Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Da Venstre kvalte sit hjertebarn

Med 'strukturreformen' 2005 afviklede Venstre 'det nære samfund', som partiet i årtier havde lovprist. Ny bog kortlægger det gådefulde forløb
Med 'strukturreformen' 2005 afviklede Venstre 'det nære samfund', som partiet i årtier havde lovprist. Ny bog kortlægger det gådefulde forløb
Moderne Tider
17. maj 2008

Ups! Hvad var det, der skete? Den største ændring af dansk forvaltning kom som en tyv om natten. Ingen havde bebudet den. Ingen havde påvist, at den var nødvendig. Og alligvel: I et stakåndet forløb blev 271 kommuner til 98 storkommuner, og 14 amter blev til fem regioner uden andre tunge opgaver end de politisk utaknemmlige sygehuse.

Det besynderlige forløb omkring strukturreformen 2002-2005 bliver nu udredt af to statskundskabseksperter, professor Peter Munk Christiansen og lektor Michael Baggesen Klitgaard. Deres bog har den rammende titel: Den utænkelige reform.

Forfatterne indleder med at slå fast, hvorfor reformen på forhånd var utænkelig:

- Flere kommissioner var i løbet af 1990'erne nået frem til, at den gældende danske opbygning - skabt ved kommunalreformen i 1970 - i det store hele var fornuftig.

- Store reformer i Danmark har traditionelt haft alle større partier bag sig. Ved strukturreformen i 2005 gav VK-regeringen en kold skulder til Socialdemokraterne (og de radikale) og indgik et snævert forlig med Dansk Folkeparti.

Pandet ned

- Traditionen har også tilsagt, at begge kommunale interesseorganisationer, Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen, blev gjort medansvarlige for større ændringer. I 2005 valgte VK at pande Amtsrådsforeningen ned.

- Den ansvarlige minister, Lars Løkke Rasmussen (V), havde umiddelbart inden reformen erklæret i Folketinget: "Regeringen har ingen planer om at foretage ændringer i den kommunale struktur."

- Bagholdsangrebet på den kommunale opbygning var i strid med statsminister Foghs løfter om en 'kontraktpolitik' med befolkningen - at store ændringer skal annonceres inden et valg.

Hvad i alverden kunne så løfte reformen igennem?

Bogen peger på en overraskende kraft: Dansk Industri (DI). Denne organisation med den ambitiøse direktør Hans Skov Christensen var opstået efter en årelang magtkamp i arbejdsgiverkredse og ønskede at gøre sig gældende som en markant politisk spiller.

På sit program har DI en nedsættelse af de høje marginalskatter og en mindre offentlig regulering af erhvervsvirksomhederne.

Disse to kampagner smeltede DI i foråret 2002 sammen i et krav om en strukturreform, der afskaffede amterne og sammenlagde kommuner. Bogen har syrlige bemærkninger til DI-påstanden om, at fjernelse af amterne som skatteudskrivende myndighed i sig selv ville mindske skattetrykket.

Mere indhold har der været i DI-forestillingen om, at kommuner føjer lokale virksomheder mere villigt end amter. Kravet om færre og mere magtfulde kommuner pakkede DI ind i en floskel om "faglig bæredygtighed" i kommunerne - en politisk sællert.

Spøgelsesskribenter

Dansk Industris forlangende om en stor strukturreform fik nyt liv, da Venstre-folketingsmedlem Rikke Hvilshøj i Berlingske Tidendes agurketid i juli 2002 skrev et indlæg, hvor hun gentog Dansk Industris argument om, at amterne i sig selv forøgede skatten.

Bogens to forfattere citerer amtsrådsfolk for at mene, at Dansk Industri havde optrådt som spøgelsesskribent for Hvilshøjs avisudgydelser. Berlingske Tidende benyttede lejligheden til en hårdt vinklet agurke-kampagne mod amterne, og ved statsministerens hjemkomst til fædrelandet efter fransk ferie bebudede Fogh nedsættelse af en Strukturkommission. Dermed havde sagen fået sit eget liv. I hvor høj grad Hvilshøj havde optrådt som minerydder for Fogh & Løkke, lader bogen stå hen.

Den gør det imidlertid klart, at Løkke og Fogh havde én klar hensigt med at gå ind i en reform. Nemlig at vise mandig handlekraft over for det sundhedsvæsen, hvis elendighed de selv havde brugt som argument mod Nyrups regering ved valget i 2001.

Noget skulle demonstrativt ændres, men sundhedsvæsenet skulle for guds skyld ikke ind under staten, for så ville de ansvarlige ministre Fogh & Løkke selv hænge på frikadellen. Kommunerne kunne ikke klare hospitalerne. Altså måtte der findes på noget tredje. Det endte med at blive de fem regioner, der ikke har andet at tage sig til end at drive hospitalerne - men ikke selv har magten til at skaffe sig pengene.

Før en fnysende Fogh

Fogh & Løkke benyttede 'reform'-lejligheden til at lægge skattevæsenet totalt under statens kontrol - en centralisering, som Fogh fnysende havde afvist i sin tid som skatteminister. Også gymnasierne gled ind under staten.

For at gå med på galejen skulle kommunerne have en ordentlig luns. De blev fodret af med langt størstedelen af amternes opgaver - herunder også natur- og miljøforvaltningen, som organisationskræfter i både industri og landbrug havde berettigede forventninger om, at kommunerne ville forvalte endnu mere 'fleksibelt' end amterne.

I hele forløbet optrådte Socialdemokraterne - som vanligt - dybt splittede. Partiets storbyborgmestre var sultne på at overtage flere opgaver og mere territorium ved sammenlægninger. Det gav - også her - regeringen mulighed for at henvise til socialdemokratisk uenighed som begrundelse for ikke at tage partiets ledelse alvorligt.

Dansk Folkeparti greb chancen til at skubbe Socialdemokraterne yderligere ud ved på forhånd at erklære sig villig til at lægge stemmer til det, som VK kom med.

I medierne er det gældende lærdom, at ingen interesserer sig for administrative ændringer - og derfor åd journalister regeringens påstande om reformens herlighed. En efterfølgende undersøgelse har vist, at Information kan prale med at være eneste medie, der foretog kritisk journalistik.

VKO tromlede strukturreformen igennem Folketinget. Den blev brugt som begrundelse for tilsvarende ændringer af politi- og retskredse. Myndighederne er rykket længere fra borgerne.

Forleden kunne Berlingske Tidende, der selv var med til at løbe reformen i gang, fortælle, at over halvdelen af de kommunale chefer vurderer, at den har betydet ringere service til borgerne. Tilsvarende viser udspørgninger blandt borgerne skuffelse og frustration over reformens faktiske resultat.

En gængs dansk besindighed over for vidtløftige ændringer ville nok have gjort mere til at "fremtidssikre" strukturreformen - for nu at bruge en af de mange floskler, som reformen blev serveret i.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tak for anmeldelsen.

Her gik man og troede, at reformen er skabt i blinde, fordi de regerende landsbyboere ikke ved, hvad offentlig virksomhed er for noget.

Men man vidste så heller ikke, hvad ens egne synspunkter betød. Det der med nærhed til borgerne og et Danmark i balance, fx. Argumentet om faglig styrke er en smule vanskeligt at sluge, når man ser hvor tyndt amternes tidlige ekspertise er smurt ud.

I stedet for faglig specialisering er der helt enkelt sket det, at de amtslige opgaver, som før blev varetaget af specialister, nu skal vogtes med venstre hånd af generalister ved siden af deres hidtidige opgaver.

Enten bliver vi ledet at høns med født blindhed, eller også er dette Venstres våde drøm om at sabotere velfærdssamfundet.

Stig Larsen

Og Hvilshøj har nu fået sin præmie, med job i det private.

Stig Larsen

Og Fogh + Løkke fik gennemført en centralisering, der må give ethvert politburomedlem våde drømme.

