Radikalisering på teenageværelset: I tre måneder fulgte vi et lukket, højreekstremt onlinefællesskab

Se på dette fredfyldte maleri af en kvinde og et barn på tur efter årets første anemoner i den forårsfriske skovbund.

Det idylliske motiv er malet i 1889 af den fynske kunstner H.A. Brendekilde, men indtil for nylig blev det også brugt på Instagram som indgangsportal til et højreradikalt onlineunivers for danske unge.

Siden december 2022 har vi fulgt en gruppe unges skjulte verden i et nazismeinspireret onlineunivers kaldet Fædrelandsfront.

Gruppen har levet et liv uden for offentlighedens og forældres søgelys og været hjemsted for omkring 100 danske medlemmer. Her har de unge skrevet over 9.000 beskeder, delt potentielt ulovlige videoer af hængninger og masseskyderier og forsøgt at skabe en bevægelse for det, de beskriver som »den hvide race«.

Allerede ved gruppens oprettelse den 21. november 2022 slår den selvudråbte 17-årige leder tonen an ved at dele en video af masseskyderier med hektisk underlægningsmusik.  

Videoen er et flimrende remix af det racistisk motiverede massedrab på 51 moskégængere i Christchurch i New Zealand, derefter af en bil, som smadrer ind i en demonstrerende menneskemængde i Charlottesville i USA, og til sidst følger et klip fra sidste års racistisk motiverede massedrab i Buffalo – set fra den 18-årige gerningsmands synsvinkel, mens han går rundt i et supermarked med sit maskingevær.  

Videoen slutter med teksten: »We are the united nazi confederation.«

Svært at afkode

I de tre måneder, vi følger med på onlineforummet, hentydes der flere gange til muligheden for konkrete, voldelige handlinger.

En 15-årig dreng, som vi her kalder Gustav, poster eksempelvis et billede i gruppen af en jagtriffel til 5.000 kroner fra guloggratis.dk, og de skriver om, at man ikke behøver jagttegn for at skyde jøder. En dag poster en anden ung mand en video i gruppen fra filmen Fight Club med teksten: »Mig og Adam på vej til at skyde gymnasiet op« efterfulgt af en grinesmiley.

Flere medlemmer deler også en video af Hitler og soldater fra Frikorps Danmark med teksten: »Sigma regl 1: dræb alle racefremmede der truer dig.«

Hvad er vi vidne til her? Trusler? Potentielle højreekstreme terrorister? Eller en bizar form for jokes? Et ekstremt fællesskab, hvor teenagere eksperimenterer med grænser? 

Vi ved det ikke. En del af de unge ved det formodentlig heller ikke, og eksperter på området har også vanskeligt ved at afkode det nye segment af ekstremistiske unge, der findes i grupper som Fædrelandsfront. Det er en del af problemet.

Vi ved dog, at der i disse år udgår en potentiel trussel fra højreekstreme miljøer i Danmark. PET har tidligere beskrevet den øgede højreekstreme onlineradikalisering herhjemme og opgraderede i 2020 sin vurdering af den højreekstreme terrortrussel i Danmark fra at være »begrænset« til at være »generel«. Det betyder, at »der er kapacitet og/eller hensigt og mulig planlægning« i miljøet. Og i denne uge er der blevet indledt en retssag mod en 16-årig dansk dreng, som er tiltalt efter terrorparagraffen for at lade sig hverve til en højreekstremistisk terrorgruppe online.

PET er blevet forelagt dele af materialet fra Fædrelandsfront. Efterretningstjenesten vil ikke kommentere den konkrete gruppe, men i et skriftligt svar udtaler Michael Hamann, der er chef for Center for Terroranalyse i PET:

»Det er en tydelig tendens, at højreekstremistiske onlinefora i stigende grad bliver brugt til spredning af propaganda og mere eller mindre direkte forsøg på hvervning.«

Anonymiteten i grupperne betyder ifølge Michael Hamann, at »personer, der af forskellige årsager tidligere ikke kunne begå sig i højreekstremistiske grupper eller organisationer i den virkelige verden – for eksempel på grund af psykiske problemer eller en meget ung alder – nu kan deltage og blive en del af det højreekstremistiske miljø.«

De mindreåriges skriverier i højreekstreme onlinefora kan være udtryk for grænsesøgende adfærd, hvor der ikke nødvendigvis er en reel intention om at udføre voldelige handlinger, fortsætter han:

»Men onlinefællesskaberne kan på den anden side også være indgangen til ekstremistiske fortællinger, som igangsætter radikaliseringsprocesser, der i sidste ende kan resultere i forsøg på at gennemføre terrorangreb eller andre former for voldelige handlinger. Netop derfor ser PET med alvor på de mange ekstremistiske onlinefora, som i dag spiller en væsentlig rolle for især højreekstremisme.«

En ’bevægelse’

I december 2022 bliver vi inviteret ind i onlinegruppen Fædrelandsfront på beskedplatformen Discord. Eller mere præcist: Vores digitale muldvarpeprofil bliver inviteret.

Forinden har vi oprettet en anonym profil på TikTok. Vores profil på TikTok hedder »baseret88« – i højreradikal internet-lingo står 88 for »Heil Hitler«, og alene navnet tiltrækker næsten 1.000 følgere på tre måneder, selv om vi intet indhold deler på profilen. Størstedelen af følgerne deler højreekstremt indhold på deres egne profiler og kommer fra både Norge, Sverige, Tyskland, Bulgarien og Polen.

Vi spørger en af profilens nye følgere, om han kender nogle nationalistiske chatgrupper, og vores muldvarpeprofil bliver herefter budt velkommen på Fædrelandsfront.

»Velkommen til alle de nye. Vi bliver større og større. Jeg vidste slet ikke, der fandtes så mange danske nationalister,« har gruppens leder skrevet allerede den 27. november 2022, inden vores ankomst.

Han har som andre brugere et anonymiserende dæknavn, men i vores research identificerer vi ham senere som en 17-årig dreng, der tidligere har været elev på en prestigefyldt skole for den kunstneriske elite. Nu står han i spidsen for et virtuelt inferno af voldsvideoer, Hitlerdyrkelse, LGBT-had og heile-memes med terroristen Anders Brevik. Vi kalder ham Aske.

Alle medlemmerne af onlinefællesskabet er danske, og de er unge – ned til 13 år gamle.  

Internetfora og digitale kommentarspor har alle dage været et rum for forbigående hadefulde udbrud, men denne gruppe er ikke bare endnu én i rækken. De 10-15 toneangivende medlemmer svinger ikke bare forbi for at ventilere deres utilfredshed: Den inderste kerne i gruppen giver udtryk for, at de vil skabe en politisk bevægelse.

Under en fane ved navn ’Grundholdninger’ på Fædrelandsfronts gruppe på chatplatformen Discord står der, at »den eneste holdbare løsning til truslen om hvid udryddelse er hvid nationalisme: skabelsen af homogene hvide hjemlande for alle hvide folk«.

Maia Kahlke Lorentzen har professionelt fulgt med i onlineradikalisering i årevis og beskriver Fædrelandsfront som et eksempel på et ungt »politisk radikaliseringsforum« og som et udtryk for »nynazisme anno 2023«. Hun er specialiseret i digital kultur og rådgiver i netværket Cybernauterne, hvor hun holder foredrag om onlinebaserede hadfællesskaber og digital sikkerhed for både politi og skoleelever.

»Gruppen er et eksempel på en ny form for trusselsprofil inden for ekstremismen,« siger hun.

