Brevkassen: Kan jeg gå med brune plastre?

Intet problem er for lille – intet for stort. Hver uge svarer Brevkassen på spørgsmål fra læserne, og alle spørgsmål får to svar
Intet problem er for lille – intet for stort. Hver uge svarer Brevkassen på spørgsmål fra læserne, og alle spørgsmål får to svar
Moderne Tider
20. maj 2023

Min kæreste har for nylig købt ind i en internetbutik med restpartivarer. Hun har købt både eddikechips, iste og skumbananer. Men også plastre, som – til hendes overraskelse – var hudfarvede, men med en noget mørkere farvenuance, end både hun og jeg render rundt med.

Bag på pakken står der: »We all bleed the same colour.« Men kan vi tillade os at færdes på gaden med plaster beregnet til brune mennesker? Eller vil der snarere være tale om kulturel appropriation af marginaliserede menneskers hudfarve, som om vi forsøger at lave et cringe statement om, at vi støtter Black Lives Matter ved at rollespille brune mennesker?

Hvad tænker I?

— De fortvivlede

Svar I:

Kære fortvivlede

Fortvivl overhovedet ikke! Ud og rul på rulleskøjter på ru asfalt i bare knæ med jer to krænkelseskritikparate blegnæb, og fald! Fald! Blød den røde farve, vi alle deler, og tape så et stykke med brunt plaster på sårene på de lyse knæ og albuer.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Martin Hansen

I det usandsynlige tilfælde at nogen skulle finde på at spørge, kunne man måske også bare sige det som det er? Vi har købt et restparti, det var billigt, og vi har reddet det fra at blive kasseret. Vi har givet et lille bidrag til at bruge klodens ressourcer bedre. Er vi ikke allesammen enige om at det bør være vigtigere end hudfarve?

Mogens Holme, Elisabeth Tryde, Povl Clasen og Kim Morten Nissen anbefalede denne kommentar
Claus Voltelen

En tak for et lille humoristisk, ironisk indslag i dagens avis. Det rart at kunne trække lidt på smilebåndet til en afveksling.

Mogens Holme, erik pedersen, Frederik Schwane, Torben Kjær Andersen og Povl Clasen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Ros til Informeren, der denne gang har haft fat i den helt lille pincet :)

Frederik Schwane

Ellers kan jeg anbefale jer at bruge selvbruner, der matcher farven på plasteret, hermed skulle sandsynligheden for at støde nogle - med plastret - blive noget mindre.

Elisabeth Tryde

Jeg har aldrig forstået alle de her bekymringer med plasters såkaldte hudfarve.

Jeg er typisk en eller anden nuance af hvad der bliver kaldt hvid her i Danmark.

Men allerede som barn undrede jeg mig over navnet hudfarve til plastrene, fordi der ingen sammenhæng var mellem plastrets farve og almindelige blege danskeres hudfarve. De var lige så synlige på bleg hud som et spidermanplaster.

Jeg har nok derfor instinktivt altid valgt helt hvide eller mønstrede plastre.

Derfor forstår jeg heller ikke mørkere menneskers vrede over disse plastre. Mørkere plastre vil som de oprindelige plastre ikke være hudfarvede eller være mindre synlige.

Så for mig har brevkasseskriverne ikke et problem. De brune plastre er bare en udvidelse af den ikkehudfarvede farvepalette på plastre man kan vælge.