveder.
At regeringen med MF i spidsen slet ikke har fattet det , er mig fuldstændigt uforståelig , fordi hun plejer sig at have rimeligt godt check på folkeligheden og de populistiske tendenser.
Valgstatistikker og udviklingen i fagbevægelsens medlemstal kunne tyde på, at en betragtelig del af landets lønmodtagere og medlemmer af fagbevægelsen ikke deler S’ visioner om folkets og landets ledelse og fremtid.
En fagforening er en gruppe af arbejdere inden for et fag, der slår sig sammen for at opnå bedre og større indflydelse over sine arbejds-, løn- og levevilkår.
Dermed er det implicit også en kamporganisation, da modparten helst ser arbejdet udført til de dårligste og ringeste vilkår, der kan slippes af sted med.
Den kamp har fagforeningen i dag glemt alt om at udkæmpe i det virkelige liv og ikke kun i mediesnak.
Derudover har de glemt også at kæmpe for menneskers vilkår, der ikke er medlem af fagforening/A-kasse, men er arbejdsløse /syge m. m. og afhængig af fattighjælp i form af utilstrækkelig offentlig forsørgelse.
Skyldes det at hvis man er uden økonomisk nytteværdi i form af arbejdsløn, der kan gnaves af for skatteindtægter, profit, kontingent mv, så bifalder fagbevægelsen den almene herskerholdning, at så er man værdiløs - også som menneske?
Over lang tid har fagbevægelsen udvandet sin største og vigtigste eksistensberettigelse, at kæmpe for at modparten ikke føler sig uovervindelig og bedre og dermed kunne skalte og valte med arbejderen som man vil.
På den måde har man mistet forbindelsen til de mennesker man repræsenterer, præcis ligesom sozialaristokratiet
Desuden har man ikke kunne rydde ordentligt op i sit nepotistiske pamperry.
For arbejdernes vedkommende er det jo sørgeligt at man ikke længere ser solidaritet som et fælles ophøjet gode, som vi alle drager fordel af, når vi til hver sin tid får brug for det.
Vi har nu gennem mange år fra de flestes side fået tudet ørerne fulde om
"at enhver er sin egen Ulykkes smed!"
Sådan Er Det Jo!
Ikk?
Gliese - Danmark udskiller sig fra resten af den vestlige verden med den danske model og venstrefløjen i de lande kæmper en indædt kamp for at hæve mindstelønnen - det værste eksempel erTyskland hvor fagforeninger modarbejder hinanden fordi de ikke har definerende overenskomster som i den danske model.
Skulle der være nogen her på linjen, der går rundt i den vildfarelse, at Information er en "venstreorienteret" avis, så burde en artikel som den her bringe folk tilbage til virkeligheden. Bortset fra den banale - men også besynderlige - fejllæsning af den nuværende konflikt og den implicitte antydning af, at de socialdemokratiske fagbosser på nogen måde skulle være på kollisionskurs med deres eget parti viser en pinlig mangel på vilje til at forstå, hvad socialdemokratiet er for en størrelse, og hvad det reelt er, fagbosserne kæmper for/imod i den aktuelle sag. For det handler slet ikke om arbejdskraftudbud og dermed om Store bededag (Lizette Risgaard siger jo igen og igen, at man er villige til at finde en løsning på det "problem"), men om en indre dynamik i fagbevægelsen, hvor venstrefløjen får større og større gennemslagskraft - længere nede i hierarkierne - samtidig med, at socialdemokraterne mister fodsoldater, og hvor fagbosserne derfor er nødt til - mod deres vilje - at mobilisere bare lidt synlig modstand. Og når Information opfatter det som "farligt" for fagbevægelsen, at græsrødderne eller de fagligt aktive - bare lidt - slår igennem i fagbevægelsens reaktioner udadtil, så viser det samtidig, at avisens politiske linje er langt tættere på socialdemokraternes moderne Corporate State-tænkning og hele den ukritiske mytologi om "den danske model" end mange abonnenter nok forestiller sig.
På den Socialdemokratiske kongres i 95 besluttede partiet at bryde de formelle bånd til fagbevægelsen.
Er vælgerne virkeligt så langsomt opfattende at man ikke har opdaget det?
Idag er Luis Pio blot et tomt brand for partiet.
Det har intet med et "arbejderparti" at gøre.
Spørgemålet skal stilles omvendt: Har fagbevægelsen en fremtid, hvis den ikke bryder radikalt med Socialdemokratiet? Kig på medlemstal, kig på indflydelse, kig på gennemslagskraft - særlig i de yngre generationer - kig på udviklingen i ulighed, pensionsalder, stress, prekariatsvilkår, dagpenge, arbejdsmiljø og spørg: "Tyder udviklingen de sidste 30 år på, at fagbevægelsen har en fremtid, hvis den bevarer den nuværende symbiose mellem fagbosser og socialdemokratiet?
Det var på tiden at fagbevægelsen bliver mere aktivistisk, den er til for at forsvare lønmodtagere, grundlæggende har Socialdemokratiet fjernet sig mere og mere fra arbejderbevægelsens oprindelige ønsker, lønmodtagere er i lænker, det er på tiden at ryste disse lænker fra sig.
@Lasse Glavind
Det har også undret mig,at der stadigt er fagforeninger der har ydet støtte til S i så lang tid.
Man må håbe at store bededag har været en øjenåbner.
Peter Meyling - det gør de jo, fordi bosserne alle sammen er S-medlemmer. Man SKAL være S-medlem for at være fagboss. Det blev senest demonstreret ved 3F-formandens skifte fra EL til S. Du bliver simpelthen holdt uden for, hvis du ikke er S-medlem.
Og forresten - "hvad sagde jeg" højere oppe om Informations håbløse "banalyse" af situationen (jeg ved godt, det er en selvsmagende formulering). S-fagbosser er ikke og har aldrig været på kollisionskurs med partiet. De bakker som altid loyalt op, nu ved at være så venlige ikke at inddrage Store bededag i overenskomstforhandlingerne og sige, at det må vælgerne klare på valgdagen. Det er de samme bosser, det lige har kaldt regeringens indgreb for et indgreb i den danske model. De har hele tiden talt med to tunger, for at holde fagoppositionen stangen, men de også hele tiden bakket op om S. Det er mageløst, at pressen bliver ved og ved med at spille med på det dobbeltspil.
@Lasse Glavind
Det er medlemmerne der bestemmer,hvem der sidder i toppen af en fagforening.
Der er flere eksempler på formænd der ikke har været medlem af S.
Problemet er en gammel nedarvet kultur som der også har været blandt menige S medlemmer.