Velkommen til Vores version. Informations helt enestående, satiriske udlægning af tidens allermest presserende emner – på tryg afstand af saglighed og andre snærende bånd.

Morten har lavet mad: I gætter aldrig, hvad han har puttet i sovsen
Morten elsker at lave mad til familien og bruger ofte flere timer i køkkenet, hvor han benytter friske krydderurter fra haven og fermenterer sine hjemmedyrkede grøntsager. Han glæder sig altid til at sætte sig til bords.
»Det er mynte fra haven«, eller: »Nu skal I smage en hjemmelavet chutney«, siger han for eksempel.
Men hans kone og to børn er ikke så interesserede. De begynder ofte bare at snakke om noget andet. Så nu er Morten begyndt at clickbaite.