Læsetid: 2 min.

Enke - eller ej

Det kryptiske drama 'Forvarsel' har visse visuelle kvaliteter, men er både håbløst konstrueret og en håbløs konstruktion
3. august 2007

Ikke tilfældigt ser vi mere end en gang hovedpersonen Lindas (Sandra Bullock) to døtre lægge puslespil. For-varsel er nemlig et puslespil af en film. Ganske som Linda aner vi ikke, hvad der reelt er foregået, og hvad der er drøm eller fantasi. Hen i mod slutningen når filmen nye, selvkommenterende højder, da Linda kreerer et overbliks-fremmende skema over, hvad hun har oplevet hvornår! Et sikkert tegn på at Forvarsel er mere indviklet, end godt er.

Hjemmegående Linda er ulykkeligt gift med karrieremennesket Jim (Julian McMahon). Deres proble-mer løser sig på værst tæn-kelig vis, da Jim omkommer i et trafikuheld. Alligevel står han den følgende morgen lyslevende i husets køkken. Næste dag er han atter død. Linda mistænker, at hun har fået et varsel om hans endeligt, og at det dermed står i hendes magt at forhindre ulykken. Hendes nærmeste frygter derimod, at det er slået klik for Linda, hvis situation kompliceres, da hun opdager, at Jim havde/har en affære med en yngre kvinde.

Når man som tilskuer aldrig får Lindas lidelse ind på livet, er det også fordi filmen er fyldt med fejlskøn og ujævnheder. Bullock er ganske vist langtfra hjælpeløs, når hun i dramatiske roller må skrue helt ned for den 500 watts charme, som tjener hende så godt i letbenede komedier. Hun kan spille fortvivlet og nødstedt, men ikke nedrig eller noget i det nabolag, og derfor folder filmens mest interessante dimension - sårede Lindas mulighed for grusom hævn ved at undlade at forhindre sin mands møde med døden - sig ikke ud.

De små glæder

Et par af de scener, som tydeligvis er tænkt som dramatiske højdepunkter, tangerer det ufrivilligt komiske (kulminerende i et direkte grinagtigt sidste plottwist), og i rollen som psykiateren Norman Roth synes Peter Stormare at antage, at han medvirker i en parodi på en hospitals-gyser. Filmens styrker skal findes på overfladen. De små æstetiske guldkorn tæller blandt andet farven på baghavens visne blade og kontrasten mellem Bullocks hud og hendes våde, ravnesorte hår og brusenichens sorte fliser. Instruktør Yapos brug af fugleperspektiv er både smuk og selvhøjtidelig. Et virkemiddel og en vinkel som giver mening, da Linda i en scene drøfter sine gen-vordigheder med en præst, der lufter den tese, at det at tro på Gud er en form for livsforsikring (hvilket spejles i en handlingstråd om Jims jordiske af slagsen). Omvendt leger ateister - åndeligt uforankrede som de er - med ilden så at sige.

Forvarsel er dermed også en advarsel, men hvorfor til-lægge denne diskutable morale nogen betydning når filmen som helhed er umulig at tage seriøs?

Premonition:Instruktion: Mennan Yapo. Manuskript: Bill Kelly. Amerikansk (Palads og Metropol i København, Kinopalæet i Lyngby samt Biocity i Århus og Ålborg)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu