Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Italiensk noir på overdrevet

Giuseppe Tornatore overdriver suspense-virkemidlerne i sin nye thriller, der kun overlever på en stor præstation af den russiske skuespillerinde Xenia Rappaport
Moderne Tider
27. juli 2007

En national kliché om italienere er, at de er til betydeligt større armbevægelser og højere stemmeføring, end vi er herhjemme. Den nationale filmindustri leverer ikke så få film til det lokale marked, som aldrig kommer længere, fordi et udenlandsk publikum vantro ville dømme overspil og overdrevent plot.

Giuseppe Tornatore er en af de italienske instruktører, der har haft succes uden for landets grænser, siden hans rørende kærlighedserklæring til barndommens biografbesøg, Mine aftener i paradis, vandt en Oscar som bedste udenlandske film i 1990. Han har efterfølgende haft hang til det store udtryk med film som Legenden om pianisten fra havet og Monica Belluci-filmen Malena, og det er som sådan opmuntrende med hans nye thrillers intention om at vende sig mod en mere fortættet fortælling med tydelig film noir-inspiration og mod på suspense.

Desværre ødelægger for store suspense-virkemidler den tiltænkte spænding og intensitet, så man i flere scener kryber ned i sædet og ønsker, at man kunne skrue ned for Ennio Morricones overgearede lydside, der har tydelig inspiration fra Hitchcock-komponisten Bernard Herrmann, og få Tornatore og klipperen til at forstå, at der er grænser for, hvor meget suspense, man kan vride ud af en scene med en deadline hos en nøglemager, hvor hovedpersonen måske, måske ikke bliver afsløret som en fusker.

Ikke mindst skal en thriller helst bygge på et begavet og stramt plot, men i Den ukendte kvinde undrer man sig gang på gang over motiver og handlinger i den hullede histories forløb frem til det pludselige showdown med en dæmonisk Michele Placido.

Når det er sagt, skal det med, at filmen både har vundet de italienske David di Donatello-filmpriser for bedste film, instruktør, musik, fotografering og kvindelige hovedrolle i år. Italienerne er altså begejstrede for både tonen og tonerne, og jeg vil også gerne være med til at prise den russiske skuespillerinde Xenia Rappaport i filmens altoverskyggende hovedrolle. Rappaport spiller den ukrainske kvinde Irina, der får job i huset hos en rig familie i Italien. Man forstår fra starten, at hun har en mystisk fortid og bagtanker med sit nye job. Efterhånden falder et par brikker på plads: Hun er som prostitueret blevet udnyttet på det groveste, og hun lader til at have en særlig relation til det rige pars datter Thea på fire år.

Xenia Rappaport veksler sikkert mellem sine to vidt forskellige karakterer som den blonde pige i tilbageblikkene og nutidens tilbagetrukne, tavse brunette med skeletter i skabet. Der er fint spil omkring hende af bl.a. Claudia Gerini som Theas mor, Piera Degli Esposti som en aldrende husholderske og Allesandro Haber som ejendommens portner med et godt øje til Irina samt Margherita Buy og Angelina Molina i mindre roller.

Hver gang, man er ved at engagere sig i Irinas følelsesladede projekt, druknes ens engagement imidlertid af den overgearet melodramatiske skildring af fortidens forbrydelser med effektjagende liggravning på lossepladser, saksemord og overgrebsglimt, man helst vil være foruden. Der er sekvenser med suspense, men der er alt for mange med skurrende stilsuppe og slingrende storyline i filmens to lange timer. Den ukendte kvinde er ikke den aften i filmparadis, man efterhånden har ventet lidt for længe på igen at opleve i selskab med Giuseppe Tornatore.

Den ukendte kvinde/La Sconosciuta. Instruktion: Giuseppe Tornatore. Manuskript: Tornatore og Massimo de Rita. Italiensk. (Gloria og Vester Vov Vov, København)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her