Et eller andet sted inde i Tom Shadyacs charmeforladte og fejlkalkulerede Frank Capra-opkog, Du Almægtige, Evan, er der en interessant film, som prøver at komme ud. Men temaer så relevante - og relaterede - som misligholdte diger, den ophedede klimadebat og den ofte berettigede politikerlede druknes her i fire dele platheder til en del flad familieværdiprædiken.
Hvis titlen lyder bekendt, er det fordi filmen er en efterfølger til Shadyacs Bruce den Almægtige (2003), som havde Jim Carrey i hovedrollen. Denne gang er fokus flyttet til Bruces konkurrent, den forfængelige tv-vært Evan Baxter (Steve Carell), som just er blevet valgt til Kongressen.
Så af sted til Washington DC-området går det med kone (karismatiske Lauren Graham i en knastør rolle) og tre sønner. Her kontaktes Evan snart af Gud (der som i Bruce... spilles af Morgan Freeman), som af grunde kun Han kender, befaler Evan at bygge en Noask ark. Da Evan nægter, tager Gud metoder i brug, der vender op og ned på politikerspirens (arbejds)liv.
Skandaløs stupiditet
Selv om en film med et plot og en præmis som Du almægtige, Evan ikke bør ses igennem en realistisk brille, kan man godt forlange, at den rummer en vis indre logik. Fra start viser Shadyac sig dog villig til at smide al troværdighed over bord for et hurtigt grin.
Undervejs mod Baxter-familiens nye hjem bedyrer den selvglade patriark, at offentlighedens øjne nu hviler på ham, og at han derfor må holde sin sti ren. Kameraet zoomer ud, og vi erfarer, at Evans bil er en benzinsluger af det forkætrede Hummer-fabrikat. Joken er selvfølgelig, at han reelt har fingeren fjernt fra pulsen og ingen evne til at lodde stemningen i folkedybet overhovedet. Men det harmonerer jo ikke med, at Evan har arbejdet som journalist, formået at blive valgt til Kongressen og i et tilbageskuende tv-indslag om valgkampen giver indtryk af at være vulgær superpopulist.
Nå, men det er kun toppen af filmens isbjerg af problemer. Med Vorherre som moderat undtagelse er persongalleriet nemlig så fattigt på psykologisk substans, at hverken Evans skrantende familieliv eller kæntrede karriere er mulig at kere sig om. Carells klangbundløse præstation ender som et udmattende studie i hysterisk overspil, og i rollen som Evans sorte sekretær spises Wanda Sykes af med så skandaløst stupide one-liners, at NAACP (de farvedes interesseorganisation i USA, red.) seriøst burde overveje sagsanlæg.
Filmens eneste virkeligt underfundige visuelle gag opstår, da farvestrålende akvariefisk danner en alternativ aura om vor hovedperson. Også den solbeskinnede ark er smuk at skue, og finalen byder på nogle mildt duperende computerskabte effekter, hvilket også bare skulle mangle, da filmen har kostet 175 millioner dollar at lave.
Spild for himlens skyld ikke din tid på dette juks.
Du almægtige, Evan. Instruktion: Tom Shadyac. Manuskript: Steve Oedekerk. Amerikansk (Palads, Falkoner og CinemaxX i København samt 32 biografer i provinsen).
