Interview
Læsetid: 12 min.

Filosof Michael Walzer: Venstrefløjen skal genfinde den liberale socialisme

Amerikanske venstreorienterede bør droppe deres fokus på identitetspolitikken og sætte kampen mod ulighed i centrum, siger den bogaktuelle politiske filosof Michael Walzer

Evelyn Freja

Moderne Tider
18. marts 2023
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

For nogle år siden blev den politiske filosof Michael Walzer opsøgt af en gruppe jødiske studerende fra et universitet i New Jersey.

Walzer tog imod de unge mennesker i sit kontor på Institute for Advanced Study i Princeton, New Jersey, hvor den nu 88-årige professor emeritus har forsket og skrevet bøger siden 1980.

De universitetsstuderende henvendte sig til den ældre akademiker, som selv har jødisk baggrund, fordi den afroamerikanske studenterforening på deres universitet havde inviteret den sorte muslimske leder Louis Farrakhan, en kendt sort nationalist og antisemit, til at holde et foredrag.

»De unge mennesker sagde, at de følte sig krænkede og sårede. Hvad skulle de gøre, spurgte de,« husker Michael Walzer.

»Jeg sagde til dem, at invitationen til Farrakhan var udtryk for en politisk handling, som kaldte på en politisk reaktion kombineret med vrede, argumentation og bestræbelse på forsoning med de sorte studerende. De ville ingen steder komme ved bare at føle sig krænket,« fortæller filosoffen en dag i februar, da vi mødes på instituttet i Princeton.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her