Forfatter og journalist Rana Foroohar: Det amerikanske opgør med den gamle kapitalisme er kun lige begyndt

Tak for langsom samtale med person som giver mig meget mening og som er værd at følge fordi det er en politisk retning, der endnu ikke er sat navn på i Dk.. Bliver hendes bøger (specielt den sidste) oversat af informations forlag?

Hvad er det konkret i Foroohars synspunkter som er ' værd at følge?' Hun er Biden-tilhænger, hun synes det er fint med massive statstilskud til amerikansk kapital, men har ud fra interviewet at dømme ikke gjort sig tanker om hvem der skal betale for det exorbitant store statsunderskud, der følger. Det bliver den amerikanske borger, der kommer til at betale mere i skat til et mere nedsparet offentlig system, dårlig vedligeholdt infrastruktur og massearbejdsløshed.
Hvad vil Foroohar gøre ved det?

jens christian jacobsen - jamen så lad os da bare fortsætte med denne, som nogen kalder det "rovdyrskapitalisme. Og sætte fart i outsourcingen til et nyt produktionsmekka, og ødelæggelsen af klimaet. Skal vi save grenen over vi sidder på, kan vi lige så godt gøre det ordentligt. Det exorbitant store statsunderskud du taler om er altså ikke naturgivet, men er begrænset til at være en række holdninger, antagelser og meninger baseret på økonomisk teori udtænkt af hvem, og med gevinst for hvem?

Det starter ofte med hjertet, når folk går ind i politik. Men for toppen af poppen kommer det hurtigt til udelukkende at handle om magt og status, hvor man shopper rundt efter de bedste tilbud uanset indhold.

jens christian jacobsen
11. marts, 2023 - 18:26

USA har haft et dobbelt underskud i omkring 50 år. Det statslige underskud udgør 124 procent af USA's BNP. USA råder suverænt over dollaren, og der er ingen principiel grænse for, hvor mange dollars the Fed kan skabe. Underskuddet betales ikke af skatteyderne, for en stat, som råder over sin egen valuta, opkræver ikke skatter og afgifter for at dække statens udgifter. USA benytter sig af monetær finansiering. The Fed skaber penge til at dække statens udgifter. Monetær finansiering er et politisk tabu i Danmark. På YouTube kan du finde en video, hvor tidligere chef for the Fed, Ben Bernanke, forklarer, hvordan the Fed skabte $800 mia til TARP (bail out af den finansielle sektor i 2008). Er der så en øvre inflatorisk grænse for, hvor mange dollars the Fed kan skabe? Ja, det er der, men den er meget langt væk for en stat, som besidder en verdensvaluta. 60 procent af verdenshandlen finder sted i dollars, og der findes ikke en eneste centralbank i verden, som ikke anvender dollars som reservevaluta. Det medfører en enorm efterspørgsel efter dollars. Omkring 50 procent af alle dollars i verden befinder sig udenfor USA. Der betyder, at USA kan skabe temmelig mange dollars, uden at det medfører inflation i USA. Den amerikanske stat er verdens største debitor. For at dække USA's underskud sælger USA amerikanske statsobligationer. Verdens centralbanker køber disse obligationer og anvender dem som reserve. En amerikansk statsobligation er verdens mest konvertible statsobligation. Den er næsten det samme, som kontante dollars. Når en stat ønsker at afhænde amerikanske statsobligationer, kan USA indløse dem med renter ved at skabe dollars. Det medfører ikke nogen udgift, som skal dækkes af amerikanske skatteydere, for USA er det eneste land i verden, som kan optage udlandsgæld og tilbagebetale den i deres egen valuta, og det kan USA udelukkende i kraft af, at dollaren er en verdensvaluta. En meget stor amerikanske kreditor som Kina har en eller flere konti i the Fed. Hvis Kina ønsker at indløse sine amerikanske statsobligationer til kontante dollars, sker der blot det, at the Fed flytter et pengebeløb fra en konto i the Fed til en anden. Der er ikke nogen skat, der skal opkræves for at betale af på USA's gæld. Den amerikanske stat fungerer ikke som en forgældet husholdning, som betaler af på sin gæld i passende rater. Derfor hører vi aldrig noget om, at USA nu skal betale et skyldigt beløb til en eller anden stat, og at USA kan løbe ind i en betalingskrise. USA betaler ikke af på sin gæld. Det behøver man ikke, når man besidder en verdensvaluta. Det er de lande, hvis centralbanker ligger inde med amerikanske statsobligationer, som finansierer USA's underskud. Derfor har vi den absurde situation, at selv meget fattige lande som Zambia og Bangladesh er med til at finansiere USA's underskud. Og derfor er det også noget sludder, når f.eks. amerikanske politikere påstår, at USA finansierer det meste af NATO. USA finansierer ikke noget i den forstand, at der overføres konkrete værdier. USA udsteder statsobligationer og finansierer dem ved at taste tal på en computer og sætte et dollartegn foran tallene.

