Når baronen kom kørende forbi, mens Inger Viktoria Nielsen gik på vejene med sin mor, skulle de neje dybt. Og hvis Inger Viktoria Nielsens mor ikke synes, hun havde pænt nok tøj på, kunne det ske, at hun blev skubbet ud i siden af vejen, hvor brændenælderne voksede. Baronen måtte jo ikke se hullerne i bukserne.
Da Inger Viktoria Nielsen voksede op på 1940’ernes Lolland-Falster, var hverdagslivet stadig præget af de gamle hierarkiske samfundsstrukturer. Sådan var det bare. Men senere, da hun blev ældre, gjorde hun det til en slags livsprojekt at kæmpe for almindelige arbejderes rettigheder og deres plads over for de velbemidlede med magten.
Marken fremfor skolebænken
Inger skulle egentlig hedde Inge. Familiehistorien lyder, at præsten havde kigget for dybt i altervinen og fik tilføjet et lille r til sidst i navnet. Derfra hed hun officielt Inger Viktoria Nielsen, men for sin familie var hun altid Inge uden r.
