Læsetid: 3 min.

Djævelen i Mr. Brooks

Kevin Costner viser nye sider af sit talent i Bruce A. Evans' glimrende thriller 'Mr. Brooks'
Kevin Costner som familiefar og koldblodig morder.

Kevin Costner som familiefar og koldblodig morder.

27. juli 2007

Mr. Brooks (Kevin Costner), hovedpersonen i filmen, der bærer hans navn, har holdt sin trang til at slå ihjel i skak i to år nu. Men hans alter ego, Marshall (William Hurt), vil ikke lade ham slippe og får Brooks overtalt til at opsøge og dræbe et ungt par, som de sammen har overvåget. Og så begynder problemerne at hobe sig op for Earl Brooks, der til daglig er en succesrig forretningsmand og familiefar i Portland og om natten forvandler sig til en frygtet seriemorder af politiet kendt som 'tommelfingeraftryks-morderen'.

Brooks dræber ikke, som han siger, fordi han nyder det, men fordi han har behov for det, og i en af Mr. Brooks' mere ubehagelige scener ser man, hvordan selve drabsøjeblikket er seksuelt ladet for Brooks, der også får et kick ud af at studere de billeder, han tager af de mennesker, altid par, han dræber.

Brooks og Marshall har så meget styr på, hvad de laver, at Brooks endnu aldrig er blevet fanget. Han er meget omhyggelig med at skjule sine spor og gøre rent efter sig, og hans liv som Portlands Man of the Year, ægtemand til den dejlige Emma (Marg Helgenberger) og far til den kønne Jane (Danielle Panabaker), er det perfekte skalkeskjul for hans ugerninger.

Uhyre velspillet

Uheldigvis er Brooks uforsigtig, da han i en pludselig indskydelse begår sit seneste mord. Han bliver fotograferet på gerningsstedet af en ung mand, Smith (Dane Cook), der afpresser ham til at tage sig med næste gang, han skal myrde. Samtidig kommer den dygtige kriminalinspektør Tracy Atwood (Demi Moore), der længe har været på jagt efter 'tommelfingeraftryks-morderen', tættere på at fange Brooks, og sammen med Marshall må han arbejde hårdt for bevare sit naturlige forspring.

Om noget er Mr. Brooks en uhyre velspillet film, hvor Kevin Costner i karrierens vel første skurke-agtige rolle viser nye og interessante sider af sit talent. Brooks ved godt, hvad han er, og han bryder sig ikke om det, men det er bare så forbandet svært at holde op - han er afhængig, og gennem to år har han holdt sig clean ved at gå til AA-møder.

Faktisk er han er en meget sympatisk mand, og fordi filmen er fortalt fra Brooks' synsvinkel, er man på hans side hele vejen. Derfor er det også så meget desto mere uhyggeligt i de situationer, hvor man fornemmer, at han mister kontrollen og giver efter for sit uhellige begær, og man mere end fornemmer psykopatens mangel på empati og store selvmedlidenhed bag den polerede facade.

Instruktøren, Bruce A. Evans, får meget ud af samspillet mellem Costner og William Hurt som to sider af samme mand, der tydeligvis ikke er rask, men som også er temmelig begavet og i stand til at ræsonnere sig gennem og derfor overleve mangen en vanskelig situation. Marshall er på sin vis underbevidstheden og begæret, mens Brooks er fornuften og bedsteborgeren, og de er samtidig hinandens bedste venner.

For kompliceret

Også Demi Moore leverer en fin præstastion som politikvinden, der har rod i sit privatliv - det er faktisk indarbejdet i filmen på en ganske troværdig måde - men er god til at fange seriemordere som Brooks og The Hangman, der midt i det hele dukker op og gør situationen noget mere kompliceret. Det havde været alt rigeligt, men Bruce A. Evans og hans medmanuskriptforfatter, Raynold Gideon, insisterer så på at blande Brooks datter, Jane, ind i den spegede affære og antyde, at hun har arvet sin fars morderiske tilbøjeligheder. Hér falder Mr. Brooks fra hinanden, og det, der kunne have været en tæt, intens og i glimt original thriller, begynder at ligne et unødvendigt forsøg på at hive tæppet væk under fødderne på publikum.

Ingen tvivl om at Evans, der hovedsageligt ernærer sig som manuskriptforfatter - i tæt samarbejde med Raynold Gideon på gode film som Sammenhold og Starman - ved, hvordan man drejer en spændingsfilm. Han skal bare lære at luge ud i sine egne ideer og ikke over-komplicere det, der bør være ligetil.

Den amerikanske thriller har længe lidt under, at det i filmskabernes øjne ikke længere er nok blot at fortælle en god historie. Man skal også helst vende tingene på hovedet et par gange, og det er de færreste manuskriptforfattere og instruktører, som kan få det til at fremstå overbevisende. Det, der ser godt ud på papiret, fungerer ikke altid lige så godt på lærredet.

Mr. Brooks. Instruktion: Bruce A. Evans. Manuskript: Bruce A. Evans og Raynold Gideon. Amerikansk (CinemaxX, Empire, Falkoner, Metropol og Palads i København og en række biografer i provinsen)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu