Egentlig ville Carlo Rudolf Larsen gerne have været skorstensfejer.
Han var lidt af en livsnyder, så da han en dag på vej hjem fra skole så en skorstensfejer, der gik på et tag og fløjtede og så ud til at finde behag i livet, naturen og friheden, var valget truffet, og hans far fandt ham en læreplads.
Men da han kom hjem med kontrakten, rev hans mor den straks i stykker. Det var før vaskemaskinens tid, og hun gad altså ikke vaske hans kulsorte tøj. Heldigvis fik han en læreplads i en manufakturforretning ikke så længe efter.
Den lette tilgang til livet beholdt han gennem alle årene. Carlo Rudolf Larsen fik i 2017 konstateret kræft, og når han indimellem skulle på hospitalet med forringet nyrefunktion, lav blodprocent eller en nyre- og bækkenbetændelse, hændte det, at lægen spurgte, hvordan han havde det.
»Jeg synes, jeg har det godt!« lød det som oftest fra Carlo Rudolf Larsen, og derfor var en af hans døtre typisk med for at fortælle, hvordan hans krop faktisk havde det.
