Moderne Tider
11. marts 2023
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Allerede abonnent? Log ind her
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her
I delstaten Connecticut i USA foregår der i disse dage en livlig debat om de hekseprocesser, som fandt sted i området i midten af 1600-tallet. I alt blev 11 personer dømt til døden, og nu overvejer politikerne at vedtage en lov, som frifinder dem alle.
Selv om dødsdommene ligger omkring 350 år tilbage i tiden, er der brug for, at man omstøder dem, mener det demokratiske medlem af Repræsentanternes Hus i Connecticut, Jane Garibay.
»Det var forkert,« siger hun til The Economist. Og forslaget er en måde »at sige undskyld« på.
Det er ligesom lidt længe siden, men kirkerne kunne måske godt beklage deres rolle. De har ikke ændret sig radikalt siden... :)
Ja nemlig. Bodsgang - ikke til Canossa (år 1047), men til 'samtiden', dvs til den kreative klasse og deres aldrig svigtende fornemmelse for et rampelys. Ulækkert.
Meget enig med Signe Hansen her. Kirkens rolle i kvindeundertrykkelsen, som det jo basalt handler om. Selv i dag er der særregler for mænd og kvinder i kirken, og det er ikke ok. Kirken trænger til at opdatere sig til et moderne menneskesyn (alternativt ikke være Folkekirke).
Man kunne godt lave rehabiliteringssager over de værste og mest kendte hekseforfølgelser i Danmark, hvor der findes et detaljeret skriftligt kildegrundlag at gå ud fra. Når de kunne finde ud af at lave formelle rehabiliteringssager for dømte troldmænd og -kvinder allerede i 1400-tallets Frankrig (forfølgelserne i Arras 1459-60, rehabilitering i 1491, jf. link), burde vi vel også kunne gøre det i nutidens Danmark.
https://omeka.library.ualberta.ca/exhibits/show/tinctor/vauderie
Men hvorfor skulle vi Anders?
Ja præcis, Anders, hvorfor?
Jeg har kigget på din kildehenvisning, Anders, og har ikke kunnet finde noget der peger i retning af en rehabilitering af ofrene (?) Kilden siger at formålet med kildegennemgangen er en 'reconstruction of the narrative.' Der tages de sædvanlige forbehold overfor kildeværdien: '..there are more gaps and inconsistencies in the record than one might imagine, and some connections are not as simple and linear as they appear' men et rehabiliteringsformål er i min forstand et forsøg på at 'gøre skaden god' eller lign.
Men hvem skal det overbevise som ikke allerede er overbevist? Ofrenes efterkommere? Historikere?
Eller er der bare tale om endnu et forsøg på at få nogle magthavere fx den katolske kirke, til at piske sig offentligt, beklage, undskylde? Måske endda græde offentligt?
Det har kirken allerede gjort. Mange gange. Jeg gider ikke finde henvisninger, men vil vædde med, at de findes.
Maria Østerby Elleby har en pointe: Det magiske var den tids virkelighed. Det fører til en anden pointe: Hvis de anklagede selv troede på denne magi og bevidst anvendte den for at skade andre, så var de skyldige - uanset om magien rent faktisk virkede. Ligesom man vil være skyldig, hvis man forsøger at forgifte nogen med noget, man tror er giftigt, selv om det skulle vise sig at være harmløst.
Man kan altså ikke bare omstøde den tids domme, man er nødt til at lade sagerne gå om, naturligvis på baggrund af den lovgivning, som var gældende på det givne tidspunkt. Vor tids love har jo ikke tilbagevirkende kraft. Hvad det vil betyde for ventetiderne ved domstolene, tør man næsten ikke tænke på.
Man kunne også bare lade være med hele tiden at prøve at skrive historien om.
En ting man glemmer når det gælder danske hekseprocesser er at det ikke kun var kirken og kongemagten der anklagede folk for hekseri, men oftest naboer der mente den anklagede havde kastet det onde øje på dem.
