Jeg har et rigtig godt fuldtidsjob i mediebranchen, som jeg er meget glad for. I ny og næ drømmer jeg dog om at bruge en anden side af mig selv, og den mulighed har jeg nu. Jeg bor i forstaden i et villakvarter, hvor der netop er åbnet en ny kaffe-, vin- og spisebar, som søger timelønnede folk til at stå bag disken. Forleden mærkede jeg, at det næsten kriblede i mig for at komme ned og lave kaffe, servere kage og hygge om de lokale. Men med fuldtidsarbejde og små børn føler jeg, at tid er en knap ressource.
Skal jeg lade ideen fare eller gå en dag ned i tid på mit arbejde og veksle det til en dag i cafeen til en betydeligt lavere løn? PS. Vi er o.k. økonomisk, men skider ikke guld.
— Bagerjomfruen
Svar I:
Jeg kan næsten mærke gennem skærmen, hvor oprigtig din begejstring ved tanken om at stå i det lille spiseri er. Den begejstring, den kriblen, tror jeg, du skal løbe efter, for den er ikke givet. Der er få ting så livgivende som at føle sig inspireret, og måske vil du endda opleve, at den glæde, du føler ved at hygge om de lokale, smitter af på dit job i mediebranchen og din sparsomme tid med familien.
Siden du nu allerede er blevet rådet til at søge arbejde i baren, vil jeg råde dig til ikke at gøre det. Bare for lirens skyld. He he. For som Søren Kierkegaard sagde: Gift dig og du vil fortryde det. Gift dig ikke og du vil også fortryde det. Det er med andre ord fuldstændig ligegyldigt i forhold til din egen lykke om de gør det ene eller det andet - og hvorfor så bruge tid på det?
Men, hvis det over længere tid fortsætter med at krible i dig, hver gang du går forbi baren, kan du evt. overveje at flytte. I så fald må du bare ikke glemme hvad du nu allerede ved: Flyt og du vil fortryde det; flyt ikke og du vil også fortryde det. Flyt dig eller flyt dig ikke, du vil fortryde begge dele.
Men; Søren Kristensen, Kierkegaard tog jo fejl! Enhver bliver salig i sin tro.
Og stop så FOR FANDEN med de sportstegninger!!! :-(