Sidste weekends kroning af Charles 3. var en ceremoni overdynget med gyldne og glitrende relikvier. Der var rubiner og smaragder og andre ædelstene i massevis, men blandt alle kronjuvelerne glimrede en enkelt diamant ved sit fravær.
Den enorme Koh-i-Noor-diamant burde ifølge traditionen have indtaget en prominent plads i en af de tunge konge- og dronningekroner. I stedet blev den diskret valgt fra.
Til avisen Daily Mail udtalte en unavngiven royal kilde, at kongehusets beslutning var et kompromis mellem behovet for at »afspejle tradition« og »være følsom over for eksisterende problemer«.
Problemet er ikke nyt: Koh-i-Noor er en politisk yderst kontroversiel genstand, der har en central plads i forholdet mellem Indien og den tidligere kolonimagt Storbritannien. Den blev fragtet til Buckingham Palace fra Indien i 1850 og udstilles til dagligt i Tower of London som et stykke britisk kulturarv.
Jeg viste det. Den er ikke gravet op af en kulmine i Wales. Den er symbolet på, hvad der er galt mellem Vesten og Resten.
Giv den tilbage til Indien, hvor den kommer fra.
Umiddelbart synes jeg en tilbagelevering vil være det rigtige at gøre.
Men sagen rejser (i mig) en masse spørgsmål. Kultur har aldrig været statisk. Takket være menneskers tilbøjelighed til at fremhæve sig selv på andres bekostning har krige og invasioner været ført, ufattelige lidelser fundet sted, folkeslag migreret. En sideeffekt heraf er kulturel mangfoldighed (og kulturel ødelæggelse). Den dag i dag står der romerske bygningsværker rundt omkring i bl.a. Europa. Muslimske haver, paladser og gastronomi i Indien. Buddhistiske kæmpestatuer i Afghanistan (nåh nej, dem har Taliban forresten ødelagt).
Skal alle disse spor af krænkende adfærd så også slettes? Er det rigtigt at af-islamisere Indien med de konflikter og urimeligheder det medfører, blot fordi islam ikke er 'oprindeligt' hjemmehørende i Indien? Skal amerikanerne så også smides ud af Amerika?
Der er selvfølgelig en klar forskel på at stjæle og bortføre et andet lands kulturskatte og at efterlade sine egne. Måske er det der skillelinjen går, for hvornår noget bør gøres ugjort.
Teksten under øverste billede fortæller, at afdøde dronning Elisabeth 2. blev kronet i 1937. Mig bekendt var det i 1953 hendes kroning fandt sted. I (1937 var hun 11 år)