Så hvis nutidens sidste dages hellige ønsker at kirkens og kongemagtens efterfølgere skal undskylde for deres forbrydelser, som ikke blev set som forbrydelser i samtiden øjne, men en gud velbehagelig gerning, så skal man vel også finde efterkommerne af de mennesker som var skyld i at deres naboer blev brændt på bålet og forlange at de også undskylder for deres forfædres og formødres synder.
Men det passer vel ikke ind i den woke brigades fortælling om de onde undertrykkere (gamle, hvide, kristne mænd) og de gode undertrykte.
Mænd og kvinder blev brændt efter naboers anmeldelse. Lad os som efterkommere piske os selv en hel dag, f. eks. den bededag, der nu snart forsvinder.
Heksejagten i Arras 1459 blev den første af sin slags. Da storinkvisitoren, der havde drevet hekseprocesserne frem, blev indkaldt til parlamentet i Paris for at forsvare sine handlinger, blev han sindssyg og dermed fritaget. Litteraturen og Wikipedia er mere optaget af reformationstidens og 1600tallets hekseforfølgelser.
Jeg synes formålet med en rehabiliteringssag siger sig selv og har ikke yderligere bemærkninger i den anledning.
Rainer Decker: Witchcraft and the Papacy. An Account Drawing on the Formerly Secret Records of the Roman Inquisition. University of Virginia Press, 2010. Oversat fra Die Päpste und die Hexen, 2008.
Hvor man også kan læse om en intrige ved pavehoffet i Avignon i 1300-tallet. Et forsøg på at kuppe paven indeholdt ritualer med sort magi i voodoo-stil. Heller ikke noget, man kan finde oplysninger om ret mange steder.
De vidste, magi var strafbart og gjorde det alligevel. Hvad havde de regnet med der ville ske?
Anders, jeg ved at du 'ikke har yderligere kommentarer' til din sag om rehabilitering. Men måske vil du forbarme dig: jeg er så forfærdelig dum, og vi dumme er stædige. Så please, forklar bare med få ord hvem der skal 'rehabiliteres', af hvem - og det som jeg slet ikke fatter: Hvorfor?
Egentlig synes jeg at det lader til at vi allerede som samfund er i gang med en noget væsentligere udvikling i hekse-sammenhæng. Vi er ved at holde op med at brænde dukker på bålet til Skt Hans. Det går ikke længere for at være good, clean, family fun med fingerede, sadistiske henrettelser af samfundets udstødte. Det er egentlig ret fint.
Maren Spliid er et oplagt valg for rehabilitering. Der er også andre. Ud over mængden af kildemateriale er det et spørgsmål om valg af retsfilosofisk udgangspunkt. Man må beslutte, om man enten vil fordømme trolddomssagerne ud fra nutidens verdenssyn, eller om man vil acceptere datidens regler og normer og blot lægge vægten på deres overholdelse. Ved Maren Spliid var der muligvis tale om regel- eller normbrud også efter samtidens standarder.
Det kan lyde paradoksalt, men heksejægerne så sig selv som forsvarere af menneskets frie vilje. Sort magi er et overgreb på offerets frihed.
Ud fra min horisont får vi voldsomt travlt, hvis vi skal rehabilitere alle historiens tænkbare, politisk opportune og/eller reelle overgreb. Der er måske en bedre måde at vise de døde respekt, nemlig ved at lære af historien og prøve at sikre, at de værste fejltagelser ikke gentager sig. Det kræver selvfølgeligt, at vi prøver at overvinde menneskets evige svaghed for at prioritere ud fra egne interesser og egen identitetsfølelse.
At man engang reelt troede på heksekunst, trolddom og sort magi, kan du bl.a. høre meget mere om i podcasten: Hvad er sværgefingre, trolddom & øllykke?
Her fortæller historiker Louise Hauberg Lindgaard (fra Hex! Museum of Witch Hunt i Ribe) om, hvordan trolddom (eller i hvert fald forestillingen herom) var en del af alle danskeres hverdag - for nogles vedkommende faktisk helt ind i 1900-tallet.
Podcasten kan høres her: https://open.spotify.com/episode/0Pz7VuQv1isbBnqnywt4yE?si=M0PYskBkRBmr0...
Linket er til Spotify; men den kan høres i enhver podcast-app, hvis du ikke lige lytter der...