Der er behov for en revolution af den feministiske tænkning. For den er ifølge den norske litterat, feminist og forfatter Toril Moi blevet så abstrakt og generaliserende, at den er kommet alt for langt væk fra kvinders konkrete erfaringer. Og den bliver ofte skrevet i koder, der er så indforståede, at den bliver utilgængelig for de kvinder, som den skulle være skrevet til og for, siger hun:
»For mig handler feministisk teori om at gøre kvinders erfaringer og oplevelser forståelige. Det var det, som basisgrupperne gjorde tilbage i 1970’erne. De ville hæve kvinders bevidsthed om vores situation,« forklarer Moi.
I det interessante interview siger Rune Lykkeberg:
"Det er et opgør med en type som Jean-Paul Sartre, der stiller sig frem og leverer den store sandhed om hele tilværelsens absurditet. " Det er lidt uretfærdigt at se bort fra Sartres store, skønlitterære forfatterskab, der jo netop rummede en bestræbelse på konkretisering, på at skabe forbindelse mellem de teoretiske abstraktioner og menneskers almindelige erfaringer.
Men i øvrigt et spændende og tankevækkende interview.
Jeg takker også for en spændende langsom samtale.
Det undrer mig dog meget at der ikke bliver talt om me too, som på godt og ondt er meget langt fra at være en akademisk bevægelse. Det kunne være en oplagt vinkel på spørgsmålet om hvad den akademiske tilgang er, hvad den bør være og hvad den kan.
Desuden er Butler og Marcuse ikke eksempler på “tænkning i dag”.