Læsetid: 5 min.

En småbørns-familie krydser USA

On tour. Familien Triers rejseblog fra de amerikanske primærvalg er nu udgivet som bog, men det er mere, end materialet kan bære
On tour. Familien Triers rejseblog fra de amerikanske primærvalg er nu udgivet som bog, men det er mere, end materialet kan bære
9. august 2008

Denne bog er en blook. I årets første halvanden måned rejste Politiken-redaktør Lars Trier Mogensen og hans kone forfatterinden Sara Trier sammen med deres tre små børn tværs over USA for at følge de amerikanske primærvalg og skrive en blog om det til Politikens hjemmeside. Den blog er nu blevet til rejsebogen Martin Luther Burger King, og en sådan transformation har de amerikanere, som bogen handler om, selvfølgelig for længst fundet et navn til ved at sammensmelte ordene book og blog: blook.

Martin Luther Burger King er således en af de få danske blooks - så vidt vides den eneste ud over sidste års udgivelse af Urban-bloggeren Spacemermaids skriblerier om kærlighed, tømmermænd og orgasmer under titlen 1001 tårs tøsetanker (også på Politikens Forlag). Men både i USA og England er fænomenet ganske udbredt og har ledt til flere bestsellere. For eksempel sidste års My War: Killing Time In Iraq, der er baseret på en blog skrevet af den amerikanske soldat Colby Buzzell, mens han var udstationeret i Irak. Transformationen kan altså tilsyneladende lade sig gøre, men i tilfældet Martin Luther Burger King virker den unægtelig noget uhensigtsmæssig.

Mon Hillary vinder?

Sara, Lars og deres tre børn, otte-årige Tekla, fire-årige Bella og Rachel på fire måneder rejser på tværs af USA under de første primærvalg fra begyndelsen af januar til midt i februar. De tager til valgmøder, møder kandidaterne og får taget billeder sammen med forbløffende mange af dem. Ind imellem hører vi om amning, livet på hotelværelserne, børnenes kommentarer til valgcirkusset og de amerikanske tv-stationers dækning blandet med spredte analyser af alt fra raceskellet i Amerika til forældreorlov i Danmark. Det vil sige betragtninger sorteret med et så tilpas grovmasket filter, som blogformen lægger op til.

Jeg læste ikke bloggen i sin tid, men den har formentlig været fin læsning som en letfordøjelig daglig dosis direkte derovre fra valgkampen. Ophøjet til bogform og et halvt år senere er den hverken særligt vedkommende eller medrivende. Nu, hvor vi nærmer os opløbet til det egentlige præsidentvalg, virker det ikke ligefrem pirrende, når første kapitel og beskrivelsen af caucus-valget i staten Iowa afsluttes med den anakronistiske cliffhanger: "Mon Hillary og McCain er færdige?"

Men det, den nødvendigvis mangler i aktualitet, skulle den jo så opveje ved skildringen af mødet med kandidaterne, de almindelige amerikanere og det amerikanske samfund, og det er da også her, at bogen til tider bliver lidt mere interessant. For eksempel når Sara i supermarkedet taler med en kvinde, der netop har mistet sit job og dermed sin sygeforsikring, hvorfor hun proklamerer:

"I mit næste liv skal jeg arbejde på et hospital. Så kan jeg behandle mig selv, hvis jeg bliver syg."

Det er et fint lille glimt af disse skøre amerikaneres tankegang, og dem er der et par stykker af, men sammen med de enkelte sjove episoder med kandidaterne, drukner de desværre i de noget ugebladsagtige beskrivelser af børnenes små pudsigheder, hotellivet der skiftevis er et paradis og et mareridt, Lars og Saras overvejelser over, om de er mest til Barack Obama eller Hillary Clinton og en politisk korrekthed, der nærmer sig det frelste - Lars kommer blandt andet med følgende betragtning:

"Hvis hudfarven ikke er nok til at afskrække folk, så prøv med islam. Det virker i Danmark, og tilsyneladende også i Amerika. Vi havde ellers håbet at slippe væk fra den konstante mistænkeliggørelse af muslimer, som i de senere år har formørket den danske debatkultur. 10.000 kilometer er desværre ikke nok."

Og det er jo alt sammen fint og rigtigt, men når Sara nærmest får et angstanfald af at se vejreklamer for konservative kristne organisationer, bliver det for meget af det gode. Og det gør os i hvert fald ikke klogere på disse mennesker, der hjalp George W. Bush til magten og skubbede Mike Huckabee frem fra ingenting i de primærvalg, som familien netop rapporterer fra.

Obama på forsiden

De samfundspolitiske analyser, der af og til dukker op i bogen, er noget forsimplede, men kan nok virke som en fin lille indføring for læsere, der ikke har noget særligt kendskab til amerikanske forhold. Desværre har der sneget sig nogle ærgerlige fejl ind i flere af dem. For eksempel hævdes det, at "De seneste fem præsidentvalg har balanceret på en knivsæg," selv om både Bill Clintons sejr over Bob Dole i 1996 og Bush Seniors sejr over Michael Dukakis i 1988 var ganske komfortable med henholdsvis 8,5 og 7,8 procenpoint. Ligeledes gentages den noget tvivlsomme påstand om, at "Giuliani har ryddet op i New York, nedbragt kriminaliteten". Som det står i Wayne Barretts biografi Rudy! begyndte kriminaliteten ifølge tal fra FBI at falde i de sidste tre år under Giulianis forgænger, borgmester David Dinkins, og var allerede faldet 16 pct., da Giuliani kom til. Ganske overraskende anføres det desuden, at Obama "er født uden for landets grænser". I så fald ville han nemlig ikke kunne blive præsident, og han er da også født på Hawaii i 1961 - to år efter, at øgruppen blev USA's 50. stat.

Bogen hæmmes derudover i væsentlig grad af et klodset og sløset sprog, der veksler mellem det prætentiøst litterære: "At arbejde i nattetimerne skal for at udholdes tænkes overkommeligt. Grænsen for, hvornår kroppen forventes at kunne placeres fladt på lagenet skal skydes - ind i morgenlyset." og en slags tale-sprog med sær syntaks: "Som eneste skadedyrsbekæmpelse synes vores daglige klorbade i hotellets svømmepøl at virke." Det er desuden en god del anglicismer og dårligt oversatte amerikanske vendinger og udtryk - alt sammen noget man nemmere ser igennem fingre med på en dag-til-dag-blog end i en bog.

Transformationen fra blog til blook er altså i dette tilfælde foregået uden tilstrækkelig redigering og tilsyneladende også uden øje for, hvad grundmaterialet kunne bære. Det virker, som om forlaget med en færdigskrevet bog inden for rækkevidde simpelthen bare ikke kunne stå for fristelsen til at sende den på gaden her op til præsidentvalget - forsynet med et fint billede af Obama på forsiden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu