Radikale onlinefællesskaber er flydende og foranderlige – og svære at opdage for de voksne

Når Emil Ludvigsen fra Center for Digital Pædagogik holder foredrag om unges onlinefællesskaber for garvede SSP-medarbejdere, er deres respons ofte den samme: Det kriminalpræventive arbejde var nemmere før de digitale fællesskaber.

Dengang foregik SSP-medarbejdernes opsøgende arbejde på gadeniveau, og de kunne svinge forbi de unges faste mødesteder ved storcentre og i parker og tale om knallerter og få en fornemmelse af, hvad der ellers rørte sig.

Nu udspiller unges fællesskaber sig ofte på Snapchat og TikTok og gennem gaming, og unge er ikke længere beskyttet mod negativ påvirkning, selv om de sidder hjemme på værelset om aftenen.

Og det er en bekymrende udvikling, mener Emil Ludvigsen:

»Vi mangler viden om fællesnævnerne for de unge mænd, der ryger i den her glidebane og ender i radikaliserede onlinefora, og viden om risikomarkørerne er jo en forudsætning for at foregribe, at det sker.«

Også Katrina Gillman, som er enhedschef i Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme, siger, at de voksne ofte har svært ved at spotte den bekymrende adfærd: