Det nye institut for vilde problemer ser ikke den vildskab, der viser sig for øjnene af dem

Det netop oprettede Institut for vilde problemer (INVI), som Sigge Winther Nielsen har stiftet sammen med blandt andre Tommy Ahlers, er med til at rejse spørgsmålet om, hvad vildskab egentlig har at gøre i en samfunds- og kulturanalyse. Uden at gå langt ind i INVI’s teoretiske grundlag kan man konstatere, at »det vilde« befinder sig på genstandens side i den måde, INVI tænker deres projekt på. Instituttet producerer ikke vilde analyser, men analyserer vilde problemer derude. Det fremgår egentlig allerede af et af de første slogans, man møder på instituttets hjemmeside: »Vi tæmmer samfundets vilde problemer.«

Tankefiguren er ældgammel: Derude er den vilde natur, det vilde barbari og så videre, men vi har metoder, redskaber, processer med videre, så vi kan tæmme og domesticere kaos.

Det kan næsten beskrives med den analogi, Freud lidt akavet kom til at bruge i et af sine skrifter, nemlig at arbejdet med det ubevidste var et kulturarbejde, der kunne sammenlignes med tørlægningen af den nederlandske indsø Zuydersee (som i øvrigt aldrig blev fuldstændigt tørlagt – man måtte opgive det krævende arbejde).