Jo man kunne vel nok tænke at det primære formål med strukturreformen var at ødelægge hvad der var tilbage af nærdemokrati

Carsten Friskytte

Flot arbejde af Fogh og Løkke! Vi er sluppet af med 173 små bykonger, som ikke skal have vederlag og fryns, så vidt jeg kan regne ud. Forretningen Danmark var jo så overegeret, at de faldt over hinandens fede ben. Effektivitet og opstramning skal der til, Rehling! Se at få det lært...........

Jeppe Brogård

Det der er helt ubeføjet, Carsten. De eneste historier om fryns og fede ben blandt borgmestre i nyere tid er Brixtofte og Løkke. Altså blandt Venstres absolutte top.

Det er værd at nævne, at de også politisk hang sammen som ærtehalm. Løkkes amt fastsatte høje kvalitetsmål for udledning af vand til Furesøen. Mens skatteydere og forbrugere i kommunerne nord, øst og syd for søen betalte dyre investeringer i rensaanlæg og "by-pass"-ledninger fik Farum dispensation til at svine uhæmmet videre. Brixtofte sked bogstaveligt talt i søen med Løkkes velsignelse. Provenuet gik sikkert til vennerne og Farum Arena.

Jeppe Brogård

Og det var naturligvis spildevand til Furesøen.

Med Carstens indlæg spekulerer jeg på, hvor meget Venstre lovgiver i troen på egne myter.Klimaspørgsmålet er et andte beskæmmende kapitel.

Nu vi er ved det, så er det mærkeligt, at dem, der besmykker sig med liberalistiske værdier fører sig frem som feudale ridefogder. Og at de gør det på grundlag af de myter, de har vundet valgene på, men som altså er ligeså usande som Løkkes ansvarsfralæggelser.

Jeg har sådan en underlig fornemmelse af at vores Erling Brokkendorf kun er her som ballademager. Man kan selvfølgelig ignorere ham og gå videre til næste indlæg, men der er for mange af os, som hopper på limpinden, synes jeg. I ytringsfrihedens navn kan vi jo ikke bede om at få ham ekskluderet, men må pænt finde os i hans deltagelse.
Men jeg synes der er sådan noget agent provocateur over det hele.

Jeg har også tit en fornemmelse af, at mange venstreloonier kun er herinde som ballademagere og "agent provocateurs".

Jeg mener, de kan da umuligt tro på det, de skriver?

Desværre hopper mange af os på limpinden.

Jeppe Brogård

Hvis Lars følte sig truffet af Life J, så kunne han da bare sige det ligeud.

Hej Carsten tænkte på at en commi som dig, burde tage en maskine tilbage i tiden til USSR!

Ja Lars, det var ikke engang dig jeg var ude efter

Stig Larsen

Dansk industri og landbruget er sluppet af med miljøkontrollen, og landbruget har straks taget for sig af retterne og pløjet landskabet op.
Løkke, Thor og Bims har fået centraliseret magten over sygehus og uddannelse, dog uden at have påtaget det ubehaglige arbejde ved også at have påtaget sig ansvaret, det har man pålagt andre som ikke kan finasiere det.
Taberne er de syge, handicappede børn, miljøet og vores fremtid.
Er det ikke i Nord Korea far søger nyt job?

Karsten Aaen

Venstre har aldeles ikke kvalt sit hjertebarn - Venstres udmelding om det nære samfund har altså altid skullet forstås på den måde at kommunerne skulle være store nok til at levere den service som borgere kræver - til mindre peng' .

Når Venstre taler om 'tæt på borgerne' handler det ganske enkelt om at folk skal kunne få alt fra kommunerne - intet andet. Desuden er hele denne sammenlægningstendens jo drevet af en tro på at når 800 grise er bedre end 200 grise - ja så må 40.000 grise være bedre end 20.000 grise - æh mennesker.

En væsentlig drivkraft for struktur"reformen" har uden tvivl været at slippe af med de lokale tværpolitiske eller enleltsags-lister og gøre det lettere for de store partier at dominere byrådene. Jo flere vælgere der skal til et mandat, jo mindre indflydelse - og jo mindre "vrøvl" med alle disse besværlige meningsafvigere.