De internationale klimaforhandlinger skal reformeres.
Den årlige begivenhed er blevet for stor og uoverskuelig. De politiske forhandlinger er for påvirkede af virksomheder og interesseorganisationer, og FN har mistet sin centrale rolle som den institution, der kan bringe forhandlingerne frem mod det egentlige mål: at nedbringe udledningerne.
Sådan lyder kritikken i et åbent brev, som blev offentliggjort i sidste uge og er forfattet af en række centrale personer i den internationale klimadebat, blandt andre hovedarkitekten bag Parisaftalen, Laurence Tubiana, tidligere generalsekretær i FN Ban Ki-moon og præsident for tænketanken Romklubben Sandrine Dixson-Declève.
Ifølge forfatterne er der »en markant og uacceptabel« afstand mellem det, som landene kan blive enige om, og det, som er nødvendigt.
»Det kræver tid at nå aftaler. Der er perioder, hvor det går fremad, og perioder, hvor det går tilbage. Men hastigheden i denne proces hænger ikke sammen med det, forskningen siger, vi skal gøre, og de klimaforandringer, vi allerede ser,« siger Sandrine Dixson-Declève til Information.
Anders Bentsen
Det er da virkelig synd for olieindustrien, at de er "tvunget" til at levere varen . Hvad med at vi brandbekattede deres gigantiske overskud og brugte provenuet til at investere i VE? Så vil behovet for olie falde og vi kan forbyde selskaberne at starte nye boringer
Så længe der er efterspørgsel på olie, gas og kul, vil producenterne heraf blive ved med at hente det op af undergrunden.
Hvis efterspørgslen faldt, ville incitamentet til at producere fossile energikilder også blive mindre, og priserne på olie og gas ville sandsynligvis også falde.
Men så længe man ikke udvikler det ekstreme potentiale, der er i solenergi især omkring Sahara, Mellemøsten m.m., vil der blive ved med at være efterspørgsel efter fossile brændstoffer, for hvorfor nægte den fattige del af befolkningen i de lande at øge deres levestandard, for at vi kan få god "klimasamvittighed".
Der er nogle kommentarer her der minder om kapitalismen, når den er værst. Udgangspunktet er helt forkert, når vi taler klima. VI HAR IKEK PLADS TIL VÆKST. Er det tydeligt nok?
Alene i år er der allerede udledt 3 milliarder tons MERE CO2(e) ud, end kloden kan tåle. Vores redning består i, at produktionsvirksomheder holder op med at vokse og i stedet begynder at beskære deres CO2-udledninger. Først når de har beskåret det, der skal til, kan de holde op. Vil de derefter igen vokse, kan de højest vokse, så det passer med det ekstra CO2, de sparer. Det burde ikke være svært at indse.
Mht. solenergi i Sahara er der et par væsentlige indsigelser.
Hvem skal passe på et anlæg i Sahara? Skal det f.eks. forsyne hele EU med strøm? Jo større område, strømmen skal dække, jo mere attraktivt bliver det at ødelægge. Det er praktisk umuligt at satse på solenergi i Sahara.
Derudover skal man nok kigge nærmere på en undersøgelse fra Norge og en fra EU. Solceller udleder for en livscyklus på 20 år næsten dobbelt så meget CO2(e) end kul. Det skyldes de meget farlige kemikalier der bruges i processen ved fremstillingen. De kan være op til 40.000 gange kraftigere end CO2. Solceller betragtes som klimaneutrale. Det er de desværre ikke, de er værre end kul.
Måske er det også lige værd at nævne her, at biobrændsel heller ikke er klimaneutralt og at det også udleder mere CO2 end kul. Vi har ikke andre klimaneutrale energikilder end vindmøller. Efter knap et år har en vindmølle produceret så meget energi, at det har sparet hele sin egen livscyklus´ udledninger.
Altså: virksomhederne skal holde op med at vokse. Når de vokser, stjæler de ressourcer fra andre.
Vi forbrugere skal indskrænke vores forbrug så meget, som vi kan holde ud: lad være med at købe alt det tøj, du må endelig ikke flyve, lad ugebladene stå i kiosken, spring bagerbrødet over, køb Thises mejeriprodukter fremfor Arlas. Thises køer fodres ikke med Soja osv. Der er nok af steder at tage fat.
Ja. Det giver arbejdsløshed, det giver helt sikkert også recession, det vil medføre et velfærdstab og det vil lære producenterne ansvarlighed. Producenterne skal hurtigst muligt have lært at tage ansvar for det svineri, de lukker ud. Det er nemlig ikke en privat sag, det kommer os alle ved.