Jeg elsker min papiravis, som jeg længe har abonneret på, men ressourcemæssigt er det jo lidt frås. Min avis tilbyder et abonnement, hvor man får papirudgaven fredag/lørdag, mens man de øvrige dage kun får den elektronisk. Da jeg blev pensionist, tænkte jeg, at det var en god løsning for en pensionistøkonomi: Jeg sparer en del penge – og der skal ikke bruges ressourcer på papir, tryk og distribution, så abonnementet blev skiftet, selv om jeg nyder min papiravis.
Sagen er nu bare, at jeg fortsat modtager papiravisen alle dage. Det er selvfølgelig den bedste af alle verdener for mig – jeg sparer penge, men får fortsat min papiravis. Skal jeg afvente, at avisen/avisbuddet selv opdager fejlen, eller bør jeg som et ordentligt menneske kontakte avisen og fortælle dem, at jeg fejlagtigt bliver ved med at få papirudgaven alle dage?
— Pensionisten med (lidt) dårlig samvittighed
Jeg har også prøvet det, at modtage Information uden opkrævning/betaling.
Abonnent i +40 år med betaling via betalingsservice 1/6, men jeg fik ingen opkrævning 01.06.2022.
Jeg gjorde Information opmærksom på fejlen i Juli uden at få tak for min ærlighed kun opkrævning via betalingsservice 01.08.2022.
I 2023 kom jeg i unåde hos debatredaktøren, og begyndte at overveje nytten af et abonnement, og det faldt ikke ud til Informations fordel. Jeg er ikke en typisk abonnent med en lang videregående uddannelse bosat i en universitetsby (læs København). Måske det er derfor jeg savner en bredere tilgang bl.a. til uddannelse. Akademikere er stadig et mindretal selvom de føler sig stærkt uundværlige.
Nu tror/forventer jeg mit avis abonnement stopper den 31.07.2023.
Engang på kundebesøg i Struer gik jeg ind på stationskiosken og spurgte om de havde Information?
Om hvad? spurgte ekspedienten..