Det er ganske snart, at de hvide anemoner ’tæpper-sig’ i skovenes og krattenes og skrænternes jordbunde.
Anemone: Den, der vandrer med rødderne, og den, der betyder ’vind’ på græsk. Der findes endda et vindmåleapparat, som kaldes et anemometer og bruges af meteorologer til at studere vejrmønstre.
Anemone: dystre vejrmønstre og alle dem, der må vandre.
Jeg befinder mig i skrivende stund i det vestjyske, og her er anemonen ikke så almindelig som i øst. Derimod leder jeg efter en vårkobjælde – den skulle efter sigende være så yndig og særlig for de magre og lysåbne jordes blomster. Men eftersom den slags landskaber mister plads, er vårkobjælden nu sjælden og truet.
Fælles for anemoner og vårkobjælder er ikke kun, at de kan betragtes og tolkes som tegn på denne viltre, ubærlige tid. De er også yndige ledsagere – bløde og saftige og kraftfulde. Og så er de urter – denne uges Almanak skal derfor handle om urter.