»Typisk hænger drengene i sådanne ekstreme onlinegrupper ikke på gaden og er ikke del af et kriminelt miljø. De repræsenterer generelt en helt anden personprofil – er måske fagligt dygtige, lever stille og kommer fra pæne hjem. De har derfor større tendens til at flyve under radaren.«

Indslusningen

Man behøver ikke at færdes fysisk i et miljø med højreekstreme holdninger eller på det såkaldt mørke internet for at blive introduceret for Fædrelandsfront.

Miljøet findes i din egen lomme, og vi bliver som nævnt inviteret til gruppen gennem både Instagram og TikTok – altså på populære sociale medier, hvor den brede danske ungdom lever en stor del af deres liv og følger med i dansevideoer, venindeselfies og lækre madbilleder. Fædrelandsfront reklamerer åbent på TikTok for gruppens hjemmeside og discordkanal og skriver på TikTok, at Fædrelandsfront har »brug for dig«.

Det førnævnte maleri af årets første anemoner er lagt op på en instagramprofil om familie, folk og fædreland. Profilen er fyldt med nationalromantiske malerier af sejlskibe i høj bølgegang ved Køge Bugt, broderende kvinder i overdådige blomsterhaver og bønder i danske nationaldragter i Horne på Fyn.  

Profilen er åben for alle og ser umiddelbart tilforladelig ud, men indslusningen til den højreekstreme parallelverden begynder her for vores muldvarpeprofil.  

Den nationalistiske instagramside reklamerer i sin profiltekst med et link til en gruppechat på beskedappen Telegram.  

Vi trykker på linket, og straks er vi landet i et radikalt forum på en krypteret app uden regulering.  

Indholdet og retorikken bliver skærpet i dette led. De danske medlemmer af telegramgruppen deler billeder af hagekors og taler åbent om at være »stolt natsoc« – internetslang for at være tilhænger af nationalsocialisme.

15-årige Gustav skriver: »Jeg har virkelig lyst til at nakke en perker.«

Og spørger: »Må man godt sende skyderivideoer ind *host host* Christchurch shooting.«

Det er en henvisning til det newzealandske masseskyderi.  

De ældre i gruppen sætter Gustav på plads: »Hold hovedet koldt, og undgå fed-posting,« svarer én.   

Fedposting betyder, at man skriver beskeder og deler videoer, som risikerer at tiltrække politiets opmærksomhed.

Gustav svarer: »Min vrede er bare for stor, men jeg gør mit bedste.«

Flere medlemmer af denne telegramgruppe bliver efterfølgende indbudt til forummet Fædrelandsfront på chatplatformen Discord, og i denne gruppe deler de terrorvideoer med hinanden i stor stil. Gustav er én af dem.

 »Godnat«

Dansk politi har tidligere advaret om at dele for eksempel den omtalte terrorvideo af masseskyderiet i Christchurch: »Lad være med at dele videoen. Det er utroligt krænkende for de efterladte og kan i visse tilfælde være strafbart at dele den form for materiale,« oplyste politiet i en pressemeddelelse i 2019 få timer efter angrebet.

Strafferetligt kan den slags videodeling af drab være ulovlige, både fordi de krænker ofrenes privatliv og kan blive vurderet til at være udtryk for billigelse af terror.

I løbet af halvanden måned skriver Gustav godt 600 beskeder i Fædrelandsfronts discordgruppe. Han deler for eksempel en 20 sekunder lang video fra det dødelige angreb i Charlottesville i USA – fra det øjeblik, hvor en højreradikal chauffør bevidst kører sin bil ind i en menneskemængde, og en sort mand bliver slynget op på bilens bagagerum.

I samme besked skriver han til de andre gruppemedlemmer: »godnat«, efterfulgt af en smiley, der græder af grin.  

En anden 15-årig dreng responderer på videoen ved at sende en grinesmiley retur, som ler ad »ham der sidder halv fast på bilen til sidst«.

Gustav deler også videoer af højreekstremisten Brenton Tarrant, der i 2019 livestreamede sine drab på muslimer i New Zealand og siden er blevet dyrket som forbillede i højreekstremistiske grupper. Man ser ofrene blive skudt og falde omkuld oven på hinanden.

