I vinteren 2022 begyndte fotojournalist Jesper Houborg at følge unge, evakuerede afghanere og deres to familier, som skulle flytte fra et asylcenter til et nyt liv i henholdsvis Odense og Kokkedal.
Familiemedlemmerne er blandt de mere end 900 afghanere, som blev evakueret fra Kabul til Danmark, da Taleban tog magten i august 2021. Fælles for de to familier er, at de har arbejdet for de danske myndigheder eller internationale organisationer støttet af Danmark under krigen i Afghanistan.
Danmark er en af de vestlige nationer, der har givet det korteste midlertidige ophold til de evakuerede afghanere – som udgangspunkt to år uden mulighed for forlængelse.
På grund af den forværrede situation for kvinder under Taleban ændrede Flygtningenævnet tidligere i år praksis for afghanske piger og kvinder, så de kan få asyl alene på grund af deres køn. Det efterlader dog familiernes sønner over 18 år med uvisse fremtidsudsigter, der potentielt splitter familierne, da de kun har fået forlænget deres midlertidige ophold til slutningen af 2024.
En stor del af de afghanere, der blev evakueret til Danmark, er rejst til USA, da de også havde bistået de amerikanske myndigheder eller internationale organisationer i Afghanistan. Her får de i modsætning til Danmark permanent opholdstilladelse efter ankomst og mulighed for at få statsborgerskab på længere sigt.
15. marts 2022. Familien Kamal er samlet efter morgenmaden i deres nye hjem på Aaløkke Asylcenter i Sønderjylland. I dag står den på danskundervisning. »Jeg ved ikke om mine universitetsuddannelser kan bruges til noget her, men jeg vil gerne uddanne mig til sygeplejerske,« siger faren, Qurban Kamal.
Familien Kamal
Faren, Qurban, arbejdede op til evakueringen som vicechef i det afghanske politi i Daikoundi-provinsen. Politiet blev i begyndelsen finansieret af NATO, senere af den afghanske regering. Inden da arbejdede faren med at vaccinere medlemmer af de danske NATO-styrker. Moren, Gul Bahar, arbejdede for ngo’en Free and Fair Election Forum of Afghanistan og National Democratic Institute.
De er begge universitetsuddannede i Afghanistan. Sammen med deres seks børn blev de i første omgang evakueret til De Forenede Arabiske Emirater, hvor de boede i en flygtningelejr i 2,5 måned, inden de kom til Sandholmlejren. 21-årige Esmatullah er det ældste barn, og han var netop blevet student, da familien blev evakueret. Han drømmer om at blive computerprogrammør og vende tilbage til Afghanistan for at hjælpe unge med at uddanne sig. Esmatullah er her i foråret blevet optaget på en fireårig bacheloruddannelse i Computer Programming på Trinity College i USA.
Esmatullahs søster, Habiba, var i Afghanistan aktiv i den amerikanske ngo Ascend, der også blev støttet af Danmark. Herhjemme arbejder Habiba frivilligt for en organisation, hvor hun online underviser afghanske piger i engelsk. Til daglig går hun og søsteren Sima til danskundervisning, og efter sommerferien begynder de på FGU-ungdomsuddannelse.
Familien bor i dag i Odense, hvor faren er i praktik som bilmekaniker, og moren arbejder i et pakkefirma. De tilhører det forfulgte etniske mindretal hazarerne, der anslås at udgøre omkring ti procent af Afghanistans befolkning.
»Nogen siger, at drenge eller mænd ikke bør græde, men det er jeg ikke enig i. Alle bør være frie til at vise deres følelser. Jeg har bare lært ikke at blive alt for knyttet til andre her. Du ved, at du skal flytte. Det er livet, når man er flygtning,« siger Esmatullah Kamal.
4. marts 2022. Det er tidlig morgen, og tiårige Nemat Kamal venter på at få sin cykel med fra Sandholmlejren til Aaløkke asylcenter i Sønderjylland. Omkring ham er andre afghanske familier i gang med at flytte deres ejendele hen i busserne, som snart skal transportere dem til nye asylcentre forskellige steder i Jylland. Flytningen sker med 36 timers varsel, da der skal gøres plads til ukrainske flygtninge.
15. marts 2022. Tahera Kamal er lige kommet hjem fra skole og sidder med sin lillebror, Timor, i forældrenes soveværelse på Aaløkke Asylcenter.
15. marts 2022. »Jeg savner følelsen af frihed, når jeg besteg bjergene i Afghanistan sammen med mine venner,« siger Habiba Kamal fra køjesengen i køkkenet i familiens hjem på Aaløkke Asylcenter.
Familien Ahmadi
Familien flygtede under deres ældste søns bryllup klokken to om natten og mødtes med repræsentanter for de danske myndigheder ved Kabul Lufthavn. Da den ældste søn ikke kunne få sin nygifte kone evakueret til Danmark, blev han tilbage i Afghanistan, mens resten af familien – forældrene og fire børn – tog afsted.
Faren, Hessamuddin, arbejdede som teamleder for et vagtfirma, der bidrog til FN’s sikkerhed, og moren, Najiba, arbejdede som rengøringsassistent på den danske ambassade.
Da de blev evakueret, var 19-årige Kamaluddin i gang med de sidste studentereksaminer, og hans storesøster, Farukhliqa, skulle til at skrive sin bacheloropgave om kvinders rettigheder i Afghanistan.
I dag bor familien i Kokkedal. Faren arbejder som køkkenassistent hos ATP Pension, og moren arbejder som rengøringsassistent på Dan Hostel. Kamaluddin og Farukhliqa arbejder også begge to, samtidig med at de går til danskundervisning. Farukhliqa drømmer om at blive sygeplejerske, og Kamaluddin vil gerne uddanne sig til mekaniker.
I december sidste år lykkedes det Farukhliqas forlovede, Hassankhan Hassani, at flygte illegalt til Danmark fra Tyrkiet, hvor han havde opholdt sig siden Talebans magtovertagelse. Når Hassankhan Hassani ikke er sammen med Farukhliqa og hendes familie i Kokkedal, bor han på Udrejsecenter Sjælsmark. Farukhliqa og Hassankhan Hassani forsøger nu at blive gift hurtigst muligt, da han ellers står til at blive udvist til Tyskland, da det var her, han afgav sit fingeraftryk, efter han var kommet til Europa.
I maj 2023 lykkedes det familiens ældste søn og hans hustru at flygte ud af Afghanistan til Iran, hvor de opholder sig nu. Ifølge familien kan han ikke komme til Danmark ved familiesammenføring, da han er over 18 år og gift. Ligesom Kamal-familien tilhører familien Ahmadi det etniske mindretal hazarerne.
21. februar 2022. Kamaluddin Ahmadi går sammen med en gruppe afghanske venner den tre kilometer lange tur fra Sandholmlejren til Netto for at købe energidrik og chips. »Jeg glæder mig til at få mit eget værelse,« siger han. Drengene griner og spørger, hvad han mon skal bruge det til. De har boet seks måneder i Sandholmlejren efter evakueringen fra Kabul i august 2021.
1. marts 2022. 24-årige Farukhliqa Ahmadi krammer sin afghanske veninde under udflytningen fra Sandholmlejren. »Sammenholdet blandt afghanske unge betyder virkelig meget. Jeg håber, vi kan holde kontakten,« siger hun.
10. marts 2022. Tiårige Aziziddin Ahmadi tager et hvil ved Kokkedal Slot. Hans storebror, Kamaluddin, kalder skoven, som familien cykler igennem på deres vej til stranden, for den største jungle, han nogensinde har set.
10. marts 2022. Kamaluddin Ahmadi øver sig i at slå smut. Stranden ligger en 20 minutters cykeltur fra familiens hjem i Kokkedal. »Landskabet er meget fladt her i Danmark, men jeg elsker virkelig havet,« siger han.
22. april 2023. Familien Ahmadi og Farukhliqas forlovede, Hassankhan Hassani (bagest), er på vej til eidfest hos nogle venner i Nordvest København. Farukhliqa og Hassankhan Hassani har forgæves forsøgt at overbevise Hjemrejsestyrelsen om, at de er forlovede, så han kan få lov at blive i Danmark i stedet for at blive sendt tilbage til Tyskland.
28. april 2023. I Ahmadi-familiens lejlighed i Kokkedal laver niårige Fariha sjov ved at banke på en dør og gemme sig. Efter et år i den lokale folkeskole taler Fariha flydende dansk.
Tak til Information for at huske "os" på problemerne for danskernes afghanske hjælper.