I 1973 fik Danmark en ny abortlov.
Med vedtagelsen af den såkaldte lov om svangerskabsafbrydelse fik kvinder ret til at afbryde deres graviditet i løbet af de første 12 uger og dermed mulighed for at bestemme over en af de afgørende begivenheder i deres liv.
Aborten blev fri, sagde man.
Men med tiden er spørgsmålet om, hvad frihed egentlig vil sige, og hvor grænserne for den bør gå, flere gange blevet aktuelt. Herhjemme har Enhedslisten senest foreslået at udvide retten fra den 12. til den 22. uge, i denne uge annoncerede regeringen, at man vil sænke aldersgrænsen for fri abort uden forældres samtykke fra 18 til 15 år, og senere på året vil Etisk Råd komme med en redegørelse om det danske abortsystem.
I denne uge er det 50 år siden, et flertal i Folketinget vedtog loven og afsluttede første del af en lang historie om abortlovgivningen i Danmark.
En historie, som begynder i 1866.
Fra dødsstraf til strafarbejde
På det tidspunkt kunne abort straffes med halshugning.
Sjit, det var også det år, jeg debuterede som 16-årig og alle var jo helt oppe på dupperne og lige i stødet. Endelig slap vi fri af grebet fra de lidt ældre ungdomsoprørere, vi kunne selv❤️