En bruger skriver en kommentar til drabsvideoen fra New Zealand: »Jeg er literally ham (gerningsmanden, red.). Jeg er en arisk supersoldat.«

Gustav svarer i et typisk gaming-inspireret sprog: »Han har et godt aim (et godt sigte, red.).«

Brændte regnbueflag

Den selvbestaltede leder Aske sender knap 1.000 beskeder i gruppen på halvanden måned og præsenterer hurtigt nye medlemmer for de ideer, der ligger til grund for onlinegruppen.

»Udryddelsen af den hvide race er en matematisk sikkerhed og et forudsigeligt resultat af den vedtagne politik. Derfor er vi ikke bare udsat for en udryddelse, men et folkemord,« skriver han.  

Aske henviser derefter til undermappen ’grundholdninger’, hvis man vil læse detaljer om Fædrelandsfronts ideologi.

Medlemmerne sender videoer af brændte regnbueflag og støtter hinanden i en fortælling om, at verden er styret af jøder, og at indvandrere, homoseksuelle og transkønnede er ved at overtage samfundet, undergrave den vestlige civilisation og tage magten fra den heteroseksuelle, hvide mand.

Aske opfordrer medlemmerne til at invitere nye medlemmer til Fædrelandsfront og signalerer, at det vil føre til øget status internt i gruppen:  

»Den første til at få 10 mennesker til at join, vil få en brugerdefineret rank med eget navn og farve. Så begynd at invitere folk, som du tænker, ville være et godt fit for serveren,« skriver han.  

Ikke alle er dog velkomne.  

Den 13. december 2022 skriver en pige – vi kalder hende Sofie – til de andre på Fædrelandsfront, at hendes kusine gerne vil være med i gruppen:

»Hallo min kusine vil gerne join. Hun er bosnier (jeg deler ikke blod med hende).« 

Svar fra Frederik: »Hvor meget procent bosnier?« 

»100 procent,« skriver Sofie efterfulgt af en dødningehoved-emoji. »Og nok også albaner. Men hun er ikke plastikperker eller opfører sig som en.«

Aske: »Hvis hun ikke er hvid, kan hun ikke komme ind.«

En 15-årig dreng kaldet ’hyggeracist’ får hurtigst inviteret ti nye medlemmer, og Aske proklamerer: »Hyggeracist har vundet konkurrencen. Tusinde tak til alle, der inviterede (…)«

To stærke søjler

At rejsen til Fædrelandsfront går gennem Instagram og TikTok, er helt efter drejebogen for rekruttering til radikale onlinefællesskaber. Maia Kahlke Lorentzen kalder det tragten: De mest populære sociale medier benyttes primært til at rekruttere bredt gennem moderat materiale, derefter føres interesserede unge længere ned i tragten gennem lukkede chatfora på Discord, der typisk bruges som hjemsted for mere lyssky kommunikation.

De nye digitale værktøjer betyder generelt, at vejen til radikalisering er blevet kortere, og at man kan selvradikalisere uden at blive ’ført’ af en anden person.

Det fortæller Sarah Carthy, der er forsker i onlineradikalisering og politisk motiveret vold på Universiteit Leiden i Holland:

»Internettet har skabt et miljø, hvor det ekstremistiske narrativ er lettilgængeligt, og hele fællesskabet er lettilgængeligt. Det er to stærke søjler i radikaliseringen, og det skaber den perfekte storm,« siger hun.

En aktuel retssag underbygger de pointer.

I denne uge mødte en 16-årig dansk dreng op i byretten i Holbæk, tiltalt for brud på terrorlovgivningen og for online at tilslutte sig den højreekstreme terrorsammenslutning Feuerkrieg Division, der blev oprettet af en 13-årig dreng fra Estland.  

Da politiet sidste år anholdt den danske folkeskoleelev, beslaglagde de også fysiske naziflag, naziarmbind, en kopi af Adolf Hitlers Mein Kampf og en dolk med et blad på 16 centimeter.

