I skrivende stund er luften stadig tør. Jeg mærker det i mine øjne, i næsen og på huden. Og på lugten – i fraværet af en art frodig duft, jeg ellers forbinder med juni. Det føles helt forkert, og det er tydeligt at se fraværet på planternes og buskenes blade og blomster, de svedne pletter og trætte græsser rundt omkring.
Jeg savner fugtigheden – en ordentlig gennemvædende byge eller måske mere ydmygt et dugfald, der virkelig kan mærkes og duftes.
Dug er et sted i døgnets rytme – eller det er det for mig. Dæmring og skumring. Duggen falder, når luften bliver kølig, luftens vanddamp kondenseres. Dug opstår, når dampen rammer dugpunktet, og forsvinder som dug for solen igen ved morgengry. Dug, rim og rimfrost. Skyer, tåge og regn. De dannes alle ved dugpunktet.
Heller ikke uden grund, at det hedder bedugget - eller som man oftest hører det: lettere bedugget. Man kan nemlig komme langt i bekæmpelsen af stress alene med en sildemad og kold snaps - især hvis der også kan blive tid en lille efterfølgende lur; men vær påpasselig med ikke at ligge for længe i solen. Både UV-, såvel som tørke indekset, er i øjeblikket tårnhøjt. Har du et arbejde at passe må du selvfølgelig nok hellere vente, i hvert faldl med snapsen, til du får fri.