Bravo Ivan - bedre kan det ikke siges og for at sige det som det er: Den amerikanske økonomi er "too big to fail" - hele verdens økonomi vil bryde sammen Hvem er det så der er fanget i en gældsfælde ? Det er resten af Verden men det monopol er truet digitale valutaer der landsomt men sikkert undergraver Petro-dollaren feks. når Saudi-arabien sælger deres olie til Kina betalt med digitale Yuan og en katastrofal depression bliver måske enden på det amerikanske eventyr. Kapitalen løser som regel deres problemer med en krig der feks. kunne starte i Ukraine og ende på Taiwan.

Ivan Breinholt Leth påpeger korrekt, at Jens Christian Jacobsen mangler forståelse for, hvorledes USA kan finansiere underskud i kraft af den amerikanske dollars rolle som international reservevaluta.

Offentlig amerikansk gældsætning har derudover et andet vigtigt aspekt, som IBL ikke nævner, og som JCJ åbenbart ikke forstår:

Hvis ellers Bidens projekter og ideer kommer til at fungere efter hensigten, vil ”det exorbitant store statsunderskud, der følger”, blive modsvaret af opbygningen af produktive aktiver i form af forbedret infrastruktur i bred forstand. Opbygningen af finansielle passiver (gæld) vil blive modsvaret af en opbygning af produktive aktiver (infrastruktur). Det er utvivlsomt den fornuftigste vej at gå – om end der naturligvis ikke er nogen garantier. Og som Foroohar også fremhæver det, tager det tid at ændre på den økonomiske tænkning.

Sagt på den anden måde er det ikke svært, at opbygge en ”sund” offentlig økonomi med overskud på budgetterne, hvis man så samtidig undlader at foretage de nødvendige offentlige investeringer, hvorved sektorer som sundhed, kollektiv transport, forskning & undervisning osv. gradvist forfalder. Man behøver ikke se over Atlanten for at iagttage sådanne fænomener.

Jeg siger bare Bernie. Så er der ikke så meget andet at sige. Måske andet end, at jeg håber den amerikanske ungdom ser Bernie og fører ham i mål. Langt den største part af den amerikanske befolkning ønsker sig mere social og økonomisk lighed. Men de har ikke mange chancer at komme til orde i et demokrati, hvor ens pengepung bestemmer størrelsen af ens stemme. Ved det seneste valg i 2020 stemte 100 millioner amerikanere således ikke. For mange er det tæt på umuligt at opnå en stemmeseddel, da vejen dertil ikke er automatisk som i Danmark, men en lang bureaukratisk valg - Nærmest for at forhindre så mange ressourcesvage som muligt fra at stemme.

Hvis alle amerikanere gik til stemmeurnerne ville der ikke have været en republikansk præsident i USA i årtier. Trump fik samlet set kun 25% af stemmerne fra de stemmeberettigede. Og Bernie Sanders og hans politik ville for længst have erobret præsident posten.