Den 16-årige danske dreng er blandt andet tiltalt for at fremme terrorvirksomhed gennem onlinedeling af »bombe- og våbenmanualer samt ekstremistisk materiale« og for at forsøge at hverve en jævnaldrende dansk kammerat. Den 16-årige nægter sig skyldig. Anklageren går efter minimum fire års fængsel.

Følelsesmæssig støtte

Vi er blevet indlemmet i Fædrelandsfront, og hvad laver man så derinde? Socialiserer og hænger ud, skaber en gruppeidentitet og prøver at overgå hinanden i ekstremt indhold.   

Onlinefora som Fædrelandsfront udfylder en ægte rolle som fællesskab i de unges liv, understreger psykolog Stine Helding Rand fra den selvejende institution Center for Digital Pædagogik. Hun har i flere år beskæftiget sig med ekstreme onlinegrupper for primært drenge og unge mænd:

»De her ekstreme fora fungerer som følelsesmæssige støttegrupper, hvor man giver hinanden rådgivning og opmuntring. Men prisen for adgang til fællesskabet er til gengæld, at man køber ind på de ekstreme holdninger,« siger hun.

I Fædrelandsfront giver det tydeligvis intern status at stå ved kontroversielle holdninger.  

For eksempel spørger profilen ’Høde Jager’ en anden bruger: »Er du nazist?«

»Ja,« svarer han.

Vores research viser, at han er 21 år og har været i Den Kongelige Livgarde.

»Based,« skriver flere som respons til hans bekræftelse af at være nazist.

Based er et ofte brugt onlineudtryk og en form for digitalt skulderklap – en ’godt gået’-gestus – som anvendes i gruppen, når medlemmer giver udtryk for at turde stå ved deres synspunkter, selv om de er uglesete i samfundet.  

Medlemmerne hjælper og oplærer hinanden i nazistisk tankegods. De sender forslag til, hvordan man besvarer sin samfundsopgave i folkeskolen med udgangspunkt i nationalsocialistisk teori.  

De deler propagandamateriale såsom som Mein Kampf og »The white nationalist manifesto«, og de inviterer hinanden til internationale livestreamseminarer om hvid nationalisme.

Og de formulerer selv propaganda pakket ind i pseudoakademisk sprog – for eksempel skriver en bruger om såkaldt racerealisme i et tre sider langt dokument, at »socialkonstruktivisme må dekonstrueres socialt og erstattes af en ny kulturel og politisk hegemoni som er tilpasset til fornuft, virkeligheden og hvide interesser«. 

I december 2022 spørger folkeskoleeleven Sofie nysgerrigt i gruppen: »Hvorfor er det egentlig man hader jøder?«

Svaret kommer fem minutter senere fra en toneangivende dreng i gruppen:

»Kort fortalt ligger det i deres religion at hade os (fordi det styrker deres eget folkefællesskab at have en kollektiv fjende). Derfor tager de magten i vores lande ved at skaffe sig høje positioner i banker, medier osv. For at kunne regulere samfundet så meget som muligt, for på denne måde at kunne hyrde os: fordi for dem er vi ikke andet end kvæg. For at sikre sig at disse positioner fortsat tjener jødiske interesser, bliver det altid styret af og givet videre til familiemedlemmer.« 

Sofie svarer: »Okay det giver faktisk mening tbh (to be honest, red.).«  

Medlemmer af Fædrelandsfront kan også blive bedt om at overbevise andre og mere tvivlende brugere om nationalsocialismens fortræffeligheder. En eftermiddag skriver Aske eksempelvis til et andet medlem af gruppen: »Dit arbejde er at overbevise« en navngiven person om at blive »natsoc«.

Men Sofie melder sig straks på banen som frivillig.

»Ej, jeg vil gerne det,« skriver hun.

