Læsetid: 4 min.

Den menneskelige præstation

Den amerikanske politiske filosof Michael Sandel forsøger i sin nye bog at omsætte vores moralske ubehag ved den genetiske revolution til rationelle argumenter
4. august 2007

Det er med sport, som det ifølge Augustin var med tiden: Så længe man ikke spørger til det, ved man godt, hvad det er. Men hvis man spørger, hvad tid er, eller hvad der egentlig er meningen med sport, bliver det straks svært. Hjemme i sofaen foran fjernsynet spørger man jo ikke sig selv, hvorfor man sidder og følger fremmede menneskers svedige anstrengelser som et ophidsende drama. Det kommer af sig selv.

Men når doping viser sig som problem for sporten, begynder vi både at stille spørgsmål og formulere forskellige svar.

For nogle er sport en slags pædagogik:

Sportsfolk skal være 'rollemodeller'. Og så må de ikke bruge doping, for det kan være farligt. Og doping er snyd. Det er forkert at opdrage børnene til snyd. Det siger sig selv.

Men andre, som digteren Jørgen Leth, insisterer på, at sport ikke er til for 'børnenes skyld'. Sport er i den optik ikke en øvelse, som skal socialisere børn til at opføre sig rigtigt og leve sundt. Og sport handler ikke om retfærdighed, men storartet selvoverskridelse. Men hvornår bliver selvoverskridelsen til en overskridelse af rammerne for sport, så tilskueren ikke længere beundrer en sportsudøvelse, men et medicinsk farmaceutisk mesterværk?

Den amerikanske politiske filosof Michael Sandel afsøger i sin nye bog The case against perfection grænserne mellem doping og helbredelse, illegitime præstationsfremmere og legitim omsorg for kroppen som tilgang til hele den delikate problematik vedrørende kloning, genmanipulation og stamcelleforskning.

Var det et kunstigt præstationsfremmende indgreb, spørger Sandel, da Tiger Woods i 1999 fik foretaget en operation, som forbedrede hans syn radikalt og førte til, at han vandt de næste fem turneringer, han stillede op i? Det var det ifølge Sandel ikke, fordi indgrebet opererede på et anerkendt visuelt handicap, som også andre svagtseende behandles for. Det var helbredelse af sygdom, det var en udligning af et underskud i forhold til normalen, og ikke en tilføjelse af et overskud. Det, der interesserer Sandel i forhold til sport, er kriterier for at sætte grænser for doping og manipulation, samtidig med at man anerkender, at sport ikke er en pædagogisk øvelse, men derimod handler om at "excellere", "at brillere". Sportens udgangspunkt er ikke lighed, så doping kan ikke kritiseres som et pludseligt introduceret brud med egalitære præmisser. Alle sportsfans anerkender 'talenter' som ulige udgangspunkter for sportsmænd. Både den gennem disciplineret træning hærdede sportsmand og det naturlige talents udfoldelser honoreres i sport. Det gælder om at finde argumenter, som gælder selv, hvis doping blev optimeret, så det ikke var skadeligt og selv, hvis alle fik lige adgang til doping. Det handler altså om at udvikle et argument, som hverken er medicinsk eller egalitært. Den umiddelbare intuition er nemlig ifølge Sandel imod en sport, hvor alle er dopede og de sportslige præstationer bliver så spektakulære, at de mister enhver forbindelse til "naturlige" udfoldelser.

Det er menneskelige og ikke medicinske præstationer, som sportsfans beundrer, og udøvere inspireres til at efterligne. Pointen for Sandel bliver, at sport formuleres i forhold til visse menneskelige begrænsninger. Den stor-artede præstation beundres som kontrast til den ordinære præstation. Overskridelse værdsættes i forhold til de grænser, som bestemmer den:

"Det virkelige problem med genetisk manipulerede sportsfolk er, at de korrumperer den atletiske konkurrence som en menneskelig aktivitet, der hylder dyrkelsen og opvisningen af naturlige talenter."

Med medicin, mod klon

Sandel forsøger i sin seneste bog at gentænke sin etablerede teoretiske, politiske position, som både tager afstand fra den politiske liberalisme, individualisme og den religiøse position, som er imod ethvert indgreb, som var det krænkelser af Guds skaberværk. Det afgørende anliggende for Michael Sandel er at begrunde vores umiddelbare moralske ubehag ved genetisk manipulation og liberal eugenik rationelt. Han tager afstand fra den individualisme, som sætter det enkelte menneskes absolutte frihed til selvudfoldelse som det højeste mål, fordi den åbner for genetisk manipulation og i øvrigt eroderer fællesskabet. Han er også imod den religiøse dogmatik, fordi den ikke anerkender det helbredende potentiale i stamcelleforskning og genetisk videnskab. Sandel vil på den ene side redde videnskabens evne til at kurere og forebygge sygdomme som Alzheimer og Parkinson, men på den anden redde "det givne liv" fra den totale beherskelse og menneskelige genskabelse.

Han ender med et argument, som hævder, at livet er os "givet", vi giver det ikke selv. Og denne dyrebare fornemmelse af "givethed" er forudsætning for moral, solidaritet og ansvarlighed:

"Hvis den genetiske revolution underminerer vores værdsættelse af de menneskelige evner og præstationers 'givethed', vil det forandre tre afgørende træk ved vores moralske landskab: ydmyghed, ansvarlighed og solidaritet".

Sandel oversætter en almindelige kristen semantik til sekulære termer, så i den forstand lykkes redningsprojektet. Spørgsmålet er dog, om ikke han forudsætter grænser mellem normaltilstand og undtagelse, som altid allerede er til forhandling.

Mange forebyggende behandlinger unddrager sig denne distinktion, ligesom den stadige ekspansion af nye diagnoser udvider feltet for sygdom og dermed for "legitim" behandling. Spørgsmålene er stillet klart og gennemtænkt i The case against perfection, men svarene er sådan set bare retoriske omskrivninger af spørgsmålene, som ikke tager højde for, at den genetiske revolution ikke mindst afdækker, hvordan grænserne mellem sund og syg, normal og patologisk, underskud og overskud hele tiden har været til forhandling.

Michael Sandel: 'The case against perfection'. 162 s., 19 dollar. Harvard UP. ISBN 9780674019270

Se ugens bogdabat på www.information.dk/arkiv

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu