Millioner af tv-seere fulgte slaget, da den regerende verdensmester i skak Garri Kasparov i 1997 blev besejret af IBM’s skakcomputer Deep Blue og resigneret udvandrede fra tv-studiet. Han var i chok og beskyldte efterfølgende IBM for at have snydt med Deep Blue.
Kasparov mente, at et menneske måtte have guidet computeren undervejs i skakspillet, men måtte siden trække beskyldningerne i land igen. Deep Blue var vitterligt verdens bedste skakspiller i 1997.
Skak har altid været ladet med politisk symbolik, som når Sovjetunionen og USA under Den Kolde Krig udkæmpede en stedfortræderkrig gennem skakbrættet. Kampen mellem Deep Blue og Kasparov var en symbolsk duel mellem menneske og maskine, og maskinens sejr åbnede for alvor verdens øjne for potentialet i kunstig intelligens.
Kasparov udtalte 19 år senere, at nederlaget til Deep Blue »var en smertefuld oplevelse, for jeg vil gå hen i historien som den skakspiller, der repræsenterede menneskeheden i et intellektuelt forfølgelsesløb og blev besejret af maskinen«.
Kunstig intelligens er skabt af mennesker, så når skakmesteren møder maskinen møder han, som der også beskrives, Den samlede indsats af en masse progammører, hardwareeksperter og skakmestre. Lidt ligesom et slagsmål med 100 mod en.
Det ville være rigtigt skønt hvis alle de benovede AI fans man hører mere og mere til i det offentlige rum for tiden ville minde sigt selv om dette. Hver dag.
Kunstig intelligens i nuværende form er kode skrevet af mennesker. Bevares, den kan lave milliarder af udregninger, finde relevant materiale via nettet osv osv. Men, det kræver indput fra mennesker før den giver et relevant output.
Kunstig intelligens er først intelligent, når den af egen "fri" vilje begynder at komme med output.
Det er dér, vi mennesker kan blive set på, som en ulogisk og utilregnelig parasit på jorden, som den kunstige intelligens vil beskytte mod os selv. Med alle midler.
Det er det, flere forskere og store hjerner advarer os om.
Det skaber mere og mere undren, at ellers fornuftige mennesker ikke rigtig forstår, hvad menneskelig intelligens er. Menneskelig intelligens arbejder ikke kun efter algoritmer!
Den nuværende kunstig intelligens er ikke skrevet af mennesker. Den er ikke programmeret, og den har sin egen fri vilje. Den overgår mennesker på alle områder, og i den kommende tid vil den blive implementeret i alt, hvad man kan forestille sig.
At tale om kunstig menneskelig intelligens er en reduktion at menneskets intelligens!
Deep Blue var ikke programmeret med AI men med en algoritme.
Skak er et spil opfundet af mennesket. Og mennesket blev, langt om længe, besejret af maskinen.
Hvordan mon det ville gå, hvis maskinen opfandt et spil og udfordrede mennesket?
Det er der, vi er nu. Og mennesket har ingen chance for at vinde.
Så længe vi kan nå kontakten går det nok.
X Jeg er et menneske ? V Jeg er et menneske !
Der synes at herske nogen begrebsforvirring: AI er en algorime, og en algoritme er et program.
Således betyder sætningen "Deep Blue var ikke programmeret med AI men med en algoritme" på jævnt dansk: "Deep Blue var ikke programmeret med et program men med et program."
Det, der i dag omtales som "kunstig intelligens" er ikke intelligent; der er tale om videnbaserede systemer eller ekspertsystemer. Begge dele har eksisteret i århundreder.
Leksika og opslagsværker er videnbaserede/ekspertsystemer, som f.ex. Diderots encyclopedi eller Carl v. Linnés botaniske taxonomi.
Det nye er, at de computerbaserede systemer er mange gange hurtigere, end hvis jeg f.ex. skal bestemme en blomst ved hjælp af en feltflora, hvor jeg skal blade mig frem gennem mange sider for at finde frem til blomstens navn.
Om vi nogensinde når frem til virkelig "kunstig intelligens" er temmelig usikkert, bl.a. fordi vi endnu ikke har en fuldt dækkende definition af begrebet "intelligens". At nå frem til en sådan definition støder mod det princip, at et system ikke kan forklare sig selv, men kræver et system på et højere niveau.
For at definere "intelligens" kræves altså en metaintelligens.
Som et kuriosum skal lige nævnes, at fejl i Diderots encyclopedi i nogle tilfælde er blevet gentaget i leksika helt op til vor tid - fordi de, der laver systemerne, bygger på forgængernes arbejde!
For det første vil jeg mene, at en filosofisk diskussion om definitionen på intelligens er ret så uvedkommende.
Chatgpt 4, som bestemt ikke ligner noget vi har set før, synes at udføre opgaver, som kræver, hvad vi normalt betragter som intelligens. Hvis det ikke er intelligent, så kan du heller ikke postulere at mennesker er intelligente.
Et leksikon er noget andet. Chatgpt 4 slår ikke information op i en database, den løser opgaver den aldrig har set før. Hvordan den så er konstrueret, og hvordan den fungerer internt er deslige underordnet. Den løser opgaven, og vi ved ikke hvordan, og det samme kan siges om mennesker.