Hvordan holder jeg humøret oppe? Jeg har lige læst nogle artikler om den seneste rapport fra FN’s klimapanel, og det er jo slet ikke til at holde ud. Har I nogle gode tips, gerne konkrete?
— Den klimatyngede
Svar I:
Jeg forstår dig godt. Det er deprimerende ad helvede til at gå op i klimaet, og jeg ville gerne skrive en masse håbefulde ting om omstillingen, der kunne muntre dig op, men de findes ikke. Men man skal stadig passe på med at grave sig for langt ned i klimarealiteternes uendeligt dybe hul i for lang tid ad gangen, så her har du et par af de teknikker, jeg har prøvet af, når det sker for mig.
Den første går ud på at lege højreorienteret klimaoptimist – bare for en dag. Forestil dig, at teknologien faktisk kommer og redder os i sidste øjeblik. Ahh, hvor dejligt. Tag en dyb indånding, mærk skuldrene sænke sig, og drøm dig væk til CO₂-neutrale flyrejser og metanfri koprutter.
Den menneskelige hjerne er i udgangspunktet, med mindre man har valgt at være politiker, ikke gearet til at lade sit humør komme an på verdens overordnede politiske tilstand, hvad entend et gælder klimaet, krigene og andre af de megaproblemer som byder sig til i ethvert århundrede. Meningen med dette "tunnelsyn" er formentlig at fungere som en overlevelsesstrategi, lidt som når strudsen stikker sit hoved i møget ved møde med en akkut fare eller når vi giver hesten skyklapper på, for at den kan koncentrere sig om dens opgave. Da det ikke er hvert enkelt menneskes opgave at redde hele verden, har naturen således begavet os med evnen til at koncentrere os om, først og fremmest, det nære, dvs. det som hin enkelte kan gøre noget ved og dermed undlade at bruge krudt på ting, som vi alligevel ikke kan gøre noget ved.
Når det er sagt og det kommer til klimaet, så er det imidlertid også indlysende at poltikerne ikke for alvor rykker på deres del af kontrakten og har du for så vidt ret i at det enkelte menneskes indsats at falde tilbage på, hvilket gør dit ubehag nåde legitimt og forståeligt. Men, det er dog stadig imod naturens orden, i og med at din hjerne formentlig, ligesom de flestes, ikke er gearet til at tage vare på hele vedens genstridigheder og kontroverser. I det spil, skal du bare vide, at hvis du gør hvad du kan og selv finder rimeligt i forhold til fx at bringe klimaet i balance, så er det ikke længere dig der svigter, men udelukkende politikerne.
Med andre ord så er mit råd til dig: opfør dig ansvarsfuldt og i overensstemmelse med din samvittighed, men kun indenfor rammerne af det for dig selv mulige og overlad resten til politikerne. Går det galt, så er det i alt fald ikke din skyld, for lur mig om ikke skyld er det der tynger dig mest?
Helt konkret kunne du fx. sætte dig tre (bare for at nævne et tal) overkommelige fordringerl for din egen færden, som du mener vil gøre noget godt for klimaet og som du lover dig selv at stille dig tilfreds med. Overkommer du den udfordring er jeg næsten sikker på din ubehagelige fornemmelser af skyld vil forsvinde, som dug for solen.
Kunne være spændende at høre hvad du kommer op med:)
Forslaget om at overlade resten til politikerne er det dummeste råd der gives her. Det er formentlig meget mere virkningsfuldt at du hjælper med at bide politikerne i haserne fx. for højere flyafgifter, CO2 afgifter på landbrug mv, end om du foretager en enkelt ferieflyrejse om året. Støt bevægelser for alle gode klimaløsninger med det du foreløbig sparer på mangelfulde afgifter på flyrejsen + lidt til og så hold din sti så ren som du magter i forhold til dit livsomstændigheder mht. personlig adfærd. Undladelsessynder er de værste og at undlade at medvirke til et politisk pres er nok den værste. Langt mere deprimerende end en lidt ufuldstændig affaldssortering