Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Desertør med god grund

Ni år efter 'Boys Don't Cry' fortæller Kimberly Peirce i 'Stop-Loss' kritisk om sårbare soldaterskæbner i en ujævn historie om forlænget krigstjeneste efter 11. september
Budskab. Filmen har fokus på de personlige konsekvenser af at blive sendt tilbage til en krig, der allerede en gang har ødelagt ens liv. Og det har appel til et yngre publikum.

Budskab. Filmen har fokus på de personlige konsekvenser af at blive sendt tilbage til en krig, der allerede en gang har ødelagt ens liv. Og det har appel til et yngre publikum.

Francois Duhamel

Moderne Tider
20. juni 2008

"Med al respekt, fuck the president!" Så kontant er meldingen fra den respekterede sergent Brandon King (Ryan Philippe), da han bliver udsat for såkaldt stop-loss. Efter flere års tjeneste har han fået nok og vil tilbage til virkeligheden i sin lille by i Texas. Det burde være en formalitet, men da dagen oprinder, får han besked på at tage til Irak igen. Han er blevet tvangsforlænget ud fra en 'stop-loss'-paragraf, som giver hæren lov til at forlænge tjenestetiden under krig.

Unge veteraner

Ifølge rulleteksterne på Kimberly Peirces Stop-Loss er det sket for 81.000 soldater siden 11. septmber, hvilket kan betragtes som en problematisk genindførelse af værnepligten for dem, der allerede har meldt sig under fanerne. Er man blevet soldat, er man gift med militæret. Kimberly Peirce har et tydeligt budskab med sin første film siden Boys don't cry. Hendes lillebror meldte sig til hæren efter 11. septemberHendes film tager fat i mange af soldaternes kvaler. Først ved sikkert at skildre et baghold, hvor flere af Brandons kammerater dør. Siden følger de overlevende soldaters svære hjemkomst. De hyldes som helte med pomp og parader, men det er ikke let at falde ind i hverdagen med mareridt og solide psykiske problemer, som militæret ikke vil forholde sig til.

Stop-Loss er blot et af mange eksempler på, at krigen i Irak nu præger film fra Hollywood, og den indskriver sig i en lang tradition for film om soldater med problemer i det civile samfund efter oplevelser under Anden Verdenskrig, Vietnam og nu Irak.

Filmen lægger ud i et hæsblæsende tempo med mobilmontager og klippeinferno blandt soldaterne i Irak. Når historien kommer til Texas sættes tempoet lidt ned, men dens umiddelbare appel er til et ungt publikum med Ryan Philippe som karismatisk rebel with a cause. Et yngre publikum vil måske også i højere grad bære over med tendensen til at overforklare for at sikre forståelsen.

Lutter dårlige udveje

Styrken i Stop-Loss er Ryan Philippe, som i Clint Eastwoods Flags of our Fathers viste, at han kan det der med at være plaget krigshelt. Da han beslutter at flygte fra militæret, søger filmen i road movie-retning, mens han afprøver de dårlige udveje. Han kan prøve at få hjælp fra sin senator, hvis han mod forventning vil se en desertør. Han kan lægge sag an, men samtaler med andre soldater på flugt lover ikke godt. Han kan flygte til Canada eller Mexico, men så aldrig vende hjem igen. Undervejs kommer der noget kød på forholdet mellem ham og veninden Michelle (en dejligt jordnær Abbie Cornish), som er kæreste med soldatervennen Steve. Venskaberne med Steve (Channing Tatum) og Tommy (Joseph Gordon-Lewitt) giver også nuancer, men har det svært, fordi filmen flagrer mellem Brandons flugt og vennernes problemer derhjemme.

Filmen fravælger en diskussion af krigen og de politiske aspekter til fordel for personlige konsekvenser af at tvinges tilbage til en krig, som allerede har ødelagt ens liv. Netop derfor måtte følelserne godt komme mere i kog. Som når Ryan møder sin ven fra bagholdet, som nu er blind og har fået amputeret både arm og ben. Det møde går bare for let, selv om man fornemmer en snag af den usagte smerte til sidst.

Kimberly Peirce vil noget med filmen, og man vil gerne holde af den. Der er stærke grundkonflikter, gode præstationer og flotte billeder af Chris Menges. Men der er også mange usikre og overfortalte sekvenser at bære over med, indtil den utilfredsstillende slutning, som føles som en dramatisk falliterklæring, men nok er tænkt som en dosis rå realisme.

Stop-Loss. Instruktion: Kimberly Peirce. Manuskript: Mark Richard og Kimberly Peirce. Amerikansk. (Palads, København, Kinopalæet, Lyngby, og Metropol, Århus)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her