Læsetid: 4 min.

Både morderen og kirurgen bruger kniven

Götz Aly sammenligner 68-generationen med sine forældre - den, der i Tyskland var med til at holde Hitler ved magten. Et kritisk selvportræt eller blot en provokation?
5. juli 2008

Det er sjældent, at man i tysk radios ugentlige udsendelse om ny politisk litteratur læser et resumé så entydigt som følgende: "Alys pamflet bidrager ikke til den historiske forståelse af de revolutionære år omkring 1968. Det er udelukkende en fortsættelse af det ballademageri, som er så kendetegnende for denne periode. Rent sprogligt er bogen mere avanceret end revolutionens forskruede kampskrifter. Hvad dens intellektuelle niveau derimod angår, hæver den sig ikke op over."

Men hvorfor denne harme? Især over for en historiker, som i det seneste år har høstet almen anerkendelse og er blevet belønnet med diverse priser for sin forskning i den nationalsocialistiske periode? Har Götz Aly med sin seneste bog Unser Kampf. 1968 endnu en gang ramt et ømt punkt i den tyske offentlighed, som så reagerer med ramaskrig og fordømmelse?

Götz Aly har i hvert fald sat et kraftigt spørgsmålstegn ved én af Forbundsrepublikkens grundfortællinger. Nemlig den, at det nationalsocialistiske regime med alle dets mørke sider gik i glemmebogen i årene umiddelbart efter Anden Verdenskrig, og at tyskerne begyndte at rette blikket fremad og ved hjælp af det økonomiske opsving i 1950'erne fandt sig tilrette i en ny normalitet. En normalitet, hvor ganske mange medlemmer af det gamle naziregime genfandt sig på ledende poster i det vesttyske samfund. Først ved hjælp af 1968-generationens insisterende spørgsmål blev Tyskland tvunget til at konfrontere sig med sin egen fortid. Spørgsmål om hvordan det hele kunne ske og om ens egne forældre alligevel ikke vidste noget om forbrydelserne begyndte at blive stillet hen over det hjemlige spisebord, for allerede ganske hurtigt efter at runge i den tyske offentlighed. Forældrenes tavshed var så larmende, at hele samfundet trængte til en udluftning - en revolutionær én af slagsen.

Provokerende titel

I denne fortælling findes der klart fordelte roller - 68'erne er helte, forældregenerationen den store skurk. Ganske vist var der nogle af de unge, som senere gik over gevind - tag blot Baader-Meinhof, Rote Armee Fraktion, osv. Men Tyskland ville ikke have været det samme i dag. Landet var hverken kommet overens med eller havde konfronteret sig med sin fortid, hvis ikke 68-generationen havde taget teten.

Det er denne fortælling, Götz Aly sætter spørgsmålstegn ved. Allerede bogens titel, "vores kamp", er provokerende, fordi den så tydeligt relaterer til Adolf Hitlers berømt-berygtede bog Mein Kampf. Og Aly tager ikke bladet for munden: "68'ernes selvproklamerede avantgarderolle i samfundet, deres fremskridtstro, deres individuelle arrighed til at forandre, deres lyst til at viske tavlen ren til volden ved nærmere betragtning viste sig som en sen og meget tysk udløber af totalitarisme."

Kraftige anklager

Med andre ord: I stedet for at være modstykket til generation '33, som var ung, dengang Hitler tog magten, findes der hos 68'erne ganske mange paralleller til deres forældre:

Og det er ganske kraftige anklager, Aly kommer med. 68'erne var i deres revolutionære bestræbelser blinde over for et totalitært regime som det kinesiske under Mao Tse-tung. Skrifter, som forherligede det kinesiske eksperiment, havde første-oplag på mere end 100.000 eksemplarer, og selv om der allerede på det tidspunkt fandtes detaljerede beretninger om stordimensionerede forbrydelser af det kinesiske regime, var der få, som ville høre den slags: "Vi radikale venstreorienterede ville i lang tid ikke se kendsgerningerne i øjnene. De forstyrrede den fælles illusion, lysten, til at beundre det store projekt i det fjerne."

Men 68'erne var ikke kun blinde over for det totalitære regime i det fjerne, de var overfladiske og relativerende hvad angik den tyske fortid. Det er en myte, skriver Aly, at konfrontationen med den nationalsocialistiske periode, den såkaldte Vergangenheitsbewältigung (evnen til at magte sin fortid, red.), først gik i gang med studenteroprøret. Tværtimod havde man i årene inden begyndt at indlede mange retssager mod gamle nazister - retssager, hvis konkrete detaljer de færreste 68'ere interesserede sig for.

Vovet og dumdristigt

Det er klart, at den slags anklager sætter sindene i kog. 68-generationens lange march igennem institutionerne fik sin succesfulde afslutning med den rød-grønne koalitions regeringsdannelse i 1998, hvor to af studenteroprørets profiler, Gerhard Schröder og Joschka Fischer, kunne sætte sig i stolene som hhv. kansler og udenrigsminister. Ifølge 68'ernes selvforståelse havde de forandret Tyskland til det bedre. Og nu skulle den sejrrige generation virkelig have så mange lig i lasten?

Men debatten er dømt til at gå over ligeså hurtigt, som den er kommet, for selv om Götz Alys bog rummer nogle interessante iagttagelser og pointer, så danner disse ingen helhed. Det er ikke historikeren Götz Aly, som er forfatteren til denne bog, men tidsvidnet Götz Aly, som selv var del af studenteroprøret, endda i den mere radikale ende af den. Det medgiver Aly fra begyndelsen, men allerede her starter problemet, for hvor stor en del af 68-generationen repræsenterer han egentlig? Studenteroprørerne er ikke repræsentative for hele generationen, tværtimod var de en lille del af den. Ligesom de ekstreme maoister kun var en meget lille del af hele studenterbevægelsen.

Det er naturligvis legitimt at kigge tilbage og kritisere sin egen generation for dens utopier og fejltagelser. Det er modigt, ja vovet, at sammenligne 68-generationen med den generation, som den gjorde oprør imod og som var med til at bære Hitler-regimet. Det bliver dumdristigt, hvis ikke man har meget andet at byde på end løse postulater og generaliseringer. En morder bruger kniven, men det gør en kirurg også. Som bekendt kan alt sammenlignes med alt. Men bliver vi klogere af det?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu