Hvad er det for en mor, man møder, når man uden varsel banker på en tirsdag aften for at fortælle, at hendes 15-årige søn har spredt ekstremistiske voldsvideoer online og har beskrevet sig selv som tilhænger af nazisme?
Det er en mor ramt af lige dele forvirring og forfærdelse. I dette tilfælde også en venligt lyttende mor, der gerne vil have uddybet det, vi fortæller om hendes søn.
Da vi kommer indenfor, er familiens stuebord dækket af en spilleplade og spørgsmål til brætspillet Trivial Pursuit. De har lige siddet og hygget sig.
Hun sender sin datter og den 15-årige søn op på husets førstesal, inden vi sætter os ved stuebordet for at vise eksempler på sønnens videodelinger og opslag på det højreekstreme forum.
»Jeg havde aldrig troet, at der pludselig ville stå nogen og banke på vores dør på den måde,« siger hun forsigtigt.
Det er rystende stærk journalistik .
..for sjov, siger den unge. For hvad i den verden dagens børn og unge er vokset op i, må/skal ikke være underholdende, sjovt? Hurtigt, enstrenget og sjovt..
Også anden del af historien her er meget-med-streg-under tankevækkende, og illustrerer hvor forskellig baggrund de unge har. Det til trods har deres vej ført samme sted hen. Vel fordi den tilgrundliggende følelse er den samme.
Havde det så bare været noget rationelt, så havde det været nemmere at håndtere end det er, når det er følelser det drejer sig om.
Det var dog chokerende læsning - og stærk journalistik - men positivt at de to første forældre dog ville tale med Jer. Håber I sender artiklen til den tredje mor.
Men tilbage står stadig spørgsmålet, hvordan vi kan komme den slags til livs?
mvh
Jørn Buch
Well, vi har en ekspræsident, Donald Trump, der til trods for sin fuldstændig groteske opførsel efter det seneste amerikanske præsidentvalg (en opførsel, der var så grotesk, at man helt har glemt, at han også var grotesk førhen), lader til at blive en seriøs kandidat til næste præsidentvalg.
Så kan man vel næppe bebrejde en dansk ungdom, at den rider med på bølgen, som man ikke kunne bebrejde Hitlerjugend i gamle dage.
Det er vigtigt at spørge de unge kærligt "Hvad betyder det for dig?". For nogle er svaret måske fællesskabet, 'noget' at navigere efter eller en ventil for usikkerhed blandet med fascination eller spænding. For andre er svaret: "Ikke noget". Jeg mødte selv dét svar fra en ung, der tegnede et hagekors indenfor en cirkel som elev på en produktionsskole. Da jeg bad ham tegne to tegninger til - også indenfor en cirkel - brugte han farver og pensel og først malede han fire farvede kryds og på det tredje 6-7 små blomster. Min pointe er: Vær nysgerrig på de unge. Spørg ind til betydningen og understøt en afkodning og identifikation. "Ingen kan lide at være ond" som en anden ung mand sagde til mig flere år senere. Han kom i hårde miljøer.
Desuden har de (a)sociale medier et kæmpe ansvar som katalysatorer for disse lukkede fællesskaber.
De unge har brug for kærlige voksnes kærlige nysgerrighed.