Jeg sidder ved et spisebord i en lejlighed i Lyngby nord for København. Marie Louise Friis, der kalder sig selv for praktiserende hoodoo-præstinde, har inviteret mig med til en privat fuldmåneceremoni.
»I dag er en meget særlig fuldmåne, fordi den er i jomfruen, der er det sjette og sidste tegn i den her månecyklus. Så der er næsten optakt til astrologisk nytår,« forklarer hun og peger ned på alteret foran os.
Alteret skal repræsentere universet med solen og månen, de forskellige stjernetegn og de fire elementer: vand, jord, ild og luft.
Ved siden af Marie Louise Friis sidder ejeren af lejligheden, Pusle Helmuth. Hun er tidligere børneskuespiller kendt fra Min søsters børn-filmene, og så har hun fået astrologien ind med modermælken. Derfor skal hun altid lige vide, hvilket stjernetegn folk er.
»Hvilket stjernetegn er du?« spurgte hun, da jeg ankom.
»Krebs,« fik jeg sagt – nok en smule usikkert.
Selv er hun løve.
Den eneste tolkning, der giver mening, er at astrologien opererer med en mængde almindelige og vigtige elementer af psykisk og fysisk karakter, som er væsentlige for den personlige selverkendelse. Astrologien virker derfor kun, hvis astrologen er en dygtig terapeut, der lader de uendeligt mange kombinatoriske elementer danse for klientens fantasi, som derefter selv sammensætter en meningsfyldt relevans.
De væsentlige astronomiske elementer af betydning for livet her på Jorden er naturligvis Jorden, Solen og Månen. Men disse himmellegemers indflydelser er af langt mere almen karakter såsom årstider og tidevandsbøger. Alle astrale
misforståelser som bygger på spekulationer over blandt andre Tycho Brahes mærkværdige kosmologi må siges at tilhøre den mørke Middelalder. Det er uvidenskabeligt at tillægge et lille bitte legeme som Pluto, der befinder sig så umådelig langt væk, en stor effekt for en fødsel her på Jorden. Men der selvfølgelig stadig mange penge i mystiske cremer, eliksirer og spådomme :)
Det er tit ekstremt præcist i forhold til personlighed; men som med alting er fremtiden afhængig af alt for mange faktorer til, at man kan styre den.
Det, der er mest foruroligende, ved den slags mysticisme, er at det principielt er ikke-diskuterbart. Hvis man påpeger modsætninger eller lakuner internt i systemets egne grundantagelser, så resulterer det ikke i refleksion, men i affærdigelse: man skal nemlig ikke rationalisere alt... osv.
Astrologerne hævder at ALT vedrørende en person kommer til udtryk i horoskopet. Såvel det mentale, som den fysiske fremtræden og såvel fortid som nutid og fremtid. Altså fx lemmernes længde, hovedets form, temperamentet. Spørger man så en astrolog, hvordan det kan være at man efter 6000 år ikke har fundet frem til hvordan man kan se i et horoskop, hvilket køn den pågældende har - noget som vel i hvert fald har et fysisk udtryk og vel som regel også spiller en rolle for personens mentalitet, adfærd og livsførelse - ja, så bliver det behandlet som en irrelevant diskussionstrick eller et ufint bagholdsangreb, der ikke er værd at tage alvorligt.
Det har altid irriteret mig meget, for jeg nemlig omvendt slet ikke i tvivl om at det individuelle horoskop med dets uendelige mængde af konjunktioner, kvartiler, kvadrater, netop pga dets uoverskuelige kompleksitet, kan være et godt grundlag for en nuanceret samtale om en persons væren, gøren og laden. Desværre forudsætter det åbenbart ofte at man prisgiver sin almindelige dømmekraft.
Jeg mangler svar på, hvad det er, der menes, når de siger at astrologi virker.
Hvad virker det på??
Bliver et menneske mere eller mindre lykkelig, autentisk eller succesfuld af at få lagt et horoskop og/eller blive bedre til at følge sin intuition..
Jeg er klar over at mennesker vil bruge nærmest hvadsomhelst for at skabe mening eller få indflydelse på eget liv, men.. jeg finder astrologien og diverse seancer yderst luftige.
PS: Balling, yoga kan også være en temmelig udmattende fysisk træning, som deltagerne bliver mere svedige end meditative af.
Men erfaring er, at man behøver ikke astrologi for at købe en dyr lottokupon. Til gengæld læste jeg stjernerne hver morgen da jeg arbejde i en børneinstitution, hvad jeg gjorde i mange år. Astrologien hjalp mig ligesom ind det rette mindset, i forhold til at skulle arbejde sammen med kvinder. Vi løb fx. aldrig tør for noget at smalltalke om og den måde viste astrologien sig at være en god investering, for mig.
