Da Palle Sundahl kort tid efter sin 50-års fødselsdag blev tildelt førtidspension på grund af en lungesygdom, fandt han hurtigt derefter en marksten, som skulle blive til hans gravsten, og aftalte med den lokale stenhugger, at han selv kunne udforme den i stenhuggerens lokaler. Og da hans barnebarns kammerat mange år senere havde været i praktik hos en ligkistemager og fik en hvid kiste som afskedsgave, slog han til. Knægten skulle jo ikke bruge den til noget, det skulle Palle Sundahl nok snart, og så kunne man altid gøre noget ved den kedelige hvide farve.
Få år efter at han i 1996 lavede gravstenen, blev Palle Sundahls hustru, Bodil, syg med en tumor i hjernen. Han passede hende i hjemmet i Båring på Vestfyn i to år, mens han afsøgte alternativer til den behandling, som sundhedsvæsenet kunne levere. Han undersøgte mulighederne for en kur i Tyskland og kørte hende til nabobyen Ejby, hvor der var en kineser, der måske havde en løsning.
