Maj blev på gammeldansk kaldt blomstermåneden. Og det blomstrer virkelig, men det er også, som om de kølige temperaturer og en forholdsvis tør luft har holdt majduftene en smule tilbage. Alligevel må Almanak denne gang handle om at dufte – især inden de blomstrende syrener og hyldeblomster lægger sig så tungt, næsten dunkelt og svimlende, i luften, at det er svært at dufte nogen som helst andre.
Jeg skriver fra en madras, der ligger oven på en tatami-gulvmåtte: sammenpresset rishalm, klædt i fintvævede siv. Den er kun et par måneder gammel, men den dufter i hele stuen, og duften er nærmest grønnere end græs. Den minder mig om en særlig gåtur langs en smal sti i Herslev mellem en eng og fjorden. Minder mig om, at duft er en slags mellemrum mellem fladerne her og der: græsset og mig, måtten og mig, dengang og nu.
Kære ELPF
Tak for din artikel 'Duftens geografi' med mange fine betragtninger, men med nogen slingren i brugen af verberne at lugte og at dufte. Vi har en lugtesans, og den bruger vi til at lugte med. Det vi lugter til, kan lugte godt, dvs. være vellugtende eller dufte. I modsat fald vil det være ildelugtende eller stinke. At der er sket et (feminint?, kropsforskrækket?) skred i den folkelige sprogbrug, så man bruger sin lugtesans til at dufte med, er beklageligt, for det er og bliver noget sludder. Vi kan som mennesker kun dufte ved at have en god kropslugt eller bruge en dejlig parfume. Om det forholder sig sådan, er op til den anden at afgøre - med sin lugtesans. Der er tale om en semiotisk relation, den er subjektiv, og fluerne har andre præferencer end os. Mvh.