Læsetid: 4 min.

Den skrivende hollænder

Den nederlandske samfundsforsker Arend Lijphart giver opskriften på fred efter et langt liv i politik
14. juni 2008

"Politikere har sjældent noget til overs for politiske teoretikere." Sådan skrev den store tyske filosof Immanuel Kant i et essay i 1760'erne. Sådan vil det sikkert altid være: Ét er et søkort at forstå, et andet skib et føre, som vor egen Ludvig Holberg skrev nogenlunde samtidigt i Den Politiske Kandestøber.

Men der er - nu hvor vi alligevel har gang i klichéerne - ingen regel uden undtagelse. Og undtagelsen hedder Arend Lijphart. Hollænder, politisk teoretiker og en mand der - om end indirekte - har bidraget til fredsprocessen i Nordirland, post-apartheid forfatningen i Sydafrika og talrige andre fredsaftaler heriblandt Dayton fredsaftalen i Bosnien.

Nu efter et langt liv har Lijphart udgivet en bog der sammenfatter og opsummerer indsigten af hans praktiske forskning. Manden fra Leiden i det vestlige Holland (sic!) er en mand med en simpel ide. Han begyndte sin karriere med at studere sit hjemlands politik.

Det hele begyndte med et paradoks: Hvorfor er der så fredeligt i Nederlandene?

For ligesom Nordirland var også Lijpharts hjemland opsplittet mellem katolske og protestantiske grupper, som tidligere i historien havde udkæmpet blodige slagsmål og endog krige. Men hvor Nordirland i 60'erne sank ned i et morads af bilbomber, snigmord og sekterisk vold, blomstrede Amsterdam, Groningen, Den Haag og andre nederlandske byer. Hvorfor?

Fordi, vurderer Lijphart, hans landsmænd havde udviklet en form for del-og hersk-politik. der gjorde det muligt for de forskellige religiøse grupper at leve i fredelig sameksistens.

Verzuiling - 'forsøjling' - kalder han det på hollandsk. Det betyder, som navnet antyder, at samfundet er opdelt i forskellige søjler - forskellige grupper - der hver og for sig varetager deres egne interesser - mens de er fælles om nogle få opgaver. Således havde (og har) katolikkerne i Nederlandene deres egne skoler, gymnasier og hospitaler. Det samme har protestanterne og de konfessionsløse.

Samtidigt med at disse nationale grupper har hver deres søjler, er de fælles om regeringsmagten. De er splittede indadtil, men samarbejder om udenrigs- og forsvarspolitik. Det har typisk betydet, at man har brede nationale samlingsregeringer frem for små et-parti regeringer eller små koalitioner.

Konsociationalisme

Nu er der ikke så mange i verden der taler hollandsk. Men Lijphart mente - og mener - at hans hjemlands system kunne og burde eksporteres til andre lande i verden. Hvis man kunne skabe fred ved at dele magten op i søjler, hvorfor så ikke fortælle det til andre?

Så ordet verzuiling blev droppet. Inspireret af den hollandske renæssancefilosof Johannes Althusius (som er relativt ukendt uden for Holland) opfandt Lijphart ordet consociationalism -eller konsociationalisme. Et ord der ikke er mundret på noget sprog.

Men til sin overraskelse fandt Lijphart, at dette system ikke kun fandtes i hans hjemland. Også i andre lande havde de lært samarbejdets kunst. Og også i andre lande havde de fundet ud af, at denne del-og-hersk-teori kunne sikre freden i selv splittede samfund. Holland var ikke det eneste land, der havde verzuiling, også Schweiz, Østrig, Belgien, Canada og Uruguay havde kombineret del-og-hersk princippet på lokalplan med samlingsregeringer på nationalt plan.

Men Lijphart er ikke blind for, at denne filosofi nogle gange ikke virker. Libanon havde et konsociationelt system indtil 1975. Indtil da var magten delt mellem kristne, drusere og muslimer. Men da de ikke længere havde en fælles ydre fjende brød systemet sammen. Et andet eksempel på at systemet ikke altid virker er Cypern, hvor det aldrig lykkedes at skabe en samlingsregering mellem tyrkiske cyprioter og græske cyprioter. Men trods disse eksempler viser Lijphart, at hans teori er blevet omsat i praksis. Han viser, at det er muligt for politikere i nye demokratier at skabe mere fredelige samfund ved at følge de principper om gensidig tolerance og besindighed som kendetegner lande med konsociationalistiske forfatninger.

Han fortæller - ikke uden stolthed - at hans principper er blevet ført ud i praksis i nye demokratier som f. eks Sydafrika og i Bosnien. Forfatningerne her er, næsten fra ord til anden inspireret af Lijphart.

Flertallet

Denne form for demokrati er begribeligvis ikke forenelig med det Lijphart kalder det 'forfejlede paradigme om flertallets magt'. Lijphart har i sagens natur ikke læst Hal Kochs bog om demokrati, hvori folkestyrets ånd betegnes som 'samtalen'.

Ligesom vor hjemlige Hal Koch er Lijphart også af den opfattelse at demokrati ikke automatisk betyder, at flertallet har ret. I lande som Holland er flertalsstyret kun praktiseret på nationalt plan. Ikke i spørgsmål der splitter grupperne. Lijphart udvider derfor sin analyse til at omhandle andre lande.

Han opdeler således demokratiske lande i henholdsvis majoritariske og konsensusdemokratier. De første er lande, der som USA, England og Australien baserer demokratiet på flertalsvælde. Konsensusdemokratier er lande, der som Danmark, Sverige og Norge bygger demokratiet på forlig og kompromisser. Denne analyse kunne virke banal, hvis ikke Lijphart havde krydret den med statistikker, der viser, at lande med konsensusdemokrati er mere succesfulde end majoritetssystemer. Der er således mere økonomisk vækst, lavere kriminalitet og mindre ulighed i lande med konsensusdemokrati.

Dette er en spændende bog og en der ikke kun henvender sig til et akademisk publikum. Lijphart tilhører - måske sammen med Karl Marx - en af de meget få samfundsforskere, som direkte har haft politisk indflydelse. Men i modsætning til Marx, har Lijpharts indflydelse været positiv. Der er blevet reddet mange menneskeliv som følge af, at lande har indrettet politiske systemer i overensstemmelse med Lijpharts ideer. Man får næsten lyst til at citere Bjergprædikenens ord: "Salige er de der skaber fred" (Matthaus 5.1).

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu