I et Afghanistan, hvor meget har forandret sig, siden Taleban tog magten den 15. august 2021, har tiden stået næsten foruroligende stille i Narkh-distriktet. Her er alt som før regimeskiftet. De samme silhuetter af kalasjnikov-bevæbnede mænd ses langs den brune bjergkam. De samme gravpladser er beplantet med de samme hvide flag. I byerne er fraværet af kvinder stadig totalt.
Med sin beliggenhed i hjertet af den centrale Wardak-provins var distriktet en Taleban-højborg i krigens sidste syv år, også i dens mest voldelige faser.
De mange krigsår med isolation har kostet distriktets 50.000 indbyggere dyrt. De har måttet klare sig uden offentlige skoler for piger, med sparsom adgang til rindende vand og elektricitet og med en ødelagt, lokal sundhedsklinik. Den internationale bistandsstrøm på hundredvis af milliarder dollar, som Afghanistan fik fra 2001 til 2021, passerede aldrig igennem dette område, skønt det ligger under 40 kilometer fra Kabul – tilstrækkeligt tæt på til at være modtagelig for den urbane modernitet.