Aske: »Værsgo.«

246 spørgsmål om had

Dialogen på Fædrelandsfront skifter ubesværet mellem godmorgenhilsner og deling af Ku Klux Klan-videoer.

Aske deler den 11. december klokken 20:41 om aftenen et billede af en person med hvid KKK-kutte foran et rødt flag med hagekors.

Ti minutter senere, klokken 20:51, skriver han: »Jeg smutter i seng, sov godt folkens.«

Et andet medlem klokken 20:51: »Sov godt du.«

Sofie klokken 22:06: »Sov sødt. Håber der kravler en edderkop ned i dit hoved.«

Aske skriver igen næste dag klokken 5:30: »Øhm godmorgen« og sender i samme ombæring et billede af Hitler med teksten »hello chat«, hvorefter andre responderer med et godmorgen.

Det her er med andre ord også et socialt forum, en slags frirum, hvor man spiller computerspil med hinanden, fjoller og joker og spørger de andre, om de bedst kan lide flæskesteg eller and til jul.

En del af det sociale fællesskab kredser om at afstemme og danne holdninger. Det er based at klippe sine egne videoer fra masseskyderier og lægge dem ud i gruppen.

»Det er mit edit,« skriver medlemmer stolt for at tage ejerskab.  

Otte drenge mødes online og gennemfører i fællesskab en test med 246 spørgsmål om deres personlige »hate values«, altså hadværdier.  

Aske fører an i den 45 minutter lange video, og de andre brugere kan se hans besvarelse live.

En af drengene spørger Aske: »Hvad synes du om Adolf Hitler?« 

Aske svarer: »Jeg synes, at han var en god mand, en af de bedste, der nogensinde har levet.« 

Da en af drengene bliver nødt til at logge af computeren før tid, siger han til Aske: »Jeg er nødt til at gå, men kan du godt sende mig testresultaterne, når du er færdig?«

Efter de 246 spørgsmål kan hver af drengene se deres individuelle testresultat på et slags spillekort, der for eksempel viser, at de er 97 procent homofobiske eller 66 procent antisemitiske. De sammenligner deres testresultater med hinanden, som havde de fået fat i særligt eftertragtede fodboldkort.  

Fra ord til virkelighed

Meget karakteristisk for højreekstreme onlinefora er tonen på Fædrelandsfront nærmest konstant tvetydig og sarkastisk. En opfordring til at køre andre mennesker ned med en varevogn bliver ofte fulgt op af en grinesmiley. En video af massedrab er ofte klippet sammen med fjollet musik og med nedtælling til »the match« – selve angrebet – som var der tale om et computerspil.

Måske poster 15-årige Gustav et billede af et gevær og skriver om at skyde jøder i et forsøg på at lave en provokerende joke. Men han kan ikke vide, om modtagerne i gruppen opfatter det som pjat eller som en opfordring til at skyde mennesker af jødisk afstamning.

»I gruppen kan man aldrig være helt sikker på afsenderes intention med det, der er skrevet,« som psykolog Stine Rand formulerer det:

»Gruppen udgør ikke nødvendigvis en samlet sikkerhedstrussel, men der skal jo kun én person til, som gør ord til virkelighed, før det kan blive farligt.«

PET’s afdeling Center for Terroranalyse konkluderer i sin seneste vurdering af terrortruslen i Danmark, at den primære trussel fra højekstreme ikke stammer fra etablerede fysiske organisationer og grupper, men fra soloterrorister.  

Efterretningstjenesten skriver, at 16 ud af 18 højreekstremistiske angreb i Vesten fra 2019 til 2021 blev udført af soloterrorister. Typisk havde gerningsmændene inden angrebet opsøgt virtuelle, højreekstreme interessefællesskaber og fået deres verdensbillede bestyrket.

Én ting er risikoen for, at en bruger med tiden bliver en potentiel gerningsmand. Noget andet er, hvordan det påvirker ens hjerne at se videoer af andre mennesker blive hængt i træer og blive skudt i panden, hvorefter der gøres grin med det. For eksempel efterspørger en 15-årig dreng »sjove videoer fra Utøya«, hvor Anders Breivik skød og dræbte 69 unge mennesker på en socialdemokratisk sommerlejr.

