Om ikke så længe skal min datter begynde i skole, og jeg befinder mig i det, man kunne kalde et klassisk venstreorienteret dilemma. Vi er rigtig glade for vores lokalmiljø på Nørrebro i København, jeg gik selv i folkeskole og har aldrig haft et ønske om, at mine børn skulle gå på privatskole. Det har min kone for så vidt heller ikke, men for en sikkerheds skyld skrev hun alligevel vores datter op til en eftertragtet friskole på den anden side af Søerne – og nu er der så sket det, at hun til vores store overraskelse er blevet optaget.
Så jeg føler mig en anelse klemt mellem alle mine intentioner og principper om at vælge folkeskolen (fra venner og bekendte hører vi både godt og skidt om den lokale) og så fristelsen til at vælge privatskolen (som alle taler godt om). Det ville være nemmest, hvis vi slet ikke havde valget, men jeg er samtidig kommet frem til, at jeg måske godt kan leve med mig selv, hvis jeg skider på alt det, jeg tidligere har prædiket om diversitet, og sender hende på privatskole. Hvad tænker I?
— Far