Må det være mig tilladt at henvise til Informations konkurrent WeekendAvisen denne weekend, hvor Lone Frank har en fremragende artikel: 'Min sandhed', der i dén grad er relevant i forhold til ovenstående:
https://www.weekendavisen.dk/2023-12/samfund/min-sandhed
Den bedste information om astrologi, jeg kender, læser jeg i Politikens ATS.
Hvorfor er min kommentar slettet ??? Var det sarkasmen i ikke kunne lide? Jeg har virkeligt svært ved at se at det jeg skrev var stødende på nogen måde. Måske forstod moderatoren ikke mit budskab?
Jeg skrev en opremsning ala: Wellness, Astrologi, mindfulness, yoga, healing, homøopati, akupunktur, osv. Alle alternative former for "hjælp", som absolut har nul videnskabelig opbakning. Listen er lang.
Derpå tilføjede jeg ordene parterapi og bankrådgivning. Det skal jeg ikke afvise at nogen vil finde provokerende. Dog er der en væsentlig fællesnævner:
Når din bankrådgiver vil hjælpe dig, så er det oftest et spørgsmål om at sælge dig en vare (en service i banken). Du får heller ikke hjælp til dit forliste parforhold uden at hive penge op af lommen. I ingen af tilfældene er du sikret at få noget for dine penge. Tværtimod.
Det samme gælder astrologi.
At moderere en debat drejer sig ikke om at fjerne de indlæg man ikke mener flugter, hverken med egen eller avisens holdninger.
"Astrology has been rejected by the scientific community as having no explanatory power for describing the universe. Scientific testing has found no evidence to support the premises or purported effects outlined in astrological traditions. Where astrology has made falsifiable predictions, it has been falsified."
https://en.wikipedia.org/wiki/Astrology_and_science
Morten Balling
https://videnskab.dk/krop-sundhed/derfor-virker-mindfulness/
@Torben Kjeldsen
I artiklen du linker til står ganske rigtigt:
"Folk, der har lært mindfulness, føler sig overbeviste om, at metoden virker. Og at der rent faktisk er en virkning er da også blevet videnskabeligt bekræftet af psykologer for nylig."
Det lyder jo meget godt, men dén påstand bygger på en anden artikel hvor der står:
"»Resultatet var, at mindfulness-metoden var lige så effektiv som den traditionelle terapi,« siger Jacob Piet."
https://videnskab.dk/krop-sundhed/mindfulness-hjaelper-mod-angst-og-depr...
Det er jo ikke helt det samme som at mindfulness virker. I hvert fald forudsættes det at den "traditionelle terapi" virker. De danske sundhedsmyndigheder argumenterer f.eks. også for at SSRI har en effekt som er den samme som placebo. Sagt på en anden måde er der heller ikke noget videnskabeligt bevis for at SSRI virker. For at det ikke skal være løgn, viser studier at CBT virker nogenlunde "lige så godt" som SSRI mod depressioner. Her er en anden artikel, som viser at SSRI er mere effektiv end CBT. Altså den SSRI som ikke virker bedre end kalktabletter.
Den anden artikel henviser til Piet Jacobs studie, hvor der står:
"While the overall quality of existing clinical trials varies considerably, there appears to be some positive evidence from relatively high-quality RCTs to support the use of MBT for cancer patients and survivors with symptoms of anxiety and depression."
https://psycnet.apa.org/record/2012-12072-001
For det første virker det "lidt" som om fjeren er blevet til fem høns. Derudover er der utroligt mange "meta studier" som citerer en ret begrænset mængde reelle forsøg, og disse forsøg er som nævnt ofte af ret tvivlsom karakter.
Jeg tror man med sindsro kan konkludere at CBT og SSRI virker lige "godt" som mindfulness eller horoskoper.
Ups. der manglede et link.
"Her er en anden artikel, som viser at SSRI er mere effektiv end CBT."
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6502416/
Morten Balling
Som praktiserende psykolog, med ydernummer, er det en daglig opgave at holde sig opdateret. Så jeg følger med nysgerrig fx forskning der vedrører mindfulness og andre metoder 'hvor ' kroppen' og psykisk regulering er spil. Der er nok af 'litteratur om emnet, men hvis man vil fordybe sig er en af mulighederne dette link https://mindfulness.au.dk/forskning/publikationer.
Og lad mig slå fast, at astrologi er baseret på pseudoviden. Det er absolut ingen kendt fysisk sammenhæng imellem 'planeters og stjernes placering' og påvirkning af ens psykiske habitus. Så en evt. virkning har ikke noget med stjernerne at gøre. Det virkende må søges i tilknytningsteori (biologisk baseret) og placebo.
Ja jeg tøver ikke med at fastholde ordet "skørt", og fatter ikke at Information gider bruge kræfter på det. Hvad bliver det næste: Pendulering?