»Da jeg fandt ud af, at jeg var gravid, blev jeg lykkelig. Da jeg fortalte det til min mand, blev han ulykkelig«

I anledning af 50-året for den frie abort, har Information talt med ti kvinder, der fortæller om at få en provokeret abort. Her er 41-årige Leas historie

Sigrid Nygaard og Emil Ryge

Moderne Tider
1. april 2023
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Lea, 41 år. Fik en abort i 2020

»Som 38-årig fandt jeg ud af, at jeg var gravid. Vi har tre børn i forvejen, og jeg har altid gerne villet have flere, og min mand har altid gerne villet have maks. to. Jeg havde lige startet en ny virksomhed, hvor jeg arbejdede rigtig meget, hvilket gjorde, at min mand trak læsset derhjemme, samtidig med at han også selv havde fået et nyt job og var begyndt at få stresssymptomer.«

»Da jeg fandt ud af, at jeg var gravid, blev jeg lykkelig, og da jeg fortalte det til min mand, blev han ulykkelig. Så brugte vi nogle uger på at gå i terapi, og på et tidspunkt var der et halvt døgn, hvor han sagde: ’Okay, så gør vi det’. Men klokken halv tre om natten vækkede han mig og sagde: ’Jeg kan ikke’. Jeg kan huske, at han sagde: ’Jeg har det, som om jeg i forvejen er ved at drukne, og så rækker du mig et spædbarn’.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her