»I det her fællesskab bliver had normaliseret, og vold bliver glorificeret. Mindreårige bliver på den måde fodret med nazistisk ideologi pakket ind i edgy humor,« siger rådgiver i netværket Cybernauterne Maia Kahlke Lorentzen.

»Hele det hadefulde tankegods er i sig selv bekymrende, fordi det kan danne grobund for antidemokratiske bevægelser.«

Og det er tilsyneladende, hvad Aske og andre toneangivende drenge i gruppen håber på at etablere.

»Vi vokser os større hver dag«

Når man er blevet indlemmet i Fædrelandsfront, skal man vælge en visuel batch til sin profil – et slags visitkort. »I kan (skal) nu vælge roller,« skriver Aske den 29. november i gruppens spæde opstart.  

Man kan blandt andet vælge mærkatet fascist, illustreret af to sværd, eller nationalsocialist, illustreret af en ørn.  

Knap en måned efter oprettelsen af Fædrelandsfront annoncerer Aske, at onlinegruppen har fået designet sit eget logo og eget flag, og at medlemmerne kan vælge det som profilbillede.

Han skriver: »Vi har lige ramt 100 medlemmer, og vi vokser os større hver dag. Propagandaflag og klistermærker bestilles, hjemmeside er ved at ordnes, og jeg er helt vildt spændt.«

Aske opfordrer medlemmer til at ansøge om at få tildelt rollen som moderatorer i gruppen. Dermed får man ansvaret for og magten til at regulere de andres udtalelser.

15-årige Gustav bliver valgt som moderator, og han statuerer et eksempel ved at sætte én fra gruppen i skammekrogen. Gustav begrunder den midlertidige karantæne med »10 min timeout for at være gay« og »skrive HOMOOting«.  

Fem dage efter offentliggørelsen af Fædrelandsfronts logo får »bevægelsen«, som medlemmer selv refererer til den, også sin egen hjemmeside. Et 17-årigt medlem – vi kalder ham Frederik – har lavet siden, og her kan man ansøge om at blive en del af gruppen.

Fædrelandsfront skriver på hjemmesiden, at der mangler »kulturel bevidsthed blandt den danske ungdom«. Til de konkrete politiske mål, man vil arbejde for, hører blandt andet et »forbud mod reklame af pornografi i det offentlige rum«.

Indholdet her er ganske moderat sammenlignet med det, der foregår i den lukkede gruppe. Men hjemmesiden – og det er en væsentlig detalje – henviser også direkte til Telegram og Fædrelandsfronts discordkanal, hvor der bliver delt terrorvideoer og talt om at »nakke perkere«. 

Da hjemmesiden bliver offentliggjort, spørger en bruger til formålet med endnu en højreradikal bevægelse, når Den Nordiske Modstandsbevægelse allerede findes – en nordisk, nynazistisk gruppering, der beskriver sig selv som en »revolutionær nationalsocialistisk kamporganisation«.

Aske svarer på det kritiske spørgsmål: »Vi vil gerne give folk en anden mulighed, som er lidt mere åben og appellerer lidt mere til de unge.«

Og han uddyber, at flere bevægelser i samme boldgade hjælper med »at skubbe til overton-vinduet.« 

Den formulering henviser til en politisk strategi, hvor man arbejder på, at radikale holdninger og ideer gradvist kan blive mere udbredte og med tiden udvikle sig til mainstreamholdninger.

Aske forklarer, at han selv er nationalsocialist, »men folk er bange for ideen (…) Det er derfor jeg godt kan lide Nick Fuentes og den måde, han strategisk har kunnet infiltrere mainstreammedierne«.  

