I flere måneder har vi kunnet følge reportager fra kampene ved Bakhmut i Ukraine. De blodige kampe er både blevet kaldt Putins kødhakker og sammenlignet med Verdun af et øjenvidne, som udtalte sig til det franske nyhedsbureau AFP. Sammenligningen med det måske mest berygtede slag fra Første Verdenskrig, hvor over 700.000 soldater døde, kan virke overdrevet – selv for Putins kødhakker.
Men når man ser på den form, krigen tager, giver det på en måde måske alligevel mening. For det første på grund af de omfattende skyttegrave, som (især) Rusland har lavet overalt i det østlige Ukraine. Og for det andet på grund af det fokus, der indtil videre har været på artilleri i krigen. En stor del af de vestlige landes bidrag til Ukraine har bestået i at levere artilleri. Og artilleriet har længe været den del af den russiske hær, som rent faktisk fungerer.
Sammenligningen med 1. Verdenskrig giver god mening, fordi der er tale om fastlåste fronter, hvor hverken tanks eller fly spiller nogen väsentlig rolle.
"Walter Benjamin sagde som bekendt, at enhver fascistisk revolution er resultatet af en fejlslagen kommunistisk."
Der er meget sandhed i dette citat. Klassekampen kommer i bølger og den nuværende situation med stigende magt til autoritære kræfter både i øst og vest er en klar konsekvens af neoliberalismens klassekamp fra oven der afgørende har svækket arbejderklassen overalt i verden. Det eneste håb er at arbejderne vender "våbene" mod deres egne oligarker og dropper den falske forestilling om Nationen i stedet for international klasse solidaritet som omdrejningspunkt for politisk handling. Desværre har venstrefløjen gentaget den samme fejl som socialdemokratierne under første Verdenskrig, nemlig at hylde den meningsløse nedslagtning af arbejderne i skyttegravenes gru for et nationalistisk ideal.
Jeg er uenig med Antoniettes indlæg og med følgende fra CVAs skriv:
"Det koster tusindvis af menneskeliv at flytte frontlinjen få hundrede meter."
Det er helt enkelt ikke korrekt. Rusland har valgt at føre den slags krig, og Ukraine er nødt til at gå med på Ruslands præmis, fordi Rusland fører krigen inde i Ukraine.
Se på Ukraines offensiver ved Kharkiv og Kherson i andet halvår af 2022. Her var der hverken tale om fastlåste fronter eller om tusindvis af menneskeliv per få hundrede meter. Mit bedste bud er, at vi kommer til at se flere af den slags operationer i 2023 - der vil være lange perioder med skyttegrave og stilstand, og pludselig vil der komme et gennembrud, som ingen havde forventet.
Tiden må vise, om det er skyttegravskrig herfra og til usikker fredsslutning, eller om der kommer flere ukrainske gennembrud. Jeg sætter mine penge på det sidste.
Men sæt ikke for mange penge. De ukrainske fremskridt er en uigennemskuelig blanding af realiteter og vellykket propaganda fra ukrainsk side. Ejheller er der tydelige tegn på ,at boykott-tiltagene mod Rusland har den ønskede virkning. Og endelig kan man jo se, at ret store dele af verden uden for Europa og USA ikke ønsker at involvere sig, ikke synes de skylder os noget, og har det fint med billig russisk olie og gas. - Så, fire år til og de Ukrainske byer er ruiner. Og vi har et stort hul i de offentlige midler.