Nick Fuentes er en 24-årig hvid nationalist, holocaustbenægter og amerikansk youtuber med stor gennemslagskraft i højreorienterede miljøer, som også har haft held til at møve sig ind i politisk betydningsfulde kredse. I efteråret var han eksempelvis til middag med Donald Trump og rapperen Kanye West.

Den »professionaliserede kommunikation og propagandabevidstheden« blandt de unge på Fædrelandsfront er iøjnefaldende, siger Maia Kahlke Lorentzen. Det understreger ifølge hende, at forummet ikke bare er en hule for såkaldt shit-posting af provokerende og grænseoverskridende indhold.

Hun hæfter sig ved, at Aske bruger et udtryk som ’overton-vinduet’, og at han bevidst søger den helt unge målgruppe:

»Det er tydeligt, at de fremtrædende medlemmer er strategisk bevidste om deres kommunikation og deres rekrutteringskanaler. De ved godt, hvad man kan tillade sig på åbne sociale medier, og hvad man ikke kan,« siger hun med henvisning til, at den offentligt tilgængelige hjemmeside kun indeholder moderat indhold.  

Der er med andre ord en slags bevidsthed om frontstage og backstage.

»Deres adfærd vidner om, at de kender drejebogen for, hvordan man opdyrker et fællesskab, vækster, og hvordan man overbeviser nye medlemmer i et politisk radikaliseringsforum,« siger Maia Kahlke Lorentzen. 

Nationalister på Fyn

I begyndelsen af januar 2023 bliver Fædrelandsfront pludselig lukket ned af Discord, formodentlig på grund af delingen af terrorvideoer. Men få dage senere er en ny gruppe etableret, og de fleste medlemmer er gengangere fra det gamle Fædrelandsfront.

Dog er den tidligere leder Aske og et par toneangivende i gruppen raget uklar, tilsyneladende over et pigebekendtskab. Frederik overtager ledelsen af Fædrelandsfront, meddeler han.

Og Frederik skruer op for det militaristiske sprog og ønsket om organisering i den virkelige verden. Han skriver, at han er gammel nok til at komme i militæret om et år, og vores research viser, at han er 17 år gammel.

Frederik skriver på Fædrelandsfronts hjemmeside:

»Demokratiet, samtalen og debattens strategi har vist sig utilstrækkelig (...) Kammerater og kampfæller er nødt til at kunne stå hinanden til rådighed i alle døgnets timer.«

Han foreslår, at medlemmerne organiserer sig i mindre lokalgrupper.

Den 15. februar spørger vi Frederik, hvad status er i gruppen. Han svarer og spørger i samme ombæring vores muldvarpeprofil, om profilen vil have »mod på at starte en lokalgruppe på Fyn?«

 

Frederik beskriver opgaven: »Du vil blive områdeleder- og rekrutteringschef for Fyn. Din opgave vil være at samle og organisere andre nationalister på Fyn.«

Frederik uddyber i samme besked, at »med sådan en mindre gruppe nationalister vil I kunne tage kontrol i et mindre område – dette skal fungere som kerne for evt. operationer. En måde, du kan finde medlemmer på, vil være gennem ’head hunting’ i onlinegrupper – altså finde lokale (og gerne anstændige) nationalister gennem nettet.«

Han slutter med at understrege: »Naturligvis bør det bemærkes at vores primære interessepunkt ikke er Folketinget.«

Gennem vores muldvarpeprofil holder vi ham hen ved at svare, at det er »lidt en mundfuld« og kræver noget betænkningstid.

Hvad ligger der mon bag Frederiks ord? Hvad er de ekstreme holdninger udsprunget af i første omgang? Ved de unges forældre, hvilket liv deres teenagebørn lever på internettet?

I et forsøg på at finde svar på disse spørgsmål tager vi ud for at banke på hos de unge og deres forældre.  

Læs kapitel 2 her: 

• Forældrene bliver konfronteret med deres børns højreekstreme parallelverden: »Det dér er ulækkert, og det slutter nu!«